Skip til primært indhold

Ny professor i ortopædisk traumatologi

100.000 patienter brækker årligt arme og ben i Danmark, og for tredje år i træk er dødeligheden for patienter med hoftebrud er steget på landsplan. Derfor vil nyudnævnt klinisk professor Bjarke Viberg ved forskningsenheden på Ortopædkirurgisk Afdeling på OUH og Klinisk Institut undersøge, hvilke patienter der får gavn af en operation, optimering af operationsmetoderne, samt hvordan patienterne genoptrænes bedst muligt, men også hvad der i den forbindelse er vigtigt set fra patienternes synspunkt.

Klinisk Professor Bjarke Viberg

Klinisk professor Bjarke Viberg har bl.a. tidligere haft fokus på at undersøge det kirurgiske valg af implantater bl.a. gennem større epidemiologiske studier såvel som multicenterstudier. Han har ligeså været med til at undersøge den non-kirurgiske del, hvor et af de mest opsigtsvækkende resultater var en halvering af dødeligheden og genindlæggelser hos plejehjemspatienter med hoftebrud.

Bjarke Viberg overgår til det kliniske professorat pr. 1. november 2022.

Læs mere om Bjarke og hans forskning her i pressemeddelelsen; https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-professor-i-ortopaedisk-traumatologi?publisherId=12056383&releaseId=13662147 

APPFWU02V