Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilPatientrelaterede afdelingerpilOdensepilR - Onkologisk AfdelingpilOm afdelingenpilRadiologisk Forskningsenhed ved OUH får adjungeret professor i radiografi

Radiologisk Forskningsenhed ved OUH får adjungeret professor i radiografi

Selvom der sker stor udvikling i antallet af forskeruddannede radiografer, er der lang vej til at udnævne en dansk professor i radiografi. Derfor har Radiologisk Forskningsenhed ved Odense Universitetshospital /Syddansk Universitet tilknyttet Professor of Radiography & Imaging Practice Research Maryann Hardy fra Faculty of Health Studies ved University of Bradford, UK.

 

Maryann Hardy er uddannet radiograf og har publiceret talrige artikler og bøger, særligt indenfor børneradiografi. Derfor er hun også et meget kendt ansigt på de internationale kongresser, hvor hun har holdt mange oplæg. Som adjungeret professor vil hun besøge afdelingen med jævne mellemrum og deltage i en række projekter og andre aktiviteter for at styrke forskningen på afdelingen, særligt indenfor børneradiografi, hvor den højt specialiserede funktion vedr. udredning af børnemishandling er særligt i fokus.

 

Forskningsradiograf, postdoc Bo Mussmann har sammen med Maryann beskrevet en forskningsplan med titlen ”Radiographers’ Role in Population Safeguarding: Non-accidental Injury (NAI) / Suspected Physical Injury (SPI)”. Forskningsplanen indeholder en række projekter, der anskuer emnet fra forskellige vinkler, og bl.a. skal undersøge dosisforhold, radiografers kompetencer og andre aspekter i forbindelse med mistanke om børnemishandling. Alle projekterne har en klar radiografisk vinkel og vil blive udført både i samarbejde med børneradiografer, kliniske afdelinger og med international deltagelse.

 

Udover forskning fungerer Maryann som mentor og konsulent i udviklingen af forskningsenheden, hvor vi vil trække på hendes strategiske erfaring som Vice President i British Institute of Radiology samt hendes store erfaring med forskning der har fokus på at sætte patienten først. Det betyder, at afdelingen får en stærk medspiller i forhold til at nå vores strategiske mål om at øge antallet af publikationer med patientrapporterede outcomes, og hun vil bidrage til vores igangværende udvikling i forhold til at understøtte forskning indenfor alle vores teams og sektioner.

 

Læs mere om Maryann Hardy

 


 


Siden er sidst opdateret: 08-07-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring