Hjernetræthed

  Efter en skade på hjernen oplever mange træthed. Denne træthed kaldes ‘hjernetræthed’.

Hjernetræthed er en følgevirkning efter skade på hjernen ligesom andre følgevirkninger som for eksempel halvsidig lammelse og tale- og synspåvirkninger. Det er vigtigt at forstå, at hjernetræthed ikke handler om interesse eller viljestyrke, men at trætheden er betinget af hjernens ændrede funktion.

Om hjernetræthed

Man er i forskningen ikke enige om definitionen af hjernetræthed, men hjernetræthed beskrives ofte som   mental udmattelse, mangel på energi og viser sig ved både kognitive og fysiske symptomer   (1).  

Hvorfor opstår hjernetræthed?

Der er ikke en entydig forklaring på, hvorfor hjernetræthed   opstår.   Noget tyder dog på,   at kommunikationen mellem hjernes nerveceller   bliver forstyrret ved en   skade   på hjernen.   Når hjernen skal løse en opgave,   må den finde omveje for at kompensere for forstyrrelsen i nervecellerne. Det betyder, at hjernen bruger et større område for at løse opgaven, og denne ændrede aktivitet kan føre til hjernetræthed.    

Hjernetræthed kan   forstærkes   af forskellige faktorer som for eksempel   smerter, bekymring, stress, depression og søvnproblemer   (1).  

Hvornår opleves hjernetræthed?

Langt de fleste med skade på hjernen vil opleve hjernetræthed lige efter skaden   er sket, men trætheden   vil aftage i løbet af 6-9 måneder. Nogle vil dog opleve, at trætheden   er vedvarende   (2).  

Størrelsen på en skade på hjernen har ikke betydning for omfanget og karakteren af hjernetræthed. Selv en lille skade på hjernen kan medføre hjernetræthed (1). Nyere forskning understøtter denne viden ved at vise, at en stor del af de personer, der blot er ramt i mild grad af en blodprop eller blødning i hjernen, fortsat oplever aktivitetsproblemer relateret til hjernetræthed tre måneder efter skadens debut (3).

Hvordan viser hjernetræthed sig?

Hjernetræthed vil føles forskelligt fra person til person, da den hænger sammen med de øvrige følger, man kan have fået efter en skade på hjernen (2).  

Hjernetrætheden opstår ofte uforudsigeligt og af langt mindre anstrengelse end vanligt. Typisk vil man føle, at man bliver udmattet og utilpas, at man er tappet for energi eller at man tænker langsommere.  

Hjernetræthed kan vise sig på en måde, der ligner kognitive følgevirkninger efter skade på hjernen - og det kan være svært at skelne mellem, hvad der er hjernetræthed, og hvad der er kognitive følgevirkninger efter skade på hjernen (1).

Hjernetræthed kan have den effekt, at den forstærker andre symptomer efter skade på hjernen. Man kan i takt med at man bliver træt opleve, at det bliver endnu sværere at huske og koncentrere sig. Ens motoriske færdigheder - som ens evne til at holde balancen eller gå sikkert - kan også forværres af hjernetræthed (3).

Hverdagslivet påvirkes af hjernetræthed. Nogle vil opleve problemer med at komme i gang med aktiviteter og daglige gøremål og/eller har svært ved at gennemføre aktiviteter i samme tempo som inden skaden indtraf. Nogle vil have behov for at dele aktiviteter op og tage pauser undervejs. Andre vil opleve, at overskuddet til aktiviteter ændres i løbet af dagen - og at man ikke kan klare det samme om aftenen, som man kan tidligt på dagen (3).

Hjernetræthed kan også påvirke ens sociale liv, idet nogle oplever hurtig udtrætning i sociale sammenhænge med mange mennesker og mange indtryk. Nogle beskriver at have behov for at trække sig til andre rum under arrangementer for hvil/pause. Andre oplever først trætheden indtræffe dagen efter (3).

Nogle vil desuden opleve, at det er sværere at falde i søvn om aftenen, eller at nattesøvnen er afbrudt (1). Andre oplever at have behov for at sove længere om natten sammenlignet med hvad man havde behov for inden skaden indtraf (3).

Kan hjernetræthed behandles?

Hjernetræthed kan ikke behandles. Gennem viden om og   øget   indsigt i hjernetræthed kan   man   lære at tage højde for hjernetrætheden i hverdagen, hvorved   man   kan opnå bedre balance   mellem aktiviteter og hvil/pauser. Med tiden   kan hjernetrætheden derfor komme til at fylde mindre   i hverdagen   (1).    

Forstå hjernetrætheden  

Mange har god gavn af at forstå hjernetræthed ud fra et billede   af   et   genopladeligt   batteri:   Ens energiniveau   =   et genopladeligt batteri.

Før skaden blev   batteriet   naturligt afladet i løbet af dagen og   hurtigt   ladet op igen i løbet af natten, når man havde sovet.    

Efter skade på hjernen bliver batteriet hurtigere afladet, det tager længere tid at lade batteriet op - og det bliver ikke nødvendigvis ladet fuldt op.   Hjernetrætheden forsvinder   derfor   ikke altid efter en god nats søvn eller et langt hvil.  

Hvad kan jeg gøre?

Når du er ramt af hjernetræthed, kan du selv gøre følgende:

• Find frem til hvilke faktorer, der   eventuelt påvirker   hjernetrætheden.   Det kan for eksempel   have betydning at kigge på kost, medicin og tegn på depression.  
• Anvend strategier i forhold til energiforvaltning. Du kan få hjælp af din ergoterapeut.  
• Deltag i tilpasset fysisk træning. Du kan få hjælp af din fysioterapeut.  

Mere viden

Du kan læse mere på Hjerneskadeforeningens hjemmeside www.hjerneskadet.dk . Søg på ”Ramte” og tryk derefter på ”Videre i livet” og ”Træthed”.

Referencer  

Dette informationsmateriale er udarbejdet med udgangspunkt i erfaring fra klinisk praksis, tilgængelig forskning på området samt kompendium om hjernetræthed udarbejdet på Regionshospitalet Hammel Neurocenter:

1. Bjerrum, M.,   Vammen, L.,   Kjær, C.J. & Nielsen, H.P.   (2023):   Hjernetræthed   (kompendium),   Regionshospitalet   Hammel Neurocenter  
2. Hjernesagen (2025):   Hjernebogen,   tryk:   Japi-form    
3. SDU, UCL, OUH (2025):   Resultater fra   projektet   ”Selvdefinerede aktivitetsproblemer blandt personer med mild stroke tre måneder efter udskrivelse”.

Kontakt Neurologisk Afdeling J. B. Winsløws Vej 4 5000 Odense C 65 41 24 61 ode.n@rsyd.dk

pinfoOUH-1702209861-388 129959   |   05.11.2026