Skip til primært indhold

Seminar kickstarter ny forskningsstrategi 

I sidste uge samlede OUH og Klinisk Institut forskningsledere og afdelingsledere til seminar. Formålet var at få igangsat handlinger i forlængelse af den nye fælles forskningsstrategi.

– Sammen står vi stærkest og skaber størst forandring og forankring; fortalte en glad Bjarne Dahler-Eriksen, lægefaglig direktør på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, efter et netop veloverstået strategiseminar i sidste uge, hvor både forskningsledere og afdelingsledere fra Klinisk Institut, SDU og OUH var samlet. Seminaret kickstartede arbejdet med den nye forskningsstrategi for OUH og Klinisk Institut.

– Vi har mange handlinger i den nye fælles strategi, hvoraf ansvaret for nogle af disse ligger hos forskningsenhederne og afdelingerne. Derfor ville vi rigtig gerne skabe rum og mulighed for, at forskningslederne og afdelingsledelserne i fællesskab kunne drøfte de mest komplekse handlinger fra strategien samt de initiativer, de ønsker at igangsætte i år på afdelingerne; forklarer institutleder på Klinisk Institut Rikke Leth-Larsen efter seminaret.

Begge fortæller, at de ser frem til for alvor at komme i gang med den nye strategi. –Det er den femte forskningsstrategi, som Klinisk Institut og OUH har lavet sammen, og jeg glæder mig rigtig meget til, at vi i fællesskab forhåbentlig kan være med til at skabe de bedste forudsætninger for udvikling og styrkelse af forskningsområdet på både OUH og Klinisk Institut; fortæller Rikke Leth-Larsen.

Det er Bjarne Dahler-Eriksen helt enig i og tilføjer afslutningsvis; –Et vedvarende fokus på forskning er vigtig for os som hospital. Derfor er vi utrolig glade for, at vi på seminaret har kunnet samle dygtige forskningsledere og afdelingsledere. På den måde får vi det bedste udgangspunkt for implementeringen af den nye strategi ude på afdelingerne og dermed sikre den nyeste viden og behandlinger til gavn for vores patienter.

Den nye fælles forskningsstrategi skal sætte retningen for forskningen på OUH og Klinisk Institut i årene 2026–2030. Er du interesseret i at læse strategien, kan du finde linket til her.

APPFWU02V