Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Innovationsdag 2019: Videostuegang med pårørende vinder innovationsprisen

Vinder af OUH's innovationspris, RAP-prisen. OUH's innovationsdag.

Mandag den 28. oktober blev OUH's interne innovationspris - RAP-prisen for et Relevant og Ambitiøst Påhit - uddelt i forbindelse med OUH's årlige innovationsdag. Det var Onkologisk afdeling R, der løb med sejren for videokonsulteret stuegang med pårørende. 

Med videokonsulteret stuegang kan pårørende deltage i stuegang, selvom de ikke kan være fysisk med. Det er en fantastisk løsning for patienter og pårørende, og den kan nemt kopieres af andre afdelinger og udbredes i stor skala.

Videokonsulteret stuegang blev valgt blandt et stærkt felt af finalister. Afdelingerne har selv indstillet deres gode projekter til innovationsprisen, og ud fra alle de indstillede projekter har en jury udvalgt de seks finalister, som fortalte om deres projekter til innvationsdagen. Derefter havde deltagerne på dagen det sidste ord i afstemningen.

Stort fremmøde til Innovationsdag 

Innovationsdagen bød desuden på oplæg fra OUH's nye innovationsprofessor Kristian Kidholm og adjungeret professor i Center for Innovativ Medicinsk Teknologi Anne Snowdon fra Canada.

Innovationsdagen har fokus på at hylde de projekter og personer, som arbejder med innovation og forbedringer og at dele viden om implementerede løsninger og igangværende projekter på afdelingerne.
Med godt 130 deltagere var der fuldt hus på dagen, og det summede af liv og gode ideer. Man kunne nemlig også besøge stande med dem, der har modtaget penge fra OUH's Innovationspulje 2018 og høre, hvor langt projekterne er nået.

Det var en festlig eftermiddag i innovationens tegn, som blev afsluttet med reception og udveksling af erfaringer og gode ideer.

Hvis du har spørgsmål til innovationsdagen eller ønsker at få direkte besked om Innovationsdagen 2020, kan du kontakte OUH's innovationsenhed på mail: ouh.klu.innovation@rsyd.dk.


Siden er sidst opdateret: 27-08-2020 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring