Skip til primært indhold

Pulje til projekter om skånsom kirurgi

Opslag for 2026

Opslag 2026  Ansøgningsfrist 2026  Vurderingsmøde, inkl. pitch 
1.      juni 2026 27. august 2026 kl. 12.00 6. oktober 2026

1. Baggrund og formål 

Som en del af Sundhedsstrategien ”Jo før - Jo bedre” har OUH modtaget puljemidler øremærket projekter vedrørende skånsom kirurgi.

Formålet med midlerne er at understøtte muligheder for øget brug af minimale invasive kirurgiske behandlinger samt kompetenceudvikling inden for disse procedurer. Det er teknikker, der for en række sygdomme har til hensigt at give mere skånsomt forløb for patienterne – eksempelvis med færre komplikationer, kortere sygdomsforløb med færre smerter og/eller nedsat risiko for beskadigelse af omkringliggende væv.

Ansøgninger til den 1-årige 2027-pulje bliver indhentet i sommeren 2026. 

Ansøgninger skal indsendes via ansøgningssystemet efond senest den 27. august 2026. Se krav til ansøgningen under pkt. 4.

Bemærk: Ansøgningen udfyldes på dansk af den primære projektansvarlige. Hvis dette ikke er afdelingsledelsen, uploades en bekræftelse fra afdelingsledelsen om, at de er indforstået med indsendelse heraf. Der gives kun midler til 2027.

2. Eksempler på tidligere projekter 

Til inspiration til hvilke projekter puljen støtter, nævnes her titlerne på projekterne der har modtaget støtte til 2026:

  • Intraoperativ neuromonitorering (IONM) ved operationer omkring sprogcenteret
  • Skånsom minimal-invasiv guided growth ved hoftesubluxation hos børn med cerebral parese
  • Tværfaglig og mere skånsom klap-bevarende mitralkirurgi
  • Skånsom kikkertkirurgi til kraniebundstumorer - etablering af et kraniekirurgisk træningslaboratorium
  • Få strålebehandlinger til patienter med prostatacancer frem for stor kirurgi
  • Mindre arvæv i pandehulerne efter operation
  • Implementering af Transanal Transection and Stingle-Stapled Anastomosis - TTSS
  • Etablering af præ-operativ systematisk analyse af sagittal balance til optimal planlægning af stivgørelses kirurgi på patienter med degenerativ rygdeformitet

Detaljer om, hvilke udgiftsposter puljen støtter, angives punkt 5.

3. Beløb   

Der er i rammen afsat 1.995.907 mio. kr. i 2027.

4. Krav til ansøgningen 

Projektbeskrivelsen udfyldes i efond og skal indeholde følgende elementer:

Projekttitel samt projekt start/slut dato

Kort lægmandsresumé

Beskrivelse af baggrund og formål med projektet samt referencer

Beskrivelse af forventet effekt

  • Hvilke effekter har forslaget på patienternes helbred (f.eks. mortalitet, morbiditet, funktionsevne, helbredsrelateret livskvalitet, smerter)? 

 Beskrivelse af patientperspektivet

  • Har forslaget effekt på patientens oplevelse af behandlingen eller behandlingsforløbet (f.eks. i form af ændret patienttilfredshed)?

 Beskrivelse af organisatoriske konsekvenser

  • Har forslaget konsekvenser for personalet mht. behov for uddannelse, information og arbejdsmiljø?           
  • Vil andre afdelinger eller servicefunktioner på sygehuset blive påvirket af forslaget?

 Beskrivelse af projektets økonomi

  • Beskriv hvorledes budgettet forventes anvendt i 2027
  • Beskriv potentielle afledte økonomiske konsekvenser
  • Sørg for at indtænke økonomi på tværs af afdelinger, herunder andre kliniske afdelinger, medicoteknik og serviceafdelinger
  • Udfyld budgetskabelonen og beskriv bortfaldsudgifter detaljeret
  • Bemærk: Budgettet kan kvalificeres ved Ouh.ode.oepd.oekonomistyring@rsyd.dk   

5. Hvad kan søges i rammen 

Midlerne kan søges til relevante udgifter (f.eks. løn, kurser og udstyr) i forbindelse med projektet. Dog ikke løn til ph.d.-studerende. 

Der kan kun søges til projekter af maksimalt 1 års varighed. Projekterne skal være afsluttet ved udgangen af 2027. Ved behov for ekstraordinær forlængelse af projektet grundet særlige omstændigheder, skal OUH’s Behandlingsråd godkende dette. 

6. Bedømmelse af ansøgningen 

Ansøgninger skal indsendes via ansøgningssystemet efond senest den 27. august 2026 kl. 12:00. 

 Ansøgningerne vurderes af et bedømmelsesudvalg bestående af medlemmer af OUH’s Behandlingsråd. De højest vurderede ansøgere inviteres til at præsentere deres projekt ved et pitch for OUH’s Behandlingsråd på et udmøntningsmøde i uge 41, 2026 (den 6. oktober kl. 10.00–13.00).

De udvalgte ansøgere får besked senest den 22. september 2026.

Ansøgningerne vurderes ud fra projektets forventede effekt på:

  • patienternes helbred
  • patienternes oplevelse og tilfredshed
  • personale- og organisationsforhold
  • potentielle økonomiske konsekvenser.

Behandlingsrådets indstilling præsenteres for OUH’s direktion til endelig beslutning snarest muligt efter mødet den 6. oktober. Ansøgere kan forvente svar umiddelbart efter direktionsbehandlingen.

Udmøntning sker pr. 1. januar 2027.

7. Opfølgning på projekt

Alle projekter, der bevilges midler fra puljen, skal ved projektafslutning fremsende en 1-sides opfølgning på effekterne af projektet. Opfølgningen præsenteres for OUH’s Behandlingsråd.

Kontakt

MTV-enheden:

Økonomi og Data:

 

APPFWU02V