Tine Kristensen

When Women Become Men: Change in aggression, depression and anxiety following initiation  of testosterone therapy in transgender men – a national prospective clinical study

Op mod 1% af befolkningen (godt 46.000 voksne danskere) føler sig som det modsatte køn end det, de er født med. Transkønnede mænd er personer, der er blevet tildelt kvindeligt køn ved fødslen, men som identificerer sig som mænd. Dette er ofte forbundet med at føle sig fremmed i sin egen krop til en grad, at det kan udløse selvmordsforsøg. Faktisk har 25% af de transkønnede danskere forsøgt at tage sit eget liv.

Hvert år søger ca. 300 transkønnede mænd hjælp til at skifte køn – ofte er det uudholdeligt at lade være. Testosteronbehandling er en essentiel del af kønsskifteprocessen fra kvinde til mand og medfører et 80-100 gange højere testosteronniveau. De fysiske forandringer ved testosteronbehandlingen er kendte, da transkønnede mænd får skæg, dybere stemmer og maskulin fedt/muskelfordeling.

Modsat er de følelsesmæssige forandringer ved testosteronbehandling ikke grundigt undersøgt, og transkønnede mænd og deres pårørende har svært ved at forudsige og håndtere eventuelle forandringer. Det øger belastningerne og tab af social støtte, hvilket medfører dårligere behandlingseffekt. Som eksempel herpå advares transkønnede mænd om, at de kan blive mere aggressive af behandlingen. Vi ved dog strengt taget ikke, om det er sandt, da advarslen primært er baseret på viden og myter om anabole steroider. Testosteronbehandlings effekt på depression og angst er ligeledes dårligt belyst.
Behandlingscentre for transkønnede har hele mennesket i fokus, hvilket forudsætter troværdig og opdateret viden.

Formål

Formålet med projektet er at undersøge, hvordan testosteronbehandling påvirker følelser (aggression, angst og depression) gennem det første år hos transkønnede mænd. Desuden vil vi skabe et dybdegående indblik i, hvordan og hvor meget disse forandringer kommer til udtryk i de transkønnede mænds hverdag.

Hypoteser

1. Aggressions-scorer vil stige signifikant seks uger efter opstart på testosteronbehandling, og serum testosteronniveauer vil være positivt korreleret med aggressions-scorer.
2. Aggressions-scorer ved et års follow-up vil svare til baselineniveauet.
3. Depressions- og angst-scorer vil være signifikant lavere et år efter testosteronbehandlingsopstart sammenlignet med baselineniveauet.
4. Serum testosteronniveauer er negativt korreleret med depressions- og angst-scorer ved alle follow-up-tider.

Studiedesign

Ved at kombinere et prospektivt kohortestudie og en kvalitativ undersøgelse vil vi måle selvrapporterede scorer i aggression, depression og angst ved baseline, samt seks uger og et år efter testosteronbehandlingsopstart. Vi vil inkludere minimum 50 transkønnede mænd. Ti af deltagerne vil blive bedt om at deltage i det kvalitative studie, som består af månedlige dagbogsnotater om ændringer i aggression, depression og angst gennem det første år. 

Begrænsninger

De fysiske ændringer (fx skægvækst) kan ikke skjules. Derfor lægger et studie af transkønnede mænd ikke op til et klassisk kontrolgruppestudie, hvor den ene halvdel af
deltagerne får aktiv behandling og den anden halvdel placebo. Derfor sammenholdes resultaterne med mænd og kvinder fra den danske befolkning, samt med transkønnede kvinder.

Klinisk signifikans

Rådgivning og støtte kan modvirke de negative konsekvenser af testosteronbehandling. Opfølgningen på behandlingen kan styrkes og målrettes, og må vi formode, at viden i sig selv kan have en behandlende effekt for den enkelte transkønnede mand og dennes pårørende. I dag er der mange myter og ufuldstændig viden, hvilket medfører fordomme og forvirring. Evidensbaseret viden vil bidrage til øget tillid til sundhedsvæsenet hos målgruppen. 

Patientinvolvering

Vi har inddraget og vil være i løbende dialog med vores patientpanel, bestående af fem transkønnede mænd. I panelet drøftes alle aspekter af projektet, og medlemmerne har mulighed for at udtrykke deres uforbeholdne indvendinger, således at projektet kan udføres med den størst mulige respekt for projektdeltagerne.