Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilPressepilAktuelt og pressemeddelelserpilAktueltpilOUH har fået nyt digitalt oversigtskort: Du kan bruge det nu

OUH har fået nyt digitalt oversigtskort: Du kan bruge det nu

Kort

Du kender sikkert Google Maps og andre online kortløsninger. Nu har OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus fået sin helt egen digitale kortløsning, som kan hjælpe patienter, pårørende og andre gæster med at finde vej på sygehusene i Odense og Svendborg.

Her kan man søge en afdeling eller andre interessepunkter f.eks. ”kiosk” frem på kortet og få hjælp til at finde vej.

Prøv det på mobilen eller computeren 
Prøv det for Odense på www.ouh.dk/odensekort – eller for Svendborg på www.ouh.dk/svendborgkort


Man kan bruge kortet både på en computer og en mobiltelefon – og man kan også printe kortet.
Hvis man bruger kortet på en smartphone, så kan man få vist, hvor man står henne, når man er udendørs og i nærheden af hospitalet – hvis man slår den såkaldte placeringstjeneste til. Der kommer desuden i løbet af foråret 2021 skærme ved de store indgange i Odense og Svendborg, hvor man kan tjekke kortet og få vist ruten videre derfra.

Måske kommer flere sygehuse på i fremtiden
Der har været gennemført brugertest i en mindre gruppe af patienter eller pårørende i målgruppen 50+, og der prioriteres fremover blandt forskellige mulige udviklinger af løsningen.
Tidligere har OUH haft en Find vej app.  Den er taget ud i drift og erstattet med det nye webkort. Hvis man har Find vej app´en installeret på mobiletelefonen, så kan man slette den, for den virker ikke længere.
Webkortet for OUH bygger på samme it-løsning som webkortet for Aarhus Universitetshospital.

Evalueringer skal vise om flere sygehuse i Region Syddanmark skal på webkortet i de kommende år.


Siden er sidst opdateret 23-4-2021



Tilgængelighedserklæring