Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Medicinsk Sengeafsnit

Sådan sender du mail til os (lunge)
Sådan sender du mail til os (mave/tarm)
Sådan sender du mail til os (endokrinologi)                           
Sådan sender du mail til os (reumatologi) 

Indgang 75, 1. etage
Baagøes Alle 15
5700 Svendborg
Telefon: 63 20 22 81
 



 

Ansvarlige for afsnittet:
Afdelingssygeplejerske Bodil E. Lorenzen
Specialeansvarlig overlæge Irena Hammen (lungemedicinske sygdomme)
Specialeansvarlig overlæge  Claus Aalykke (mave/tarm- & leversygdomme)
Specialeansvarlig overlæge Lis Stilgren (endokrinologiske sygdomme)

 

Medicinsk Sengeafsnit modtager patienter med lungesygdomme, mave/tarmsygdomme, reumatologiske sygdomme, samt endokrinologiske sygdomme.

 

Medicinsk Sengeafsnit har plads til 28 indlagte patienter. Afsnittet har fire specialer:

  

Det Lungemedicinske speciale modtager patienter med lungemedicinske sygdomme som: Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), astma, pneumoni, infektionssygdomme, tuberkulose, terminal lungecancer og andre lungelidelser. Der er plads til 12 patienter, hvoraf de 3 pladser er dedikeret til Non Invasiv Ventilations (NIV) behandling.

 

Det Endokrinologisk speciale modtager primært patienter med endokrinologiske sygdomme: dysreguleret diabetes/ketoacidose/hypoglykæmi, komplicerede diabetiske fodsår, svær hyper- og hypokalkæmi, osteoporose med sammenfald, hypofyse- og binyresygdomme incl. længerevarende hormontest, samt andre specielle endokrine lidelser. Der er normeret 4 sengepladser.

 

Vi råder over 12 senge til  Gastroenterologiske og Hepatologiske specialepatienter, der indlægges pga. levercirrose kompliceret med leversvigt med hepatisk encepfalopati , sepsis, ascites, hepatorenalt syndrom og variceblødning, og hepatocellulært carcinom. Endvidere modtager vi patienter med akut svær colitis ulcerosa, og svære tilfælde af opblussen i Crohn´s sygdom. Vi udreder patienter med vægttab og abdominalsmerter og afføringsforstyrrelser og evt mistanke om kræft eller forkalkning af blodforsyningen til tarmen. Mange af patienterne har behov for langvarig indlæggelse bl.a. pga. dårlig ernæringstilstand og nogle gange behov for at få parenteral ernæring og for genoptræning, hvorfor vi har et tæt samarbejde med diætister og fysioterapeuter.

Vi har et tæt samarbejde med vores Mavetarm-medicinske ambulatorium, hvor vi har en lever rehabiliteringsklinik med speciale sygeplejersker, som tager over, når patienter med svært leversvigt udskrives, og som holder tæt ambulant kontakt evt med videokonsultationer med patienterne. Vi har også en klinik med specialesygeplejersker, der giver biologisk behandling til blandet andet de patienter, der nyligt har været indlagt med akut svær colitis ulcerosa.

Derudover modtager vi  også intern medicinske patienter.

 

Afsnittet modtager derudover også patienter med Rheumatologiske lidelser og infektioner, samt almene medicinske patienter som f.eks. indlægges med sepsis, pneumoni eller cystit.

 

Medicinsk Sengeafsnit arbejder tæt sammen med lunge-, endo-, reuma- og gastro-ambulatorierne i henholdsvis Svendborg og Nyborg. Patienterne modtages primært fra Fælles Akutmodtagelse (FAM).

  


Siden er sidst opdateret: 09-11-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring