Bedøvelse af arm i nerveblokade
Du skal opereres i din hånd/arm, og derfor skal din arm bedøves. Dette kan foregå ved en nerveblokade.
Det vigtigt, at du er fastende.
Nerveblokade
Ved nerveblokade sprøjter narkoselægen
lokalbedøvelse ind omkring nerverne, som forsyner hånden/underarmen med smertenerver.
Sædvanligvis lægges blokaden med indstik under kravebenet.
Mens blokaden virker, kan du ikke selv styre din arm, ligesom din føle- og smertesans i armen er ophørt.
Af sjældne bivirkninger kan nævnes kvalme og hovedpine.
Blokadens varighed er afhængig af, hvilken type lokalbedøvelse, der anvendes.
Ved nogle typer kan blokaden virke i op til 24 timer, hvorfor du skal være opmærksom på følgende:
- At du ikke kommer til at ligge på din arm, mens du sover.
- At du ikke lægger din arm/hånd på noget varmt.
- At du minimum 1 gang i timen sørger for at strække fingrene igennem ved hjælp af din raske hånd.
- At du beholder armen i armslynge indtil fuldstændig normal kontrol over armen.
Desuden anbefales det, at du tager smertestillende tabletter i henhold til den smerteplan, som du har fået udleveret,
selvom armen stadig er bedøvet.