‘Udeblevet eller ikke inviteret?’ – Hvorfor lykkes aftaler i sundhedsvæsenet ikke altid - og hvordan forhindres det?
Ca. en tredjedel af patientaftaler i sundhedsvæsenet mislykkedes. På OUH dukker eksempelvis hver 20. patient ikke op til ambulatoriebesøg. Et nyt tværfaglig projekt, som igangsættes i 2023, skal bidrage med et helhedsorienteret billede af problemerne og mulighederne for forbedringer i forhold til de mange udeblivelser.
Forventningen er, at ‘Udeblevet eller ikke inviteret?’ projektets omfattende data vil give klinikere og ledelsen mulighed for at optimere processer gennem målrettede indsatser. Indsatser som også kan være med til at reducere fejlkommunikation til gavn for både sundhedsvæsenet og for især de sårbare patienter, hvor risikoen for misforståelser og mislykkede aftaler er høj.
Projektet forankres i Center for Forskning i Patientkommunikation (CFPK) på OUH/Klinisk Institut og ledes af professor og centerleder Jette Ammentorp. Jette Ammentorp vil i samarbejde med klinisk professor Morten Sodemann (Indvandrermedicinsk Klinik, OUH), professor i klinisk epidemiologi Bente Mertz Nørgård (Center for Klinisk Epidemiologi, OUH/SDU), biostatistiker og lektor Maria Iachina (OUH/SDU) og etnograf og post.doc. Daria Schwalbe (Center for Forskning i Patientkommunikation OUH/SDU)
Tak til Novo Nordisk fonden, som netop har doneret 5.912.599 kr. til dette fire årig projekt!
Ønsker du at læse mere om Center for Forskning i Patientkommunikation (CFPK), kan du læse mere her.