Fjernelse af fedtknude i lokal bedøvelse
Fedtknude (lipom)
Et lipom er en godartet fedtknude som typisk opstår i underhudens fedtlag.
Sådan forbereder du dig til operationen
Du bliver opereret i lokalbedøvelse og skal ikke faste. Spis så vidt muligt morgenmad, før du møder.
Kontakt os, hvis du får
- Rifter eller sår i området, hvor du skal opereres.
- Feber, influenza eller lignende i dagene op
Da vi i så fald kan blive nødt til at udsætte operationen.
Operation
Operationen foregår som sammedagskirurgi, så du møder til operation og går hjem samme dag.
Ved operationen fjernes knuden, såret sys og du får forbinding på.
Efter operationen
De første par dage efter operationen bør du holde dig i ro. Ved smerter efter operationen er almindelig håndkøbsmedicin for eksempel Paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) og/eller Ipren som regel tilstrækkelig. En sjælden gang kan der være behov for receptpligtig smertestilende. Dette aftales med kirurgen.
Trådene fjernes typisk efter 10-14 dage ved egen læge, medmindre du er syet med selvopløselig
tråd.
Det fjernede væv sendes rutinemæssigt altid til en vævsundersøgelse. Du vil typisk modtage svar på hvad undersøgelsen har
vist per brev eller i din e-boks.
Mulige komplikationer
En sjælden gang kan der forekomme infektion eller en blodansamling i operationsområdet eller forekomme nedsat følesans på huden i området omkring arret. Tegn på betændelse er dunkende smerter, rødme, varme, hævelse, feber, rød stribe ud fra såret, pus (tykt gul væske)
Du får et ar.
Du kan forvente, at der altid vil være ændret/ nedsat følelse i det område, hvor du er opereret. Dette skyldes, at de små følenerver er skåret over under operationen.
Efter trådene er fjernet anbefaler vi micropore plaster (englehud) sættes over arret de første tre måneder. Dette kan købes på apoteket.
For at undgå at arret bliver særligt følsomt, skal du efter trådfjernelse berøre og massere det flere gange dagligt.
Du bør beskytte arret mod sol det første år for at mindske misfarvning.
I arbejde igen
Længden af sygemelding vil altid afhænge af, hvad du beskæftiger dig med samt størrelsen og placeringen af knuden. Vores anbefaling vil fremgå af den skriftlige plan du får udleveret ved operationen.
Har du spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os. Se nedenstående telefonnummer.