Skip til primært indhold

WHINN - Week of Health and Innovation

OUH er igen i år en del af WHINN, som finder sted d. 10. og 11. november i Forskerparken i Odense.

WHINN (Week of Health and Innovation) har været et årligt samlingssted for alle med en interesse i sundhedsinnovation siden 2015, og i år finder WHINN sted d. 10. og 11. november i Forskerparken i Odense, hvor den offentlige og private sektor samles til vidensdeling, diskussion og netværksaktiviteter. I år forventer konferencen flere end 800 deltagere fra både ind- og udland, som vil deltage i en blanding af konferencespor og -workshops, debatter og oplæg, virksomhedsudstilling og netværksaktiviteter som WHINN Bits, Beer & Dine.

OUH er medarrangør af WHINN og bl.a. vores tre forsknings- og innovationscentre har arrangeret forskellige events:

  • CAI-X er med-arrangør af et konferencespor med titlen: "Kunstig intelligens – en naturlig del af sundhedsvæsenet?", som viser eksempler på arbejdet med klinisk kunstig intelligens og drøfter perspektiver som validering og etik, når det kommer til klinisk kunstig intelligens. Konferencen arrangeres i samarbejde med Regionalt AI-Netværk (RAIN).
    Konferencen finder sted torsdag d. 10. november kl. 9.00-16.30
  • CCR bidrager med workshoppen " Robotter og automatisering på hospitaler – fra idé til praksis", som stiller skarpt på udvikling af testklare prototyper, medicinske standarder og godkendelser, og hvordan man tester og implementerer i en klinisk virkelighed.
    Workshoppen finder sted torsdag d. 10. november kl. 9.00-12.00.
  • CIMT deltager i år med sessionen "Borgerskabte data og deres rolle i fremtidens sundhedsvæsen", som drøfter problemstillinger og aspekter omkring anvendelse af borgerskabte data i sundhedsvæsenet. Sessionen arrangeres i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation.
    Sessionen finder sted fredag den 11. november kl. 9.00-11:15.
  • CIMT står også for sessionen " PRO som en del af hospitalsbehandling – praksis og forskning", som giver et overblik over, hvad forskningen viser om de kliniske effekter af PRO og viser eksempler på, hvordan der arbejdes med PRO.
    Sessionen finder sted fredag d. 11. november, kl. 12.30-15.00.

Deltagelse i WHINN koster 349 kr. for en dagsbillet og 599 for begge dage. Netværksmiddagen torsdag d. 10. november kan tilkøbes for 599 kr.

 

Læs mere om WHINN og se det fulde program her.

APPFWU02V