Intraspinal kemokur (Triple)
Information om kemoterapi
Du skal nu i gang med behandling med intraspinal kemoterapi.
I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Vi ved,
at mange patienter gerne vil vide mere om, hvad de selv kan gøre undervejs i behandlingen. Flere
steder i pjecen vil du møde dette symbol
. Her finder du anvisninger på, hvad du selv kan være
opmærksom på, eller forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge bivirkninger eller forberede dig
på behandlingen. Symbolet
gør dig opmærksom på de bivirkninger, du kan opleve.
Hvis du og dine pårørende læser hele pjecen forud for behandlingen, får I et godt overblik over
forløbet.
Venlig hilsen
Personalet på Hæmatologisk Afdeling X
Hvad er intraspinal kemokur
"Intra-spinal" betyder "ind i rygmarvskanalen".
Rygmarvskanalen er et hulrum inde i rygraden, som har forbindelse med hjernen. Inde irygmarvskanalen forløber rygmarven, som indeholder nerver til og fra hjernen, og
som er omgivet af hinder og rygmarvsvæske.
Man ved, at der ved visse kræftsygdomme kan forekomme kræftceller inden i rygmarven/hjernen. Nogle af de kurstoffer, der gives ind i blodbanen, har svært ved at passere ind i nervevæv i hjerne og rygmarv, hvorfor kemokur må gives direkte ind i rygmarvskanalen.
Kemokur intraspinalt bliver således givet for at forebygge imod eller fjerne eventuelle kræftceller i rygmarven og/eller hjernen.
Medicinen bliver givet ind i rygmarvsvæsken, hvorfra der også kan tages prøver til undersøgelse.
Intraspinal kemokur er et supplement til kemokure, der bliver givet ind i blodbanen, og gives altså næsten aldrig som eneste behandling ved en kræftsygdom.
I daglig tale
Intraspinal kemokur kaldes nogle gange i daglig tale for Triple eller Triple-instillation.
Ordet refererer til det engelske "triple" som betyder "tre-dobbelt". Betegnelsen dækker, at der gives tre stoffer ad gangen.
For år tilbage blev intraspinal kur næstenaltid givet med tre stoffer. Benævnelsen er blevet "hængende" ogkan blive brugt generelt om kurenuanset, om der skal gives 1, 2 eller 3 stoffer intraspinalt.
Indgift af kuren
Området på ryggen midt over lænden renses af, og du bliver lokalbedøvet.
En ganske tynd kanyle anlægges mellem to ryghvirvler. Under anlæggelsen af kanylen, kan man komme til at ramme en nerve. Det er ikke farligt, men kan kortvarigt føles som et stød eller et jag i det ene ben.
Herefter bliver der taget prøver af væsken i rygmarvskanalen. Prøverne undersøges blandt andet for, om der er kræftceller i væsken og i så fald hvor mange. Dernæst sprøjtes medicinen ind i rygmarvskanalen gennem kanylen.
Indstiksstedet dækkes med et plaster, som kan fjernes dagen efter.
Antal intraspinale kemokure
Det er individuelt, hvor mange gange man skal have intraspinal kemokur, og hvor lang periode der skal være mellem disse kure. Det afhænger blandt andet af, hvilken type kræftsygdom, det drejer sig om.
bivirkninger
Hovedpine
Intraspinal kemokur kan give hovedpine.
For at forebygge dette skal du forblive i sengen 1 time efter, at du har fået kuren - i fladt sengeleje.
Du må gerne ligge på siden eller maven, men du skal undgå at hæve hovedet.
Hvis du skal spise eller drikke, skal du gøre det i fladt-liggende stilling, fx liggende på siden.
Hvis du skal lade vandet, må du ikke gå på toilettet, men skal lade vandet på bækken i sengen/i en urinkolbe.
Efter 1 time kan du stå op igen. Hvis du alligevel får hovedpine, skal du lægge dig med hovedet fladt igen resten af dagen. Det kan i så fald være nødvendigt, at du ligger i fladt sengeleje i længere
tid ved senere intraspinale kure.
Hvis du får hovedpine, er du velkommen til at bede om smertestillende medicin.
Bivirkninger i øvrigt
Der kan forekomme generel utilpashed hos nogle patienter bagefter samt lettere kvalme.
Du er velkommen til at bede om kvalmestillende medicin ved behov.
Enkelte patienter får lette, jagende eller snurrende smerter ned i det ene eller begge ben under og efter instillationen. Det bør fortage sig inden for 1-2 døgn.
Der bør ikke komme svære smerter
eller måske føleforstyrrelser. Hvis det sker, skal du meddele personalet det.
Sådan kontakter du os
Hæmatologisk Afdeling X
Telefon: 6541 1152
Telefontid: Hele døgnet
Kontakt altid afdelingen med det samme, hvis du oplever:
- Temperaturstigning over 38,5
- Andre tegn på infektion
- Blødning
Sikker digital post:
www.ouh.dk/odex
Du kan skrive til os via Den Digitale Postkasse, hvis du har brug for:
1) Ændring af tid i ambulatoriet
2) Kontakt til hjemmeenheden
3) Kontakt til patientforløbsvejleder
Afdeling X kan desværre ikke tilbyde mailkonsultation og svar på prøver og lignende via mail. Vi
henviser i stedet til sundhed.dk.
Patientforløbsvejleder:
Telefon: 6541 1172
Telefontid: Mandag - fredag 8.30 - 14.00
Transportbestilling:
Telefon: 7011 3111
Mandag - fredag: kl. 8.00-15.00
Du kan tidligst bestille 14 dage før
