Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilPressepilAktuelt og pressemeddelelserpilAktueltpilNy forskning: Sådan reagerer kræftpatienters immunforsvar på COVID-19 vaccination

Ny forskning: Sådan reagerer kræftpatienters immunforsvar på COVID-19 vaccination

Et forskningsprojekt kaster nu mere lys over, hvordan immunforsvaret hos 524 patienter med forskellige former for kræft udvikler sig efter vaccinationen mod COVID-19.

- Overordnet tyder vores resultater på, at patienter med solide kræftformer som bryst-, lunge-, prostata- og tyktarmskræft er godt dækket ind af vaccinen mod COVID-19, hvilket er en meget positivt, men at patienter med visse hæmatologiske kræftformer skal passe ekstra på for at undgå smitte, fordi deres immunbeskyttelse kan være nedsat, siger Henrik Ditzel, overlæge og professor ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet.

- Vi har også observeret, at antistofniveauet hos kræftpatienterne falder over tid efter vaccinationen, så godt 10% af dem, der havde antistoffer i blodet i starten, ikke har dem efter 3 måneder. Det ses mest fremtrædende for patienter med hæmatologisk kræft, men ses også ved patienter med solide kræftformer, fortæller Sidse Ehmsen, adjunkt og forskningskoordinator. Det er forsat uvist hvad dette betyder for smitterisiko og evt. sygdomsforløb, men det er viden, der bør inddrages i overvejelserne om en mulig 3. vaccination for den gruppe af særligt sårbare personer, tilføjer Henrik Ditzel.

Forskellig immunreaktion blandt forskellige kræftpatienter
- Blandt de undersøgte patienter med solide kræftformer har vi generelt set en god antistofreaktion, der næsten er sammenlignelig med raske vaccinerede. Det betyder, at de er højst sandsynligt, er dækket ind af vaccinen mod COVID-19. De relativt få af patienterne, der ikke udviklede nok antistoffer efter vaccinationen, var stor set alle patienter i aktiv behandling med kemoterapi eller målrettet behandling under vaccinationsforløbet, mens dem, der var i immunterapi- og strålebehandling udviklede et godt antistofrespons, fortæller Henrik Ditzel:

- Blandt de undersøgte patienter med hæmatologiske kræftformer, var der til gengæld 23%, der ikke udviklede målbare antistoffer, og hvor COVID-19 vaccinationen sandsynligvis ikke har givet den ønskede beskyttelse. De hæmatologisk kræftformer der var udvalgt til at indgå i undersøgelsen var især kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), lymfekræft og myelomatose idet de sygdomme og behandlinger rammer den del af immunapparatet der skal reagere på en vaccine.

Sundhedsstyrelsen kommer i denne uge med retningslinjer for tilbud om 3. stik til en lille gruppe patienter med svækket immunsystem, heriblandt visse kræftpatienter, og det omtalte studie og flere internationale studier har bidraget til at skabe den fornødne baggrundsviden for disse beslutninger.

- Patienterne bedes afvente denne udmelding fra Sundhedsstyrelsen idet de enkelte behandlingsafdelinger ikke har yderligere information om dette på nuværende tidspunkt, siger Henrik Ditzel.

- Vores data understøtter Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alle lader sig vaccinere, fordi enhver grad af beskyttelse mod sygdommen er ønskværdig. Vores undersøgelse viser også vigtigheden af at der er immunitet mod COVID-19 i den størst mulige del af befolkningen for at give beskyttelse til denne udsatte patientgruppe, lyder det fra Henrik Ditzel.

Resultaterne er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Cancer Cell, og kan læses her: https://doi.org/10.1016/j.ccell.2021.07.016

Fakta
Forskerne har undersøgt i alt 524 patienter med kræft, hvoraf 201 patienter havde solide kræftformer (f.eks. bryst-, lunge-, prostata- og tyktarmskræft) og alle var i aktiv onkologisk behandling, samt 323 patienter der havde hæmatologisk kræft, specielt CLL/SLL, samt visse former for lymfom og myelomatose.

En person forventes at være beskyttet mod COVID-19, hvis vedkommendes immunforsvar efter vaccination reagerer med at danne specifikke antistoffer og/eller udvikler et T-celle respons. Forskerne har derfor undersøgt, hvordan patienterne immunforsvar påvirkes af vaccinationen mod COVID-19 både ved en antistoftest og ved en T-celle test. Begge disse test er ikke standard test på nuværende tidspunkt.

Af de 524 patienter har 247 indtil videre, svarende til 47%, også fået analyseret en blodprøve 3 måneder efter den anden vaccinedosis mod COVID 19. Selvom en del af resultaterne allerede er analyseret og publiceret, så er forskningsprojektet stadig aktivt, og flere blodprøver bliver samlet ind til videre undersøgelser. Der er fortsat brug for at forske videre i, hvad det betyder for kræftpatienternes risiko for at blive smittet.

Forskerne undersøgte også en anden vigtig del af kræftpatienternes immunforsvar. Tidligere har man formodet, at kræftpatienter, der ikke danner et godt antistofrespons efter COVID-19 vaccination, ville være dækket ind af et T-celle respons. De nye data viser dog, at blandt de 524 undersøgte patienter var en stor andel, der ikke dannede et T-celle respons efter COVID-19 vaccination, og størstedelen af de patienter der ikke dannede antistoffer, dannede heller ikke et T-celle respons. Det tyder på, at T-celle responset for en større del af de patienter ikke giver et væsentlig bidrag til beskyttelsen.

 

Kontaktinformation
Forskningsleder, professor Henrik Ditzel, overlæge. Onkologisk Afdeling R., tlf. 60113781.
Mail: hditzel@health.sdu.dk


Siden er sidst opdateret: 26-08-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring