Skip til primært indhold

Malene Grubbe Hildebrandt

Malene Grubbe Hildebrandt er Klinisk professor i Nuklearmedicin, ledende overlæge og Forskningsleder i Forskningsenheden for Nuklearmedicin, OUH/SDU, samt Viceinstitutleder for forskning og innovation, Klinisk Institut på Syddansk Universitet. 

Hvad forsker du i?

Jeg forsker i molekylær billeddiagnostik med særligt fokus på kræft. Ved hjælp af radioaktive sporstoffer kan vi visualisere biologiske processer i kroppen og identificere kræftforandringer meget tidligt. I min forskning arbejder jeg både med forbedret diagnostik og med udviklingen af radioaktivt mærkede kræftbehandlinger, hvor vi målretter stråling direkte mod kræftceller.

Min forskning spænder fra kliniske studier til udvikling af nye billeddiagnostiske metoder, og jeg arbejder tæt sammen med både ingeniører, fysikere, biologer og klinikere. Jeg har desuden erfaring med kunstig intelligens, sundhedsøkonomi og medicinsk teknologivurdering, og jeg inddrager systematisk patienter for at sikre, at vores forskning er relevant og implementerbar i praksis.

Hvilke resultater har du opnået?

Vores resultater har vist:

  • Hvordan PET/CT kan forbedre diagnostikken og dermed sygdomsforløbet hos patienter med brystkræft og andre kræftformer.
  • Medvirken til udvikling og test af nye radioaktivt mærkede lægemidler til målrettet kræftdiagnostik og behandling.
  • Bidrag til implementering af patientinddragelse i forskningsdesigns i kliniske studier.
  • Etableret et europæisk konsortium PREMIO COLLAB, der forsker i diagnostiske processer for patienter med kronisk brystkræft.
  • Etableret et Regionalt Center for Klinisk Ekspertise i Region Syddanmark PREMIO PLUS der forsker i diagnostik og stadieinddeling af brystkræft.
     

Hvad håber du, din forskning kan føre til i fremtiden?

Det er min vision, at molekylær billeddiagnostik skal give patienter hurtigere, mere præcis og mere personlig kræftbehandling. Jeg håber, at vores forskning kan bidrage til:

  • Tidligere og mere præcis diagnostik.
  • Bedre udvælgelse af behandlinger.
  • Udvikling af nye målrettede radionuklidterapier.
  • Mere skånsomme og effektive behandlingsforløb.
  • Øget livskvalitet og længere overlevelse for patienter med kronisk kræft.

Hvilken betydning har din forskning for patienterne på OUH?

Vores forskning har direkte betydning for patienterne, fordi nye diagnostiske metoder og behandlinger hurtigt kan implementeres i klinikken. Det betyder:

  • Mere præcis vurdering af sygdommens udbredelse
  • Bedre mulighed for at vælge den rigtige behandling første gang.
  • Adgang til nye, målrettede behandlinger gennem kliniske studier.
  • Mere sammenhængende og patientcentrerede forløb.

Læs mere om Malenes forskning her:

SDU CV: https://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/malene-hildebrandt/

Linkedin: https://www.linkedin.com/in/malene-grubbe-hildebrandt-968099a2?originalSubdomain=dk

 Premioplus.dk: https://premioplus.dk/

Premioplus.eu: https://www.premiocollab.eu/

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Blå Bog

Forskningsområder:

  • Molekylær og funktionel billeddiagnostik.
  • PET/CT‑baseret kræftdiagnostik.
  • Radioaktivt mærkede lægemidler og targeted radionuklidterapi.
  • Kunstig intelligens i billeddiagnostik.
  • Kliniske studier og real‑world implementering.
  • Sundhedsøkonomi og medicinsk teknologivurdering.
  • Patientinddragelse i forskningsprocesser.
APPFWU01V