Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilOm OUHpilDirektion og stabepilStabsafdelingerpilDirektionssekretariatetpilOm afdelingenpilNyhederpilLone Kjeld Petersen ny leder for forskningsstøtteenheden OPEN

Lone Kjeld Petersen ny leder for forskningsstøtteenheden OPEN

Leder af OPEN

1. maj 2019 tiltræder Lone Kjeld Petersen som leder for OPEN – Odense Patient data Explorative Network.

Hun kommer fra en stilling som overlæge og klinisk lektor på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus og har mere end 15 års erfaring som forskningsleder på både Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers.

- Med Lone Kjeld Petersen får vi en leder med solid erfaring som både forskningsleder og aktiv klinisk forsker. Hun har erfaring med etablering af biobanker og har leveret gode resultater i forhold til at synliggøre forskningen, siger formand for OPENs styregruppe, lægelig direktør på OUH, Kim Brixen. og fortsætter:

- Jeg er overbevist om, at hun er den rette til at videreføre OPENs succes som en både en nytænkende og serviceorienteret enhed for forskningsstøtte samt en produktiv forskningsenhed.

Lone Kjeld Petersen står også klar at bruge sin erfaring som både forskningsleder og aktiv klinisk forsker i videreudviklingen af OPENs services, hvor hun ser frem til arbejdet for at styrke den sundhedsvidenskabelige forskning Region Syddanmark.

- Jeg mener, at det er vigtigt at opbygge en infrastruktur, som understøtter forskningen bedst muligt, så forskeren kan koncentrere sig om sig forskningsprojekt. Derfor vil jeg have fokus på at videreudvikle OPENs service til både den uerfarne forsker, som kræver hjælp under opstart, og den erfarne investigator, som fordrer mere avanceret hjælp, siger Lone Kjeld Petersen.

Leder for Klinisk Institut på SDU, Kirsten Ohm Kyvik, glæder sig også til det fremtidige samarbejde med Lone Kjeld Petersen.

- Det er ingen tvivl om, at vi med Lone Kjeld Petersen får en velkvalificeret leder, der har et godt blik for de mange muligheder for at understøtte og udvikle det sundhedsvidenskabelige forskningsarbejde. Så jeg ser frem til, at vi skal arbejde sammen omkring OPENs videre udvikling, siger Kirsten Ohm Kyvik.

Fakta om Lone Kjeld Petersen
Lone Kjeld Petersen er uddannet læge fra Aarhus Universitet i 1983 og dr med fra Aarhus Universitet i 1998.

Hun er speciallæge i gynækologi og obstetrik og har bl.a. arbejdet 19 år som overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, hvor hun også har været forskningsleder i 14 år.

un blev forskningschef på Regionshospitalet Randers i 2017 og efterfølgende overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på OUH i 2018.

Hun har været klinisk lektor på Aarhus Universitetshospital i 2009-2017 og på OUH siden 2018.


Om OPEN
OPEN er en forsknings- og forskningsstøtteenhed, hvis mission er at øge og styrke klinisk forskning i Region Syddanmark og Klinisk Institut, Syddansk Universitet. Det gør OPEN helt konkret ved bl.a. at understøtte sundhedsvidenskabelige forskere i Region Syddanmark med dataindsamling, biobank, registerdata og formalia omkring deres forskningsprojekter.

OPEN er i konstant udvikling, og blandt de nyeste tiltag er bl.a. involvering i det nationale initiativ omkring Personlig Medicin, udvikling af en Clinicl Trial Unit til understøttelse af forskerinitierede kliniske forsøg samt styrkelse af hjælpen til registerbaseret forskning. 


Siden er sidst opdateret: 04-04-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring