Kunstigt hofteled
Ny hofte dit forløb
Du har været til undersøgelse hos en læge i Ortopædkirurgisk Ambulatorium O på Odense Universitetshospital i Odense eller på Svendborg Sygehus. Du er blevet tilbudt operation med indsættelse af en ny hofte - eller udskiftning af din nuværende kunstige hofte.
Vi vil gerne forberede dig så godt som muligt til operationen og tiden efter du er kommet hjem igen.
Jo bedre forberedt og aktiv du selv er,
jo bedre resultat får du af operationen...
Nyt hofteled første gang
Det er den slidte eller ødelagte brusk på lårbenshovedet og i hoftens ledskål, der gør operationen nødvendig. Et dårligt fungerende hofteled giver smerter, nedsat bevægelse, en dårlig gang og nedsat livskvalitet.
Brusken kan være nedbrudt af slidgigt (artrose) eller leddegigt. Årsagen til slidgigt er ikke altid kendt, men kan i nogen tilfælde skyldes hoftelidelser i barndommen. Brusken kan også være ødelagt, hvis du tidligere har haft knoglebrud eller har andre sygdomme.
Vores erfaring og forskning
Alle operationer udføres eller overvåges af erfarne speciallæger. Vi benytter kun kunstige hofter, som har god dokumenteret effekt.
Som led i den fortsatte udvikling, har vi mange forskningsprojekter i gang i afdelingen. Måske bliver du spurgt, om du vil deltage i et forskningsprojekt. I så fald får du grundig
information både mundtligt og skriftligt.
Du skal give dit samtykke til at deltage, og du kan til enhver tid fortryde, uden at det får


konsekvenser for din behandling.
Forskningsprojekter udføres altid under kontrollerede forhold og efter gældende regler.
Ny hofte - dit forløb
Forløbet har vi opdelt i følgende:
Besøg i ambulatoriet
Sammen med lægen har du taget beslutning om operation med indsættelse af ny hofte eller udskiftning af din nuværende kunstige hofte.
Skal du opereres i Svendborg
Du bliver indkaldt til informationsmøde inden operationen. På mødet vil du, sammen med andre patienter, få information om din forestående operation ved en kirurg. En fysioterapeut gennemgår genoptræningsforløbet, hjælpemidler mv. Der kan være behov for individuelle samtaler med narkoselæge, kirurg eller sygeplejerske. Mødet tager et par timer og der tilbydes kaffe, the og vand.
Skal du opereres i Odense
Du bliver indkaldt til et besøg i ambulatoriet. Her taler du med kirurg, sygeplejerske og anæstesilæge. Sæt et par timer af.
Vi anbefale, du tager en pårørende med.
Forud for informationsmødet/ambulant besøg bliver du kontaktet pr. telefon af vores farmakonom vedrørende medicin. Hvis du ikke er ringet op, bedes du medbringe din vanlige medicin eller en opdateret medicinliste til mødet.
Operationsdagen
På operationsdagen møder du som angivet i indkaldelsesbrevet.
Du vil blive modtaget af en sygeplejerske som hjælper dig med at blive klargjort til operationen. Kirurgen informerer dig igen og markerer hoften der skal opereres.
Du bliver nu hjulpet videre til operationsstuen. Her foregår bedøvelse og operation. Du bliver enten bedøvet i ryggen eller fuldt bedøvet, afhængig af hvad der er bedst for netop dig.
Efter operationen køres du på opvågningsafsnittet.
Herefter kommer du på sengeafsnittet.
På sengeafsnittet hjælpes du på benene og bliver klargjort til udskrivelse igen med råd og vejledning fra fysioterapeut og sygeplejerske.
Hjem igen efter operation og træning
Nogle kan komme hjem samme dag som operationen er foretaget, de fleste dagen efter operationen. Det vil blive aftalt med dig. Efter udskrivelsen skal du som udgangspunkt selv stå for din genoptræning. Genoptræningen består i øvelsesprogrammet suppleret med almindelige dagligdags aktivitet. Når du fysisk er i stand til det, skal du supplere øvelserne med gåture, bassintræning, kondi-cykling eller lignende.
Forberedelser
Forbered dig i god tid
Jo bedre din krop fungerer før operationen, jo lettere vil du komme igennem operationen og få glæde af din nye hofte. Der er derfor en række ting du selv kan fokusere på.
Hold dig i form
Du skal være indstillet på, at træne både før og
efter operationen. Er du allerede aktiv,
dvs. går du til gymnastik, i motionscenter eller cykler, skal du fortsætte med dette helt op til din operation.
Er du mindre aktiv, kan du med fordel lave øvelserne, der er beskrevet i denne pjece og vist i Appen Mit Sygehus. Vi introducerer dig til øvelserne og Appen i ambulatoriet. Øvelserne bliver desuden gennemgået med dig af en fysioterapeut ved informationsmødet og under indlæggelsen.
Rygning og alkohol
Tobak og alkohol er kendte risikofaktorer ved en operation. Begge stimulanser øger risikoen for blødning og infektion efter operationen. Sårene har desuden sværere ved at hele, når der er nikotin i blodet.
Vi anbefaler, at du stopper med at ryge og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
alkohol.
Hvis du drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler, vil vi gerne vide det, så vi kan tage højde for det under og efter operationen.
Spis sundt og varieret
Ved at spise sund kost styrker du dit
immunforsvar mod infektioner.
infektioner.
Du opbygger også næring, så operationssåret bedre kan hele, og styrker muskler og knogler.
Madlavning og indkøb
Det er en god ide at forberede nogle retter og lægge dem i fryseren. Overvej, hvem der skal hjælpe dig med at købe ind, når du er kommet hjem efter operationen.
Indretning af hjemmet
Gør det nemt for dig selv at komme rundt i dit hjem med et gangredskab. Vær opmærksom på løse tæpper og ting, der står på gulvet, som du kan falde over.
Hvis du bor på Fyn eller øerne, kan du låne behandlingsredskaber af os, kommer du andet steds fra anbefaler vi kontakt til hjemsygehus forud for operationen, så disse kan bestilles og installeres i hjemmet. Behandlingsredskaber kan bl.a. være toiletforhøjer, toiletstol, forhøjer-klodser, badebænk, strømpepåtager og gribetang.
Betændelse - pas på!
Får du sår, rifter eller bumser på balle eller lår på den side du skal opereres skal du kontakte afdelingens sekretær (se indkaldelsesbrev)
Hvis du har væskende sår eller infektion i huden andre steder på kroppen. Betændelse i tandkødet eller blærebetændelse skal du kontakt din læge eller tandlæge for at blive behandlet. Samt give besked til afdelingens sekretær.
Forberedelse dagen før operationen
Det skal du pakke:
- Træningstøj - eller praktisk, løstsiddende tøj, du kan træne i. Du skal være mest muligt oppe og i dit eget tøj, mens du er indlagt.
Fodtøj, der sidder fast på foden, men er let at
få af og på. F. eks. Sandaler med velcro.
- Din daglige medicin, som du selv tager, mens du er indlagt
- Toiletsager (incl. barbermaskine).
- Gerne mobiltelefon, tablet eller computer. Du kan gå gratis på vores trådløse netværk
- gaestenet.
- Krykkestokke/ gangstativ
- Værdigenstande tager du med på eget ansvar.
Tyveri sker desværre også hos os.
- Pak sparsomt, du skal hjem igen samme dag/dagen efter
Du skal faste og tørste
De sidste 6 timer inden du møder på afdelingen må du ikke spise, eller drikke mælkeholdige produkter.
Indtil 2 timer før du møder på afdelingen, må du drikke vand, saft, kaffe og the. Der må komme 2 spsk. Mælk i kaffe eller the.
De sidste to timer før du møder må du ikke indtage mad eller drikkelse
De allersidste forberedelser
- Om aftenen eller om morgenen lige før operationen skal du tage bad og vaske hår.
- Tag din morgenmedicin som aftalt.
- Fjerne al neglelak - også klar lak - og kunstige negle.
- ALLE smykker inkl. vielsesring skal tages af inden operationen.
- Ingen make-up på operationsdagen
- Undlade kontaktlinser
- Undlade og fjerne hår i operationsområdet op til en uge inden operationen, hvis det bliver nødvendigt, får du en raseringsmaskine, som kan benyttes, når du kommer ind til os.
Hjem igen og træning
Genoptræningen kræver din aktive indsats, og du må være indstillet på, at træningen kan føles fysisk hård i den første periode. Det er dit ansvar at træne dagligt, for at opnå et godt resultat af operationen.
Genoptræningen begynder allerede få timer efter operationen, hvor du bliver hjulpet på sengekant og over i en stol. Hvis du kan, går du en tur på stuen og ud på toilettet. At komme op
at sidde afhjælper eventuel kvalme og svimmel-
hed. Din træning består både af almindelige gøremål som at gå til badeværelse, tage tøj på,gå små ture og være mest muligt ude af sengen.
På sygehuset vejleder en fysioterapeut dig i,
hvordan du skal bruge dine stokke, så du aflaster hoften.
Hvis du ikke går sikkert med stokke finder vi et andet gangredskab til dig. Hvis du har behov for at træne f.eks. at komme ud og ind af seng, rejse/sætte dig i stol eller prøve at gå på trapper hjælper fysioterapeuten dig med dette. Fysioterapeuten gennemgår øvelserne med dig, som du i forvejen har trænet inden din opera-tion. Herefter skal du selv lave øvelserne mindst to gange dagligt.
På Sygehuset vurderer vi sammen med dig, om du har behov for yderligere støtte i genop-træning. I disse tilfælde kan fysioterapeuten skrive en genoptræningsplan til din kommune, der så indkalder dig til træning.
Hjemme skal du i dit eget tempo, dagligt øge din træning til du har opnået dit ønskede niveau. Når du ikke længere har behov for at bruge stokke og synes øvelserne er for lette, er det tid at finde nye træningsmuligheder. Når du begynder at træne på nye måder, er det vigtigt at gå roligt frem. Måske har du allerede inden operationen overvejet hvad du gerne vil, når du ikke længere har ondt i hoften. Husk, at træthed og smerter er tegn på, du skal holde pause, inden du atter genoptager din træning.
Ukontrollerede bevægelser med tung belastning er uhensigtsmæssigt.
Det kan tage op til et år at genoptræne efter en førstegangsoperation. Har du fået udskriftet din hofteprotese kan genoptræningen tage endnu længere
Om operationen og eventuelle komplikationer
Operationen - kort fortalt
En hofteprotese består af 3 dele (se billede 1)
- Ledskålen som forankres til bækkenknoglen og udgør eller bærer sliddelen i leddet.
- Lårbensdelen som forankres i lårbenets marvkanal.
- Lårbenshovedet som udgør kuglen i leddet.
Nogle proteser forankres med cement, andre presses fast i knoglen og heler senere ind. Som hovedregel vælges en cementeret protese hvis man er over 70 år, da den type holder længere i denne aldersgruppe. Der kan dog være andre forhold der gør sig
gældende for netop dig.
Der findes mange forskellige protesetyper med hver sine fordele og ulemper. Vi har udvalgt netop den type som vi mener passer bedst til dig.
Under operationen erstatter vi det syge hofteled med et kunstigt hofteled. Du ligger under operationen på siden og får et ar på siden af hoften om mod balden.
Det kan du forvente
Formålet med at få en ny hofte er at lindre smerter, bedre funktionen og højne livs-kvaliteten. Mange oplever også bedring af bevægeligheden.
Du kan forvente, at du får det stadigt bedre i løbet af det første år efter operationen. Især de første uger og måneder går det stærkt fremad.
Tiden efter operationen forløber meget forskelligt fra patient til patient, men du skal regne med at gå med stokke i nogle uger - nogle gange måske i måneder. Det afhænger af din sygdom og din fysiske formåen. Efter genoptræningen kan de fleste patienter undvære stokke og rollator.
Hvor længe holder min nye hofte?
- Er man under 70 år når man får sin nye hofte vil 15-20% gennemgå endnu en operation af hoften indenfor 20 år.
- Er man over 70 år når man får sin nye hofte, kan de fleste forvente at hoften holder livet ud. Kun 5-10% opereres igen.
Knogledonation
Når man får en ny hofte fjerner man lårbenshovedet. Knoglevævet herfra bliver kasseret, men kan i nogen tilfælde anvendes til transplantation i forbindelse med andre
operationer. Hvis vi mener du er egnet til
knogledonation vil du blive spurgt om det. Vi vil derfor bede dig om at overveje om du ønsker
at donere knoglevævet fra dit lårbenshoved.
Smerter efter operation
Du kan forvente at have smerter nogle uger
efter operationen. 10-20% af de opererede bliver ikke helt smertefrie, men smerterne er væsentligt mindre end før operationen. Risikoen er lidt højere hvis du får udskiftet en kunstig hofte.
Det er dog sjældent, at smerterne bliver værre
end før operationen.
Alt i alt er 90-95% af vores patienter tilfredse med operationen.
Komplikationer
Enhver operation indebærer en vis risiko. Vi har pligt til at gøre dig opmærksom på de mulige komplikationerne før operationen, men det betyder ikke, at du faktisk får komplikationer.
Tidlige komplikationer efter operationen
Komplikationerne nævnt nedenfor er sjældne, og dukker i så fald op kort efter operationen.
Hofteleddet skrider
Lårbenshovedet kan hoppe ud af hofteskålen. Du skal passe på med at bøje hoften for kraftigt og lave hurtige bevægelser, der gør ondt. Fysioterapeuterne viser dig, hvordan du undgår disse bevægelser.
Lidt forskel i benenes længde
Selvom vi altid bestræber os på at gøre benene lige lange efter operationen, kan der kan være situationer, hvor det ikke er muligt. Det er oftest for at øge spændingen over hoften således at risikoen for ledskred reduceres. I så fald kan forskellen blive på 1 -2 cm.
Dyb årebetændelse
Ved næsten alle operationer er der en risiko for at få årebetændelse og måske blodpropper bagefter.
Det forebygges bedst ved, at du så hurtigt som muligt kommer op at gå efter operationen. Desuden får du blodfortyndende medicin som tablet eller som en indsprøjtning.
Infektioner
Ca. 1-2% af de patienter, som opereres første gang i hofteleddet, får infektion omkring protesen.
Infektionsrisikoen er lidt større, hvis du tidligere er opereret i hofteleddet, har leddegigt eller andre kroniske sygdomme. Infektion omkring protesen kan i værste fald ende med, at protesen må fjernes igen. Vi tager mange
forholdsregler for at undgå infektion.
Skade på nerver
Under operationen opererer vi meget tæt på nervebaner. I de sjældne tilfælde hvor en nerve klemmes eller beskadiges kan der forekomme føleforstyrrelser eller lammelser i benet. Som regel går generne væk igen efter nogen tid. Risikoen ved førstegangsoperation er ca. 1 af 1000. Lidt højere ved udskiftning af en kunstig hofte.
Besvær med vandladningen
I timerne efter operationen kan du få svært ved at holde på vandet eller lade vandet. Det går stort set altid over igen. Nogle få udvikler blærebetændelse, som kræver behandling.
Hævede ben
Det er meget almindeligt, at det opererede ben hæver. Hævelsen forsvinder af sig selv efter kortere eller længere tid.
Sene komplikationer efter operation
Cirka 15-20 % af de patienter, der har fået et kunstigt hofteled, risikerer at skulle igennem en ny operation inden for de første 20 år.
Risikoen for komplikationer er større, når vi udskifter et kunstigt hofteled end ved den første operation.
Det kunstige hofteled løsner sig
Hvis hofteleddet løsner sig, vil du få ondt, svært ved at gå og måske selv opleve at hoften er ustabil. Du kan også miste knoglemasse, hvilket vi kan se på røntgenbilleder.
Som regel kan vi udskifte de protesedele, som har løsnet sig. Det sker dog en sjælden gang, at vi ikke har mulighed for at sætte en ny hofteprotese ind.
Protesen bliver slidt
Slid rammer især ledskålen, og gør det nogle gange nødvendigt at operere igen.
Infektioner
Selv lang tid efter operationen kan der kommeinfektion omkring dit kunstige hofteled.
Det skyldes som regel, at bakterier føres hen til protesen gennem blodet. Bakterierne kan
