Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Gode erfaringer med enestuer

Nyt OUH bygges, som et blandt flere sygehuse, med statstilskud – et såkaldt kvalitetsfondsbyggeri. Det betyder, at der stilles nogle krav til byggeriet, som ikke kan fraviges. Ensengsstuer er et af disse ufravigelige krav. Det vækker både begejstring og også en smule bekymring.

Hygge på stuen
På plussiden ved flersengsstuer lyder argumentet, at patienter kan have gavn af hinandens selskab i en svær tid, de kan holde lidt øje med hinanden, og det kan være hurtigere for personalet at få et overblik ved at kaste et blik ind på en flersengstue.

Deling af både oplysninger og bakterier
Men der er ikke meget privatliv på en flersengsstue. Et forhæng fjerner måske generende blikke, men fortrolige oplysninger slipper uhindret igennem – også når der er stuegang. Det kan være svært at stille private spørgsmål til lægen og få en ærlig snak, når hele stuen – og deres besøgende - er med på en lytter.
Det sociale aspekt kræver også, at man deler stue med patienter, der er så raske, at de kan være sociale og at man ’svinger’ sammen. Det er langt fra tilfældet, og så kan en potentiel hyggeligt situation i stedet være en belastende oplevelse.

Og så er der i øvrigt spørgsmålet om hygiejne og smittefare.

På Aarhus Universitetshospital er ensengsstuerne taget i  brug i de helt nybyggede lokaler. Hør hvad Kirsten Rahbek, oversygeplejerske på afdelingen for ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital, mener om de nye enssengsstuer.
 

 


Siden er sidst opdateret: 02-11-2018 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring