Girdlestone - Dit forløb

En Girdlestone operation er en procedure, hvor man fjerner hele lårbenshovedet eller fjerner et kunstigt hofteled. Sommetider kan det være et mellemstadie inden et nyt kunstigt hofteled, andre gange en permanent løsning. Der kan være flere årsager til operationen:

• Længerevarende infektion i et kunstigt eller naturligt hofteled
• Brud på lårbenshalsen hos patienter med meget lavt funktionsniveau
• Anden komplikation til kunstigt hofteled, hvor man har fravalgt at indsætte et nyt kunstigt led

I nogle tilfælde er en Girdlestone en permanent løsning. Beslutningen om dette tages sammen med kirurgen.

I forbindelse med operationen fjernes lårbenshovedet eller hofteledsprotesen. Herefter trækker lårbenet sig op i baldemuskulaturen. Du skal forvente benet forkortes med 4-8cm. Størstedelen af forkortningen opstår i forbindelse med operationen, men yderligere forkortning kan forekomme de første par måneder.

Da der nu ikke længere er et led, der holder bækken og lårben sammen, kan det opleves, at benet er sværere at styre.

Besøg i ambulatoriet

Ofte besluttes girdlestone operation, mens du er indlagt. Hvis du er hjemme indkaldes du til samtale inden din operation. Du skal forvente at sætte nogle timer af, da du både skal snakke med en kirurg, plejepersonale og anæstesilæge.

Vi anbefaler, at du tager en pårørende med.

Operationsdagen

Uanset om du er indlagt eller møder i vores modtagelse på operationsdagen, vil vi hjælpe dig med at blive klar til operationen. Inden operationen skal du have taget blodprøver og EKG. Den læge der skal operere dig, informerer dig igen om operationen og markerer den hofte der skal opereres. Du bliver hjulpet videre til operationsstuen, hvor bedøvelse og operation foregår.

Efter operationen køres du på opvågningsafsnittet. Når du er vågen efter narkosen og velbefindende køres du på sengeafsnittet.

Indlæggelsen

For at du kan klare dig så godt som muligt efter udskrivelsen og for at undgå komplikationer, skal du fra operationsdagen eller dagen efter, sammen med fysioterapeut eller plejepersonale træne at komme op at sidde på sengekanten og stå og gå så meget som muligt. De følgende dage vil du blive støttet med gode råd og vejledning fra terapeuter og plejepersonale

Indlæggelsestiden afhænger af årsagen til din operation. Hvis du har haft en infektion, skal du forvente, at være indlagt omkring 14 dage. Du skal have antibiotika i blodåren flere gange dagligt. Hvis du ikke normalt er tilknyttet Odense Universitets Hospital, skal du forvente, at du vil blive overflyttet til dit hjemstedssygehus. Dette sker når infektionen skønnes under kontrol, og der er svar på de vævsprøver, der er taget under operationen.

Indretning af hjemmet

Mange kommer kun til at kunne gå korte distancer med gangstativ eller stokke. Nogle får behov for en kørestol. Det kan derfor være en god idé, sammen med dine pårørende, at undersøge om dit hjem er indrettet til dette. Ergoterapeuten finder sammen med dig ud af, hvilke hjælpemidler du har behov for, når du bliver udskrevet og bestiller disse. Dine pårørende skal hjælpe dig med at få bragt dem hjem.

Træning under indlæggelse

Under indlæggelsen træner du med en

fysioterapeut, så du bliver så selvhjulpen som muligt. Vi anbefaler, at du har godt fodtøj på, der sidder godt fast på foden, når du træner.,

samtidig må skoene ikke være for små, da dine fødder nemt hæver. Sidst i pjecen er beskrevet forslag til øvelser og hvordan du griber træningen an.

Hvad kan du selv gøre

Tobak og alkohol øger risikoen for blødning og infektion, samt nedsætter sårhelingen.

Vi anbefaler rygeophør, eller at du nedsætter dit forbrug. Kontakt din egen læge såfremt du ønsker hjælp.

Ved at spise sund og proteinrig kost styrker du dit immunforsvar mod infektioner, så såret bedre kan hele, og du styrker dine muskler og knogler.

Komplikationer

Du og kirurgen har vurderet, at gevinsten ved operationen er større end risikoen for komplikationer.

Risikoen afhænger i høj grad af, hvad årsagen til operationen er. Der er dog altid en risiko for kar-og nerveskade, blødning, blodprop i benet eller lungerne, samt infektion. Hvis du efter opera-tionen får infektion i dit sår, skal du kontakte vores ambulatorie. Ved infektion andre steder skal du kontakte din egen læge.

Smerter efter operationen

Det er meget almindeligt at have smerter efter operationen. I langt de fleste tilfælde kan smerterne lindres tilstrækkeligt med smertestillende medicin, således at de bliver tålelige. Det er vigtigt at du fortæller os hvis du har stærke smerter, så vi kan behandle dem. Over tid aftager smerterne, dog er der nogle, som kan have vedvarende smerter efter en Girdlestone operation.

Benlængdeforskel

Benlængdeforskel efter operationen kan besværliggøre at stå og gå. En bandagist vil oftest kunne afhjælpe problemet med sålforhøjelse. Hvis Girdlestone er en permanent tilstand, kan du få en henvisning til en bandagist fra lægen ved den ambulant kontrol på sygehuset.

Dyb årebetændelse

Ved næsten alle operationer er der efterfølgende en risiko for at få årebetændelse og blodpropper. Det forebygges bedst ved, at du så hurtigt som muligt kommer ud af sengen og gerne op at gå efter operationen. Desuden får du blodfortyndende medicin som tablet eller som en indsprøjtning.

Besvær med vandladningen

Nogle kan have besvær med vandladningen efter operationen. Det gælder specielt, hvis man i forvejen har vandladningsproblemer. Det kan både dreje sig om besvær med at komme af med vandet, men også forbigående nyrepåvirkning efter operationen. I forbindelse med operationen kan det være nødvendigt med anlæggelse af urinvejskateter for at aflaste blæren. Når kateteret igen fjernes, oplever nogle besvær med at kunne tømme blæren.

Hævede ben

Hævede ben er meget normalt efter operationen. Det bedste du selv kan gøre, er at lave venepumpeøvelser og få gang i musklerne i benet. Se øvelser bagerst i pjecen. Fysioterapeuten instruerer dig i dette. Det kan også være nødvendigt at lejre benene højt eller evt. benytte kompressionsforbinding under indlæggelsen. Såfremt dette er et vedvarende problem, anbefales det, at du køber støttestrømper.

Det videre forløb

Det videre forløb efter operationen afhænger af, hvorfor du blev opereret, samt om man har planlagt fornyet operation med indsættelse af kunstigt hofteled.

Du er opereret for infektion i dit hofteled, og der er planlagt forsøg på indsættelse af nyt kunstigt hofteled:

Såfremt du har haft infektion i dit hofteled inden operationen, er det vigtigt, at infektionen er slået helt ned, inden man kan indsætte et nyt kunstigt hofteled. Hos de fleste opnås desværre ikke samme gode resultat efter fornyet indsættelse af et kunstigt hofteled. Du kan selv bidrage til et bedre resultat ved indsættelsen af den nye kunstige hofte, ved at træne både før og efter operationen.

Træning skal bestå af at holde bevægeligheden og styrken i hoften ved lige, samt at komme op at gå i det omfang du kan. Desværre er der nogle, hvor infektionen ikke kan slås helt ned. I disse tilfælde kan permanent Girdlestone være nødvendigt.

Du er opereret med Girdlestone som permanent behandling:

De fleste kommer til at kunne stå op og kunne gå lidt omkring. Stort set alle vil dog have behov for gangredskaber. Enkelte må forvente permanent brug af kørestol og lift.

Lejring af ben

I det du mangler dit hofteled, vil benet for de fleste dreje ud til siden. Dette er uhensigtsmæssigt, da bevægeligheden i din hofte bliver dårlig af at ligge længe i den stilling. For at vedligeholde bevægeligheden i hoften, kan du placere et sammenrullet vattæppe eller lignende på ydersiden af benet og under det nederste af læggene. På den måde sikrer du, at knæet peger opad og at du ikke får for stort tryk på hælene.

Hvis dine tæer har tendens til at pege meget nedad, kan du med fordel placere en pude eller lignende i fodenden, til at presse foden opad.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår kan man cykle igen?

Du må først cykle i trafikken igen, når/hvis du har fået isat en ny kunstig hofte. Du må gerne benytte en kondicykel i mellemtiden.

Må jeg dyrke sport?

Du skal ikke forvente, at du kommer til at dyrke sport. Du må motionere i det omfang, som du har lyst til.

Ved infektion i kroppen, skal du holde dig i gang, men ikke presse din krop.

Hvornår må jeg køre bil?

Du må først køre bil i trafikken igen, når/hvis du har fået isat dit nye kunstige hofteled, og har fuld kontrol over dit ben.

Hvornår må jeg arbejde i haven?

Vi anbefaler først havearbejde, når/hvis du igen har fået isat dit nye kunstige hofteled. Indtil da vil du være afhængig af hjælp fra hjælpemidler som kørestol, gangstativ, stokke mm.

Må jeg lege på gulvet med mine børnebørn?

Du må gerne lege på gulvet, men det er forventeligt, at du først vil kunne dette igen, når/hvis du får isat et nyt kunstigt hofteled.

Må jeg træne hvis jeg bliver øm?

Det er almindeligt at mærke nogen smerte, mens du træner og lige efter træningen. At holde sig i gang øger sandsynligheden for et godt resultat når/hvis du får et nyt kunstigt hofteled.

Det kan være en god idé at tage smertestillende 1/2 time inden du skal træne, så længe du har behov.

Find en balance så du hele tiden presser dig selv videre uden at komme til at overtræne, så du får meget ondt.

Hvornår må jeg igen komme i badekar?

Det må du først, når tråde eller klips er fjernet og såret er fuldstændig lukket.

Hvornår må jeg ligge på den opererede side og sove på maven?

Det må du allerede samme dag, som du bliver opereret.

Seksuelt samvær hvornår?

Når du har lyst og føler, at du kan gøre det på betryggende vis.

Gode råd til træning og øvelser

For at du får de bedste forudsætninger for, at få en velfungerende ny kunstig hofte eller kunne bruge benet så godt som muligt med denne operation, er det vigtigt at komme hurtigt i gang med at træne.

Vi anbefaler, at du kommer ud af sengen og bevæger dig så meget som muligt enten i kørestol eller gående med gangredskab. Når du ligger, skal du så vidt muligt bevæge din krop og skifte stilling ofte for at undgå fx tryksår.

De første to øvelser skal du lave ca. en gang i timen. Resten af øvelserne skal du gerne lave tre gange dagligt.

Det er normalt at have smerter i hoften både i hvile og når du træner. Træn i et roligt tempo. Forsøg ikke at presse en bevægelse igennem, hvis du oplever modstand eller stærke smerter. Snak med personalet om hvornår du får smertestillende og lav øvelserne ca. en halv time efter du har fået smertestillende.

Vi taler med dig om, hvor mange gange du skal lave de enkelte øvelser.

For at få en god balance mellem hvile og træning, skal du lave øvelser om dagen, så du kan sove om natten. Disse øvelser er gode at fortsætte med, når du kommer hjem fra sygehuset.