Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilDirektionenpilNyhederpilNy forskning giver nye perspektiver for patienter med Parkinsons sygdom

Ny forskning giver nye perspektiver for patienter med Parkinsons sygdom

Modelfoto

Elektromagnetismen påvirker hjernens forbindelser
Et forskningsprojekt fra Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet har vist, at længerevarende daglig stimulering af parkinsonramtes hjerne med elektromagnetiske impulser T-PEMF (bipolar transcranial pulsed electromagnetic fields) forbedrer patienternes motoriske bevægehastighed betydeligt. Efter behandlingsperioden var de parkinsonramtes bevægehastighed ikke statistisk forskellig fra en rask kontrolgruppe. Den fundne forøgelse af bevægehastigheden, som følge af behandlingen, er en klar forbedring af patienternes motoriske funktionsevne og forventes at mindske risikoen for fald.
 

Forbindelser i hjernen stimuleres af de elektromagnetiske impulser
Resultaterne fra det aktuelle studie tyder på, at langtidsbehandlingen med elektromagnetiske impulser har igangsat positive kemiske og/eller strukturelle ændringer i hjernen. I studiet præsenteres en mulig sammenhæng mellem behandling med T-PEMF og de parkinsonramtes forbedrede motoriske funktionsevne via forøgede niveauer af dopamin. De primære biologiske årsagsmekanismer bag Parkinsons sygdom omfatter degenerering af de celler i hjernen, der producerer dopamin, hvilket resulterer i markant nedsat koncentration af dopamin i hjernen. Dopamin er et signalstof, der er vigtig for kommunikationen mellem hjernens nerveceller. 

Ligeledes har studiet påvist, at koncentrationen af erythropoietin - EPO i rygmarvsvæsken stiger som følge af behandling med T-PEMF. Dette indikerer, at behandlingen med de eletromagnetiske impulser stimulerer den naturlige produktion af EPO i hjernen.  Nyere dyrestudier og modeller har vist, at hjernens koncentration af EPO er vigtig for hjernens funktion. Det er således vist, at EPO beskytter nervecellerne i hjernen.  Den elektromagnetiske behandling sætter således en proces i gang, der regenererer og/eller beskytter nervecellerne i hjernen.  
 

Smertefri behandling
Behandlingen med elektromagnetiske impulser er fuldstændig smertefri og kan foregå i hjemmet, mens patienten kan foretage sig andre ting, som at læse, se tv etc.
 

Forskningsstudiet
I det konkrete forskningsstudie deltog 14 parkinsonramte deltagere, som var i medicinsk optimal behandling.  Disse blev behandlet dagligt med bipolær T-PEMF i 3 x 8 uger, adskilt af en uges pause mellem 8-ugers perioderne. Den daglige behandling varede 30 minutter og foregik hjemme hos de parkinsonramte. Desuden deltog en kontrolgruppe på 8 medicinsk velbehandlede parkinsonramte og en rask kontrolgruppe på 39 personer. Deltagerne blev undersøgt for maksimal bevægehastighed under sit-to-stand-øvelser udført på kraftplatform, før, under og efter behandlingsperioden. På en undergruppe af T-PEMF gruppen undersøgte forskerne koncentrationen af EPO i rygmarvsvæsken og i blodet før og efter behandlingsperioden.
 

Resultatet 
Resultaterne viste, at 3x8 ugers daglig behandling med T-PEMF forbedrer parkinsonramtes funktionelle bevægehastighed betydeligt. Efter behandlingsperioden var de parkinsonramtes bevægehastighed ikke statistisk forskellig fra en rask kontrolgruppe. Den fundne forøgelse af bevægehastigheden, som følge af behandlingen, er en klar forbedring af patienternes motoriske funktionsevne.
I et tidligere studie fandt forskergruppen indikation for at 8 ugers daglig behandling forøger den funktionelle maximale muskelkontraktionshastighed, samt påvirker graden af samspil mellem venstre og højre hjernehalvdel hos parkinsonramte med milde symptomer.
 

Cirka 7.000 danskere lever med Parkinsons sygdom
Parkinsons sygdom er en neurodegenerativ sygdom i hjernen, der er karakteriseret ved motorisk dysfunktion, såsom langsomme bevægelser, muskelstivhed, rystelser, dårlig koordination og balance. Patienternes langsomme muskelkontraktioner giver betydelige udfordringer i dagligdagen og øger risikoen for fald. Den kognitive funktion samt en række andre non-motoriske funktioner kan også være påvirket. Diagnosen stilles ofte omkring 60-årsalderen, men debutalderen kan variere betydeligt. Den nuværende medicinske behandling af Parkinsons sygdom er ren symptombehandling, og sygdommen kan på nuværende tidspunkt ikke helbredes. Derfor er den nye T-PEMF behandling, der bygger på elektromagnetisk stimulering af hjernen, af særlig interesse og T-PEMF behandlingen viser en helt ny retning for behandling af Parkinsons sygdom.
 

Fakta om studiet
Det aktuelle studie er gennemført af forskere fra Odense Universitetshospital i samarbejde med Syddansk Universitet og publiceret i det internationale tidsskrift PlosOne

 

Bente Rona Jensen, PhD, Professor, har deltaget i hele projektperioden og fungeret som PhD-vejleder.

Bente Rona Jensen er kontaktperson på det aktuelle studie og kan kontaktes via mail-adressen bente.r.jensen@rsyd.dk eller på telefon + 45 5230 4086.
Anne Sofie Bøgh Malling, PhD, har været PhD-studerende og herefter postdoc. Anne Sofie Bøgh Malling har deltaget i hele projektperioden.
Sissel Ida Schmidt, har bidraget som forskningsassistent i projektets sidste del.
Morten Meyer, lektor, har bidraget i projektets sidste del.
Bo Mohr Morberg, PhD, har været PhD-studerende på projektet.
Lene Wermuth, lektor, overlæge, hovedvejleder og initiativtager til studiet.  Kan kontaktes på mail: lwer@regionsjaelland.dk
Derudover:
Meaghan Elisabeth Spedden, har været ansat som forskningsassistent i projektets sidste del.
Ole Gredal, overlæge, har deltaget i projektets første del.
Per Bech (ꝉ), professor, har deltaget i projektets første del.

Studiet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, Danmark, Jascha Fonden, Danmark og Grosserer L.F. Foghs Fond, Danmark.
Firmaet bag behandlingsudstyret (Re5 NTS, Frederiksberg, Danmark) har hverken haft indflydelse på studiets design, gennemførelse, tolkning af resultater eller publicering. Ligeledes har firmaet ikke haft adgang og kendskab til studiets protokol i projektperioden. 



 


Siden er sidst opdateret: 19-05-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring