Kikkertundersøgelse af håndled
Du skal have lavet en kikkertundersøgelse af dit håndled.
Denne kan vise skader på ledbånd og brusk, samt slidgigt og visse andre sygdomme.
Ved undersøgelsen laves 2-6 små huller til kikkert og instrumenter.
Der kan foretages små kirurgiske indgreb ved hjælp af kikkerten.
Sådan forbereder du dig til
kikkertundersøgelsen
Du møder fastende til operationen. Under operationen er din arm bedøvet eller du er i fuld narkose. Du kommer hjem samme dag. Efter indgrebet må du ikke selv køre hjem.
Kontakt os, hvis du får
- Rifter eller sår i området, hvor du skal opereres
- Feber, influenza eller lignende i dagene op til operationen
da vi derfor kan blive nødt til at udsætte eller aflyse operationen.
Efter operationen
Efter operationen skal du holde hånden højt (over hjerteniveau) de første dage.
Du skal bevæge fingrene igennem én gang i timen, så længe du er vågen.
Når forbindingen er fjernet, skal du starte træning af håndleddet.
Forbindingen
Efter 3 dage må du fjerne forbindingen.
Er såret syet, skal stingene fjernes hos egen læge efter ca. 10 dage.
Er sårene samlet med plasterstrimler, skal du fjerne dem efter ca. 10 dage.
Smerter
Brug almindelig smertestillende håndkøbsmedi-
cin hjemme, f.eks. Paracetamol, ved behov. Det er normalt at have ondt enperiode efter operationen.
Komplikationer
Der er en lille risiko for betændelse.
I arbejde igen
De fleste kan starte arbejde efter 1-3 uger, afhængigt af, hvor belastende arbejdet er og omfanget af kikkertindgrebet.
Kontrol
Hvis der vurderes behov for yderligere ambulante kontroller, vil dette blive oplyst af lægen eller sygeplejersken efter kikkertunder-søgelsen.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.
Se telefonnummer nedenfor.
