Skip til primært indhold

Nye og bedre ekkokardiografiapparater skal være med til at sikre mere forskning af højre hjertehalvdel.

Ny bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal til forskere fra Kardiologisk Forskingsenhed på OUH Svendborg og Klinisk Institut, SDU, skal bruges til indkøb ekkokardiografiapparter til ultralydsscanning af højre hjertehalvdel.

De sidste 50 år har ekkokardiografi været tilgængelig, men det har primært været brugt til vurderingen af venstre hjertehalvdel, da denne har været lettere teknisk at ultralydsscanne end højre hjertehalvdel. Men med en ny bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har forskere fra OUH Svendborg og Klinisk Institut, SDU, med klinisk professor Jess Lambrechtsen fra Kardiologisk Forskningsenhed Svendborg i front modtaget 1.800.000 kr. til indkøb af ekkokardiografiapparater til brug i forskningen af højre hjertehalvdel.

-Tidligere forskning har været fokuseret på venstre hjertehalvdel pga. tekniske udfordringer med de tidligere tilgængelige apparater, men nu er det heldigvis blevet muligt med nye forbedrede apparater, at vi kan ultralydsscanne vore patienters højre hjertehalvdel, så det åbner op for en hel del nye ubesvarede spørgsmål, som vi håber, at vi kan få mulighed for at besvare gennem vore forskningsprojekter, forklarer klinisk professor Jess Lambrechtsen forventningsfuldt.

Med bevillingen til ekkokardiografapparater vil forskerne ikke kun fokusere på en anatomisk undersøgelse men også åbne op for en funktionel undersøgelse af højre hjertehalvdel, og undersøge hvordan højre hjertehalvdel fungere før, under og efter behandling med eksempelvis kompressionsstøvler eller konservativ behandling. 

-Vi har store forhåbninger til brugen af de nye ekkokardiografiapparater, og vi vil med alle vore forskningsprojekter, hvor ekkokardiografi er inkluderet, også få målt højre hjertehalvdels dimensioner og funktioner, forklarer Jess Lambrechtsen og tilføjer glad afslutningsvis; – vi er så glade for den tiltro, som A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har vist os med bevillingen. Vi takker fonden og ser frem til de nye spændende muligheder, som vi får med tilegnelsen af disse apparater. Det kan kun gøres os endnu bedre i den fremtidige behandling af vore hjertepatienter.

Er du interesseret i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal kan du læse mere her; https://www.apmollerfonde.dk/fonden/om-fonden/ .

Er du i stedet interesseret i at holde dig opdateret på nyheder fra Kardiologisk Forskningsenhed, kan du følge dem på LinkedIn. 

APPFWU02V