Skip til primært indhold

Partnerskaber i Sundhed - vil du være med til at skabe de bedste partnerskaber mellem patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle og forskere?

Konference sætter fokus på patientinddragelse i forskning i psykiatrien og somatikken.

Vidste du, at OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus siden 2016 har inddraget patienter- og pårørende i de centrale forskningsråd og -udvalg? Og at inddragelse af patienter og pårørende er et af 5 indsatsområder i OUH og Klinisk Instituts fælles forskningsstrategi? At vi siden 2021 bl.a. har haft fokus på at få patienter og pårørende inddraget i alle forskningsprocesser?

I forlængelse heraf og for at dele erfaringer om patient- og pårørendeinddragelse i forskning afholdes heldagskonferencen "Partnerskaber i Sundhed" den 12. november 2024 i samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og Syddansk Universitet - University of Southern Denmark.

Konferencen er for forskere, sundhedsprofessionelle, politikere, beslutningstagere i sundhedsvæsenet og – naturligvis - patienter og pårørende.

Der vil på dagen være nationale og internationale oplægsholdere samt en masse spændende breakoutsessions med dygtige oplægsholdere fra hele landet, som vil fortælle om patient-og pårørendeinddragelse i både somatikken og psykiatrien. Der er også mulighed for at få din poster præsenteret på konferencen.

Partnerskab og dialog mellem forskere og sundhedsprofessionelle samt patienter og pårørende er hele baggrunden for afholdelsen af konferencen. Der er derfor afsat 30 gratis pladser til patienter og pårørende, som ønsker at deltage på konferencen. Deadline for at indsende en interessetilkendegivelse på en af gratispladserne er allerede den 30. september. Ved mere end 30 tilmeldte, fordeles de 30 pladser med fokus på ligelig fordeling mellem psykiatri og somatik.

Syntes du, at ovenstående er interessant, og er du interesseret i at vide mere om konferencen, så besøg www.partnerskaberisundhed.dk , hvor du også kan finde links til tilmelding og programmet.

Håber vi ses 12. november 2024!

Teamet bag ’Partnerskaber i Sundhed’

Konferencen ’Partnerskaber i Sundhed’ er udviklet i et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark, OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus, Department of Regional Health Research, University of Southern Denmark, Department of Clinical Research, University of Southern Denmark, Center for Selvmordsforskning, Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende samt Patient- og Pårørenderepræsentanter fra somatikken og psykiatrien.

APPFWU02V