Genoptræn din tommelfinger
Øvelser ved nedsat bevægelighed af tommelfingeren
Du skal nu genoptræne tommelfingeren.
Opvarmning før øvelserne
I en balje med behageligt håndvarmt vand, bøjer og strækker du fingrene om en blød svamp i 10 minutter.
Vejledning til øvelserne
- Udfør øvelserne inklusiv opvarmning 3 gange dagligt
- Udfør hver øvelse ca. 10 gange i et roligt tempo fra yderstilling til yderstilling. Hold hver yderstilling kortvarigt.
- Hjælp bevægeligheden, ved at presse over leddene med den anden hånd.
- Slap af i hånden mellem hver øvelse
- Udfør øvelserne til smertegrænsen.
Det er meget almindeligt, at øvel-serne giver træthed, uro og ømhed.
Brug hånden
Udover øvelsesprogrammet er det vigtigt, at du bruger hånden i daglig-dagen, medmindre du har fået anden besked. Det kan for eksempel være til daglige opgaver som hårvask, påklædning, lettere rengøring, madlavning og lettere havearbejde.
Øg gradvis belastningen.
Det er meget individuelt, hvornår du kan genoptage dit arbejde. Det af-hænger af din skade og typen af dit arbejde. Genoptagelse af dit arbejde
aftaler du med din behandlende læge.

Træn yderleddet
Støt tommelfingerens grundled med den anden hånd.
Bøj tommelens yderled.
Stræk tommelens yderled.


Træn grundleddet
Støt tommelfingerens rodled med den anden hånd.
Bøj tommelens grundled.
Stræk det.


Træn alle led i tommelfingeren
- Før tommelfingerspidsen mod de øvrige fingerspidser én efter én.
Lav et O.
- Når du når lillefingeren, lader du tommelfingerspidsen glide ned ad lillefingeren.
- Før tommelfingeren i en stor bue til roden af lillefingeren.


Træn rodleddet
Cirkelbevægelse
- Lav store cirkelbevægelser i rodleddet, den ene og den anden vej, som hvis du "triller tommelfingre".



Læg hånden fladt på et bord.
- Før tommelfingeren væk fra de øvrige fingre og saml igen.
- Før tommelfingeren væk fra de øvrige fingre og løft den strakte tommelfinger fra bordet. Slap af igen.
Sæt hånden på højkant på et bord.
- Før tommelfingeren vandret ud til siden og tilbage.

