Hanin Harbi

Morbidity and medication in frail older people in care homes or temporary stays in Denmark

Det høje medicinforbrug blandt skrøbelige ældre er forbundet med flere udfordringer, herunder risikoen for bivirkninger og tvivlsom behandlingsgevinst pga. kort forventet restlevetid. Det er diabetesmedicin et eksempel på. Diabetesmedicin kan give en række bivirkninger, og skrøbelige ældre kan have en forventet restlevetid, som er kortere end den tid, det tager, før diabetesmedicinens beskyttende effekt på f.eks. hjerte og nyrer indtræder.

Hos ældre med et stramt reguleret blodsukker tyder forskning på, at risikoen for at opleve episoder med for lavt blodsukker stiger med det samme, når behandling opstartes, mens den beskyttende effekt først indtræder efter 8-10 år. Derfor kan et mindre stramt reguleret blodsukker være mere meningsfuldt for skrøbelige ældre. Behandlingsvejledninger anbefaler derfor i stigende grad, at behandlingsmålet tilpasses den enkelte patient. Vi har på nuværende tidspunkt ikke data på, hvordan diabetesmedicin bruges blandt skrøbelige ældre i Danmark, og dermed om disse anbefalinger rent faktisk følges.

Formål

Vi ønsker at bidrage til en bedre og mere sikker brug af medicin, særligt diabetesmedicin, blandt skrøbelige ældre på plejehjem og midlertidige døgnophold. Det vil vi gøre med fire studier, som skal undersøge

1. karakteristika, forløb og medicinforbrug for patienter på midlertidige døgnophold i Danmark, 
2. sygeligheden og dødeligheden blandt plejehjemsbeboere i Danmark, 
3. forbruget af diabetesmedicin på danske plejehjem og 
4. forbruget og sikkerheden af nyere diabetesmedicin på plejehjem i British Columbia, Canada. 

Hypoteser

En større forståelse af, hvad der kendetegner skrøbelige ældre på plejehjem og midlertidige døgnophold samt deres forløb og medicinforbrug er nødvendig for at kunne diskutere og ultimativt optimere deres behandling.

I studie 1 vil vi beskrive patienter på midlertidige døgnophold i Danmark, bl.a. mht. alder, køn, diagnoser, opholdsvarighed, opholdssted før og efter midlertidigt døgnophold, overlevelse og medicinforbrug.

Studie 2 vil bruge en ny national datakilde til at beskrive plejehjemsbeboeres forbrug af medicin, omfanget af og årsager til hospitalsindlæggelser før og efter indflytning, overlevelse m.m.

I studie 3 vil vi beskrive forbruget af diabetesmedicin blandt plejehjemsbeboere i Danmark. Vi vil bl.a. undersøge, hvordan diabetesmedicin bruges før og efter indflytning på plejehjem, hvordan diabetesmedicin bruges i tiden op til død, hvilke typer og antal forskellige typer af diabetesmedicin, samt hvor stramt reguleret blodsukker plejehjemsbeboerne har.

I studie 4 vil vi undersøge sikkerheden af nyere former for diabetesmedicin blandt plejehjemsbeboere i British Columbia, Canada.

Studiedesign

Projektet bygger på data fra flere danske sundhedsregistre på 11.424 patienter på midlertidige døgnophold i 14 danske kommuner i 2016-2022 og en national datakilde med alle danskere, der er flyttet på plejehjem fra 2015 og frem. Oplysninger om receptindløsninger, indlæggelser og diagnoser m.m. indhentes fra de nationale danske sundhedsregistre.

Begrænsninger

Til at beskrive medicinforbruget blandt skrøbelige ældre på plejehjem og midlertidige døgnophold bruger vi data fra Lægemiddelstatistikregisteret om de recepter, som patienterne har indløst. Vi ved derfor ikke, om patienterne rent faktisk har taget medicinen. I undersøgelsen af sikkerheden af nyere former for diabetesmedicin er der risiko for, at observerede effekter af medicinen kan skyldes andre faktorer end medicinen selv. Det vil blive imødegået med statistiske modeller, hvilket vi har stor erfaring med og har gjort meget effektivt før, også inden for diabetesområdet.

Vi vil skabe ny og opdateret viden om sygeligheden, dødeligheden og medicinforbruget, særligt diabetesmedicin, blandt skrøbelige ældre på plejehjem og midlertidige døgnophold, som kan bruges af klinikere og beslutningstagere til at forbedre behandlingen af disse patienter. En bedre og mere sikker brug af medicin kan ikke kun gavne den enkelte patient ved at mindske risikoen for bivirkninger og andre uønskede virkninger og øge livskvaliteten, men også samfundet i form af besparelser i sundhedsvæsenet.

Inddragelse af patienter og/eller pårørende

Projektet bygger udelukkende på registerdata og inddrager derfor ikke direkte patienter eller pårørende. Dog har vi lavet meget grundig patient- og pårørendeinddragelse i tidligere studier, som har været med til at danne grundlaget for dette ph.d.-projekt, og samarbejder med bl.a. Ældre Sagen om vores fokus på skrøbelige ældre.