komme fra en infektion et andet sted i kroppen - f.eks. betændelse i munden, sår, blærebetæn-delse eller halsbetændelse.
Derfor er vi særligt opmærksomme på, at du ikke har infektioner i kroppen. Hvis vi må fjerne protesen på grund af infektion, kan vi i nogle tilfælde indsætte en ny med det samme. Ofte er vi dog nødt til at vente mindst 2 - 3 måneder, inden vi kan sætte en ny hofteprotese ind. Infektionen skal i disse tilfælde være helt væk, inden vi kan operere dig igen.
Sygemelding
Det kan være vanskeligt at forudsige præcis hvor længe man skal være sygemeldt efter man har fået en ny hofte. Det afhænger af dine arbejdsfunktioner og hvordan du kan tilrettelægge at komme i gang igen. Vi tilråder at man ikke starter på fuld tid. Patienter med kontorarbejde kan starte efter få uger. Har du udelukkende tungt fysisk arbejde kan det tage 2-3 måneder.
Hjem igen samme dag
Nogle patienter får tilbud om at komme hjem igen allerede samme dag som de er opereret. Det kræver dog at man er indstillet til dette inden operationen. Et forløb hvor man kommer hjem igen samme dag kræver særlig forberedelse. Det vil altid blive aftalt på forhånd.
Udskiftning af kunstigt hofteled
Man skal ikke forvente samme resultat som efter den første operation. Ofte vil der være flere smerter, længere genoptræning og du vil føle det lidt tungere. Risici ved om-operation er de samme som ved førstegangsoperation, men er alle lidt højere. Afhængig af hvad problemet med din hofteprotese er, udskiftes enten skål, hoved
eller lårbensdel.
Ofte stillede spørgsmål
Seksuelt samvær hvornår?
Når du har lyst og føler du kan gøre det på betryggende vis
Hvornår kan man cykle igen?
Når du på forsvarlig vis kan håndtere cyklen,
inkl. af- og påstigning. Start op på en kondicykel, når du kan.
Må jeg dyrke sport og hvornår kan jeg vende tilbage?
Du må gerne dyrke sport med din nye hofte.
De fleste er klar til dette efter ca. 3-6 måneder. Det afhænger af hvilken sportsgren du udøver . F.eks. kan du spille golf, når du kan færdes frit uden stokke.
Hvornår må jeg kører bil?
Du må kører bil når du kan føre bilen forsvarligt med din nye hofte. Vær også opmærksom på om du får smertestilledne medicin hvor kørsel ikke er tilladt. De fleste kan fører bil efter ca. 6 uger.
Giver protesen problemer i forbindelse med flyrejser?
Din nye hofte kan i nogen tilfælde betyde at du må undersøges med en håndscanner og evt fremvise dit ar. Sædvanligvis giver det ikke nogen problemer.
Hvornår må jeg arbejde i haven?
Du må arbejde i haven når du føler dig klar til det. Du skal være særligt opmærksom på at havearbejde kan medføre at man bøjer hofte mere sammen end vi anbefaler og skal derfor være opmærksom på dine arbejdsstilligner så ledskred undgås.
Må jeg lege på gulvet med mine børnebørn?
Du må gerne lege på gulvet, men skal være opmærksom på at du ikke bøjer hoften for meget sammen.
Må jeg træne hvis jeg bliver øm?
Det er almindeligt at mærke nogen smerte, mens du træner og lige efter træningen. For at opnå god funktion af din nye hofte er det
nødvendigt, at du presser dig selv når du arbej-der med de forskellige øvelser.
Det kan være en god idé at tage smertestillende 1/2 time inden du skal træne.
Find en balance, så du hele tiden presser dig selv videre uden at komme til at overtræne, så du får meget ondt.
Hvornår må jeg igen komme i svømmehallen?
Når såret er lægt efter fjernelse af clips.
Det samme gælder for badekar.
Hvornår må jeg ligge på den opererede side og sove på maven?
Det må du allerede samme dag, som du bliver
opereret.
Til dig der skal have hjælp til IT-systemer
Oplever du tekniske udfordringer med nogle af Region Syddanmarks it-systemer, som f.eks. booking af blodprøver eller finde dit forløb i MitSygehus, kan du få hjælp i regionens borgerrettede it support It hjælp til borgere (regionsyddanmark.dk)
Du kan også ringe for at få It hjælp til Region Syddanmarks systemer
Tlf. 76 63 12 00.
Du kan ringe mandag, tirsdag, onsdag og torsdag mellem kl. 14.00 og 18.00. Fredag er telefonen lukket
Trappeøvelser
Gang op ad trapper
Stå tæt ved trappen. Hold ved gelænderet med den ene hånd og stokken i modsatte hånd. Flyt først det raske ben et trin op, derefter stokken samtidig med det opererede ben op.
Tag altid et skridt ad gangen.
Gang ned ad trapper
Stå tæt ved trappen. Hold ved gelænderet med den ene hånd og stokken i modsatte hånd.
Flyt stokken et trin ned, derefter det opererede ben ned og til sidst det raske ben.
Tag altid et skridt ad gangen
Du kan gå almindeligt på trapper, når du føler dig parat til det, og det ikke giver øgede
smerter i hoften.



