Skip til primært indhold

Ny forskningsleder på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

Professor Jane Clemensen er pr. 1. januar 2024 udpeget til ny forskningsleder på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital

Jane har være professor i afdelingen siden 2017. Hun er uddannet sygeplejerske, har en cand. Cur. Og en ph.d.. fra datalogisk institut på Aarhus Universitet, 2006. Jane har tidligere været forskningsleder i CIMT (Center for Innovativ Medicinsk Teknologi) og har haft flere lederstillinger.

Hvis man spørger, hvad Janes vision er på vores børne- og ungehospital, så siger hun: ”jeg vil gerne være med til at skabe stor synlighed, sammenhæng og transparens – såvel mellem afdelingens mange specialer, som de mange eksterne samarbejdspartner, vi har”.

Hun er pioner inden for brugerinvolvering i forskning og løsninger på kliniske problemstillinger, der er supporteret af teknologi.

De seneste år har hun arbejdet med compassion i sundhedsvæsenet, og hun er tilmed leder af Center for Compassion, SDU, siden 2021. Centerets formål er at skabe øget fokus på medarbejdertrivsel, så vi kan blive endnu bedre til at tage os af patienter og pårørende.

Jane har et tæt samarbejde med Centre for Online Health, Australien, hvor hun er tilknyttet som adjungeret professor.

Stort tillykke til Jane med den nye stilling!

APPFWU02V