Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Forskningsråd og strategisk forskningssamarbejde

OUH's Forskningsråd

Forskningsrådet er det overordnede organ for forskning på OUH. Rådet skal styrke forskningen, så både patienter og personale får gavn af den nye viden. Det skal også arbejde for, at hospitalet markerer sig på forskningsområdet både nationalt og internationalt.

Konkret udarbejder og implementerer rådet OUH’s forskningsstrategi og rådgiver direktionen på forskningsområdet.

Rådet består af ledelsen på OUH, institutlederen på Klinisk Institut, forskere på OUH Odense Universitetshospital og patient- og pårørenderepræsentanter.

Se kommisoriet for OUH's forskningsråd på denne side.

Se hele OUH's forskningsråds medlemsliste her.

Det Regionale Strategiske Forskningsråd

OUH deltager i rådet, som udgør det centrale forum for ledelsessamarbejde og koordinering af den fælles forskningsindsats, der foregår på tværs af sygehusene i Region Syddanmark. Rådet udarbejder bl.a. forskningsstrategien  for hele Region Syddanmark. Fra OUH deltager både repræsentanter fra direktionen, forskere og patient- og pårørenderepræsentanter.

Ledelsesforum for Sundhedsforskning i Syddanmark

Ledelsesforum for Sundhedsforskning i Syddanmark består af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet og sundhedsdirektøren for Region Syddanmark. Her koordineres samarbejdet mellem Region Syddanmark og Syddansk Universitet om sundhedsforskning og uddannelse.

Ledelsesforum for Sundhedsforskning i Syddanmark tilvejebringer de strategiske initiativer for den fælles sundhedsforsknings- og uddannelsesindsats. Herudover skal Ledelsesforum for Sundhedsforskning i Syddanmark sikre tilstrækkelige rammevilkår for den samlede sundhedsforskning i Region Syddanmark. Se den seneste samarbejdsaftale på denne side.


 


Siden er sidst opdateret: 29-01-2021 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring