Skip til primært indhold

Udposning på spiserøret - behandles med Covidien saks

Udposning på øverste del af spiserøret kaldes Zenkers divertikel

Din operation er planlagt til d.__________

 

Den sidste hverdag før operationen vil vi ringe dig op i tidsrummet fra kl. 14-16.

Såfremt du ikke har fået en tid kl. 16, skal du

selv ringe på tlf. 65412802

inden kl. 18, for at få oplyst mødetid og mødested.

 

Her skal du møde på operationsdagen

På operationsdagen skal du møde på Øre-Næse-Halskirurgisk sengeafdeling F2, som ligger på 9. sal i højhuset (Indgang 20).

 

Dine forberedelser til operationen

  • Hvis du er ryger, bør du ophøre med rygning så snart du har fået en operationsdato. Rygning forsinker opheling og øger risikoen for infektion.
  • Vi anbefaler, at du indkøber smertestillende håndkøbsmedicin - for eksempel Paracetamol (Panodil, Pinex, Pamol) - til brug efter hjemkomsten.

 

Du kan formentlig udskrives dagen efter operationen.

 

Faste før operation

Når du skal bedøves skal din mavesæk være helt tom. Dette for at forhindre, at mad eller væske kastes op og derved kommer i lungerne. Derfor er det vigtigt, at du følger disse regler for faste:

 

  • indtil 6 timer før mødetidspunktet må du spise, som du plejer. Herefter må du ikke

spise noget eller drikke mælkeprodukter.

  • indtil 2 timer før mødetidspunktet må du drikke vand, saft, sodavand, kaffe eller te.

Der må komme op til 2 spiseskefulde mælk i

din kaffe eller te.

TIP: Det er en god idé at drikke noget sødt indtil 2 timer før dit mødetidspunkt, da det kan give øget velvære og mindsker kvalme og utilpashed.

 

Naturlægemedicin og kosttilskud

Hvis du tager naturlægemedicin eller kosttilskud eksempelvis Gingo Biloba, hvidløg, E-vitamin, fiskeolie eller ingefær, skal du stoppe med at tage det 14 dage før din operation, da det kan påvirke kroppens evne til at stoppe blødning.

 

Vask dig grundigt før operationen

Af hygiejniske grunde anbefaler vi, at du tager et bad om morgenen, hvor du vasker håret, ansigtet og halsen grundigt inden operationen. Du må ikke bære creme, make up, neglelak, smykker eller piercinger.

 

På operationsdagen

Operationen foregår i fuld bedøvelse, det er derfor vigtigt, at du overholder fastereglerne. Efter operationen bliver du kørt på opvågningen, hvor du opholder dig i ca. 2 timer, inden du bliver kørt tilbage til sengeafdelingen.

 

Sengen skal have hævet hovedgærde de første dage efter operationen, for at mindske hævelse i

operationsområdet.

 

Mad, drikke og bevægelse

Operationssåret skal have ro lige efter operationen. Derfor skal du faste i 2 timer

efter operationen. Herefter må du drikke vand og herefter spise mad.

Du kan forvente at være oppe og kunne gå rundt om aftenen efter operationen.

 

Smerter

Du kan have synkesmerter de første dage efter

operationen. Du ka

smerter i øvre delaf brystkassen. Disse kan behandles med lettere smertestillende medicin f.eks. paracetamol. Får du kvalme, vil du få medicin herfor.

 

Rekreation/fysisk aktivitet

Du behøver ikke være sygemeldt efter udskrivelsen og må fortsætte din daglige aktivitet som vanlig.

 

Synkefunktionen normaliseres først efter

nogle ugers forløb, og det endelige resultat kan først vurderes efter ca. 1 måned.

 

Komplikationer

Der kan være en risiko for skade på tænderne i overkæben.

 

En mere sjælden, men alvorlig, komplikation til indgrebet er udvikling af en betændelse, som kan opstå som følge af en defekt slimhinde mellem spiserør og brysthulen.

 

Symptomerne er feber, smerter i bryst eller

øverste del af ryggen.

 

Hvis du får komplikationer i form af:

  • Feber
  • Smerter i brystkassen evt. til ryggen
  • Hoste

inden for de første 2 uger efter operationen, bedes du kontakte Øre-Næse-Halskirurgisk Afdeling på tlf. 6541 2802.

 

Ambulant kontrol

Der er ikke brug for at du kommer til kontrol efter operationen.

 

Er der noget, du er i tvivl om efter

udskrivelsen, er du velkommen

til at ringe til Øre, næse, halskirurgisk sengeafsnit F2 på tlf. 6541 2802.

 

 

APPFWU02V