Opslag for Overlægerådets Forskningsfond
Følgende legater er indeholdt i fonden:
Legatnavn | Legatformål |
---|---|
Læge Else Poulsens mindelegat | Forskning vedrørende kroniske infektiøse sygdomme i centralnervesystemet - specielt encephalitis epidemica skal, hvis det pågældende projekt skønnes værdigt til støtte - have fortrin. |
Gundhild og Willy Andersens Fond |
Videnskabeligt arbejde, fortrinsvis vedrørende psoriasis samt øjensygdomme |
Ansøger kan komme i betragtning til flere fonde, hvis bedømmelsesudvalget skønner det.
Bemærk
Du kan enten skrive din ansøgning på dansk eller engelsk. Forhold dig i øvrigt til hjælpeteksten i ansøgningsskemaet.
Midlerne kan søges til følgende tiltag:
- Ansættelse eller frikøb af ikke-videnskabelig arbejdskraft til forskningsprojekter (eksempelvis bioanalytiker, sygeplejerske, medicinstuderende, sekretær)
- Indkøb af apparatur, software eller andet materiale til forskningsprojekter
- Laboratorieanalyser
- Biobank og prøveforsendelser
- Data register udtræk
- Deltagelse i møder eller kurser, der er væsentlige for forskningsprojektet
- Udgifter til publikation.
Krav til ansøgere – hvem kan søge
Alle med tilknytning til OUH kan ansøge om forskningsmidler. Det er dog et krav, at ansøgningen er godkendt af afdelingsledelsen og forskningslederen, inden den indsendes. Dette gøres ved at uploade en underskrevet godkendelse i ansøgningen.
Vurderingskriterier
Ved vurdering af ansøgningerne og fordeling af midler fra forskningspuljen lægges der vægt på:
- Forskningsprojektets videnskabelige kvalitet
- At stimulere yngre personer til forskning
- At hjælpe igangsættelsen af ny forskning.
I øvrigt gælder at ansøgningen skal være i orden formelt og teknisk og svare til tidens etiske krav. Det bør nævnes i ansøgningen, hvis projektet har opnået godkendelse fra videnskabsetisk komite, datatilsynet mv.
Der udmøntes typisk i beløbsrammen 10.000 - 50.000 kr., men det kan variere år for år. Der skal ansøges i hele 1.000 kr.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningen indsendes via det elektroniske ansøgningssystem efond.
Du vil ved korrekt afsendt ansøgning modtage en svarmail fra efond. (Hvis du ikke modtager svar fra efond, tjek spammail).
Spørgsmål vedr. puljen kan sendes til ouh.overlaege-radet@rsyd.dk
Bedømmelse og prioritering af ansøgningerne
Alle indkomne ansøgninger vil blive vurderet og prioriteret af Overlægerådets bedømmelsesudvalg (=bestyrelsen) ved møde i januar. Samtlige ansøgere kan forvente svar senest i februar.