Skip til primært indhold

3 OUH forskere får midler fra Region Syddanmarks Innovationspulje 2026

Stort tillykke til Karen Andersen-Ranberg fra Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus, Søren Andreas Just fra Medicinsk Afdeling M/FAM, Svendborg Sygehus OUH og Lotte Saaby fra Hjertemedicinsk Afdeling B som netop har modtaget midler fra Region Syddanmarks Innovationspulje 2026. 

Regionsrådet i Region Syddanmark har i går godkendt udmøntningen af midler fra innovationspuljen 2026. Fem projekter modtager støtte for i alt 3,86 mio. kr. Fælles for projekterne er, at de skal gøre behandlingen mere tilgængelig og effektiv for borgerne gennem løsninger tæt på deres hjem.

Læs mere om de tre OUH projekter, som fik tildelt midler fra puljen her:

HjerteNær.  Bevilliget 633.052 kr
Projektet vil udvikle og afprøve en model for hjemmebehandling af patienter med hjertesvigt som alternativ til eller forkortelse af hospitalsindlæggelse.

Regional implementering af og videreudvikling af tværsektoriel platform for sikker immundæmpende behandling. Bevilliget 1.000.000 kr.
Projektet vil videreudvikle og udbrede den digitale overvågningsplatform MethoTrack, som er en fælles digital platform, der overvåger patienter i behandling med methotrexat, der er det mest brugte immundæmpende lægemiddel.

Hjemmenær faldudredning og behandling. Bevilliget 999.935 kr.
Projektet vil udvikle og implementere en tværsektoriel samarbejdsmodel for faldudredning, hvor sygehusspecialister kommer ud til borgerne i deres lokalområde og arbejder sammen med kommunens personale.

Tak til Region Syddanmarks Innovationspulje og stort tillykke til modtagerne med de nye projekter – vi glæder os til at følge resultaterne de næstkommende år!

Er du interesseret, kan du læse mere om projekterne, Region Syddanmarks Innovationspulje og regionsrådets forhåbninger til projekterne i pressemeddelelsen fra Region Syddanmark, som du finder linket til her.

APPFWU02V