Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Corona/ COVID-19 og Graviditet, fødsel og barsel

Der kommer ofte nye anbefalinger i forhold til håndtering af corona/covid-19. På denne side vil vi forsøge at opdatere jer med de seneste informationer om håndtering af Coronavirus. Hvis I er I tvivl om noget, er I altid velkomne til at tage kontakt til den afdeling I skal besøge.

 

Læs mere om vaccination af gravide og ammende her.

 

Hvis du har en aftale på hospitalet eller i jordemoderkonsultationen, skal du og evt. din pårørende:

 

  • Møde op til aftalt tidspunkt (og ikke meget før), med mindre du får besked om andet.
  • Holde afstand på 1 meter, også i venteområderne.
  • Spritte/vaske hænder ofte – både når du kommer ind og når du går igen
  • Bruge mundbind hvis du bryder din COVID-isolation for at komme til undersøgelse


Podning 

 

  • Hvis ikke du er færdigvaccineret (14 dage efter sidste stik) opfordrer vi til at du bliver podet for COVID-19 i forbindelse med en akut indlæggelse, f.eks. fødsel - du vil blive tilbudt podning ved ankomst.
  • Vi opfordrer til at du bliver podet for COVID-19 forud for en planlagt indlæggelse som f.eks. igangsættelse eller planlagt kejsersnit - du vil modtage besked herom i din E-boks.
  • Du behøver ikke at blive podet for COVID-19 forud for et ambulant besøg som f.eks. scanning, jordemoderkonsultation eller ambulant igangsættelse.
     
  • Hvis du har overstået et COVID-forløb indenfor de sidste 12 måneder, eller er færdigvaccineret (dvs. det er gået mere end 14 dage efter dit 2. stik), behøver du ikke at blive podet for COVID-19, uanset typen af dit besøg.

 

Hvis du har symptomer, har fået påvist Coronavirus eller har været i kontakt med en smittet

Hvis du som gravid oplever symptomer på Coronavirus (feber, ondt i halsen, hoste, ondt i muskler), har været i kontakt med én der har fået påvist Coronavirus, eller du selv har fået påvist COVID-19, skal du ikke møde op til din aftale. Hvis du er eller kan være smittet, må du ikke gå ind på sygehuset eller aflægge besøg hos din konsultationsjordemoder. I stedet beder vi dig kontakte os hurtigst muligt, så aftaler vi et individuelt forløb for dine aftaler. Du finder vores kontaktoplysninger her.

 

Hvem må du tage med til ambulante samtaler, undersøgelser og behandling?

Ved både akutte og planlagte ambulante besøg (herunder jordemoderkonsultation) er det muligt at have 2 pårørende med (såfremt afstandskravene på 1 meter kan overholdes). Det er vigtigt, at du og din pårørende beskytter jer selv ved at holde afstand samt vaske/spritte hænder ofte.

 

Ved scanning/undersøgelser i Ambulatorium for Gravide og Ultralyd for Gravide i stueetagen, er der i venteværelset kun adgang for dig, der er gravid. Din pårørende skal vente ude i fællesarealet, og må tilkaldes ved undersøgelsens start.

 

Hvem må du tage med ved indlæggelse?

Ved indlæggelse i graviditeten, igangsættelse af fødslen, og ved indlæggelse i barselsperioden er det muligt at have 1 pårørende med og derudover 1 besøgende ad gangen. Din partner har fortsat mulighed for at være medindlagt under igangsættelse af fødslen og i barselsperioden, han eller hun tæller da som din pårørende. Større søskende tæller tilsammen for 1 besøgende.

 

Under selve fødslen er det muligt at have 2 pårørende med (såfremt afstandskravene på 1 meter kan overholdes).


Pårørende der har symptomer på eller har fået påvist COVID-19, må desværre ikke være med til fødslen eller være medindlagt ved igangsættelse eller i barselsperioden.

 

Efter fødslen

Det ser ud til, at børn oftest påvirkes mindre og har mildere sygdom end voksne, hvis de smittes med COVID-19.
I kan læse mere om Coronavirus og graviditet i Sundhedsstyrelsens information: Gode råd til gravide. Nedenfor ser du et uddrag fra vejledningen:


"Hvis du som nybagt mor har symptomer eller påvist COVID-19, kan du være sammen med dit nyfødte raske barn. I vil blive opfordret til at tage hurtigt hjem fra hospitalet, hvis alting er som det skal være, og I føler jer trygge. Sundhedsstyrelsen anbefaler mødre, der har symptomer eller påvist COVID-19 at amme deres barn. Hvis du som far/partner har symptomer eller påvist COVID-19, og mor og barn er raske, er det anbefalingen at du undgår tæt kontakt med dit nyfødte barn og barnets mor, indtil du har været symptomfri i 48 timer – dette ud fra et forsigtighedsprincip. Hvis jeres barn har brug for at komme på børneafdeling efter fødslen, vil det i de allerfleste tilfælde være sådan, at barnet ikke kan være sammen med sin mor, hvis hun er testet positiv for COVID-19. Når moren har været symptomfri i 48 timer, kan mor og barn forenes igen"

 

Forældre- og fødselsforberedelse

Som situationen er lige nu, tilbyder vi fødselsforberedelse som onlineundervisning (webinar). Læs mere om vores webinar her. Læs mere om det alminelige forældre- og fødselsforberedelsestilbud her.

 

Mere information

Sundhedsstyrelsen betragter gravide som værende i øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip. Du kan læse mere om personer i øget risiko på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.


Information om CORONA-virus på andre sprog kan ses her.

 


 

 


Siden er sidst opdateret: 15-09-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring