Skip til primært indhold

Mark A. Ainsworth er ny leder af SDU SUND ph.d. skole

244 var i 2023 indskrevet som Ph.d. studerende på Klinisk Institut på SDU, og en stor andel heraf var samtidig tilknyttet et af Odense Universitetshospitals afdelinger. Et ph.d. forløb forløber sig over 3 år og er den første del af en egentlig forskerkarriere. Nu har skolen, som skal understøtte de ph.d. studerende, fået ny leder.

På OUH er vi i utrolig stolte af de ph.d. studerende, som hver dag forsker i den fremtidige behandling af vore patienter.

For at understøtte de ph.d. studerende, som er tilknyttet en af vore afdelinger, har man ph.d. skolen på SDU SUND, som guider og støtter de studerende gennem hele forløbet. Pr. 1. marts 2024 tiltrådte professor Mark A. Ainsworth som ny leder for SUND Ph.d. skolen.

Mark A. Ainsworth, som til dagligt også er tilknyttet forskningsenheden på Afdeling S på OUH og Klinisk Institut, udtrykker glæde ved den nye opgave; – Det er en stor ære og glæde at overtage posten som ph.d.-skoleleder. Jeg har altid brændt for forskning, undervisning og vejledning. Jeg håber, at jeg i min nye stilling kan være med til at sikre videnskabelig uddannelse af højeste kvalitet.

Den nye ph.d. skoleleder overtager stafetten efter professor Christian Godballe, som med succes har varetaget rollen som leder af skolen siden 2018.

Fra OUH skal lyde en stor tak til Christian Godballe for hans store arbejde og et velkommen og tillykke til den nye ph.d. skoleleder Mark A. Ainsworth!

Ønsker du at læse mere om udnævnelsen af den nye ph.d. skoleleder, kan du læse mere i SDU’s nyhed her.

APPFWU01V