Blodforgiftning med tarmbakterier kan være med til at diagnosticere tarmkræft
Kan blodforgiftning med bestemte bakterier være med til at diagnosticere tarmkræft tidligere? Det mener Ulrik Stenz Justesen, som er professor på Klinisk Institut, Syddansk Universitet Instituts og OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus’ forskningsenhed på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling.
Fra 2007-2016 har man i Region Sjælland og Region Syddanmark indsamlet prøver fra omkring 2 mio. personer, hvoraf 37.428 havde blodforgiftning. Ud af disse patienter fik op til 20% konstateret tarmkræft på et senere tidspunkt, hvis de havde blodforgiftning med nogle særlige tarmbakterier.
Tarmens bakterier, har forskere tidligere kunnet konkludere, har en utrolig påvirkning af kroppen. Det har bl.a. vist sig, at der er en mulig sammenhæng med udviklingen af diabetes, fedme og autisme og ændringer i sammensætningen af tarmens organismer. Derfor er det hellere ikke underligt, at man også kan bruge viden om bakterier i blodet til at diagnosticere tarmkræft på et tidligere tidspunkt ifølge professoren. – Det giver sig selv, at hvis der er tarmbakterier i blodet, så skal man være opmærksom på forandringer i tarmen. Og det vil vi på OUH forsøge at få implementeret, så vi i fremtiden er meget mere opmærksomme på dette, når vi skal behandle vore patienter.
Læs mere om undersøgelsen i publikationen; https://lnkd.in/eea-FHVX eller i artiklen i Dagens Medicin; https://lnkd.in/emUatjVY (kun for abonnenter).