Øvelser for patienter med kunstig hofte
Vi ved af erfaring, at din genoptræning har afgørende betydning for, hvor stor glæde du kan regne med at få af din nye hofte.

Venepumpeøvelser
Vip fødderne op og ned mange gange efter hinanden. Gør det flere gange om dagen.
Disse øvelser øger blodcirkulationen i benene - det er især vigtigt de første dage efter operationen.
Hvis du har hævede ben, anbefales du desuden at ligge med benet hævet over hjertehøjde i 20-30 minutter - gerne flere gange dagligt. Vip også her med fødderne.

Bøj det opererede ben, mens hælen holdes i underlaget. Stræk herefter benet helt ud. Gentag 10 gange

Bøj benene og hold fødderne i underlaget. Løft bækkenet op og sænk igen. Gentag 10 gange.

Stå med siden til en væg, hvor du kan støtte dig. Den opererede hofte længst væk fra væggen.

Løft det opererede ben op foran dig, med knæet bøjet. Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange

Før det opererede ben lige bagud uden at foden rører gulvet. Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange.

Før det opererede ben skråt bagud uden at foden rører gulvet. Foden peger lige frem. Hold overkroppen i ro. Gentag 10 gange.

Sid på en stol med fødderne i gulvet. Fødderne peger lige frem og hælene er på lige linje.

Rejs dig op med vægten ligeligt fordelt på begge ben og sæt dig igen. Når du sætter dig, skal det være kontrolleret - du må ikke bumpe ned. Brug armene om nødvendigt. Gentag 10 gange.

Stå med hele ryggen mod en væg og hælene ca. 30 cm fra væggen. Bøj ned i knæene og stræk op igen. I begyndelsen af din genoptræning kan du nøjes med at gå lidt ned i knæ.

Efterhånden kan du gå længere ned i knæ. Gentag 10 gange.

Stå med siden til en væg, hvor du kan støtte dig. Den opererede hofte længst væk fra væggen.

Udspænding over hoften: Sæt det opererede ben bagud med tæerne i gulvet. Læg vægten på det andet ben og skub frem. Det opererede ben skal være strakt. Mærk stramningen på forsiden af hoften. Hold stillingen i 45 sekunder. Gentag 3 gange.

Træd frem på det opererede ben og bøj ned i knæet. Hold overkroppen i ro. I begyndelsen af din genoptræning kan du nøjes med at gå lidt frem og ned i knæ. Efterhånden kan du gå længere. Gentag 10 gange.
Du er altid velkommen til at kontakte afdelingen ved yderligere spørgsmål (se telefonnummer på side 1).
Hvis du har spørgsmål specifikt om din træning så kontakt .
Ergoterapi/fysioterapi
Odense tlf. 6541 3530
Svendborg tlf. 6320 1210