Gå til indhold
FORSIDEN | KONTAKT OUH | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2
ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilNyhederpilRegisterbaseret klinisk-epidemiologisk forskning

Registerbaseret klinisk-epidemiologisk forskning

OPEN or shut

Odense Patient data Explorative Network (OPEN) arrangerer i løbet af 2015 en serie på fire workshops over temaet register-baseret klinisk-epidemiologisk forskning. Sigtet er at belyse, hvorledes de internationalt enestående muligheder for registerbaseret klinisk-epidemiologisk forskning i Danmark kan udmøntes i praksis.

Målgruppe:
Målgruppen er alle med interesse i registerbaseret klinisk-epidemiologisk forskning, specielt i forbindelse med planlægning og gennemførelse af konkrete projekter. Workshop-serien supplerer det etablerede ph.d.-kursus: ”Epidemiology in register-based research”, som gennemføres ved Statens Institut for Folkesundhed og vil kunne fungere som ’refresher’ for tidligere deltagere på dette kursus.

Indhold og form:
Ud over strukturerede oplæg vil workshop-serien på basis af et gennemgående modeldatasæt demonstrere relevante aspekter af struktur, håndtering og analyse af data fra centrale sundhedsregistre. Der forventes interaktion med deltagerne, herunder hvad angår håndtering af egne data.
Deltagelse i workshop-serien er gratis.

Tid og sted:
Workshop-serien gennemføres på fire eftermiddage, alle dage i lokale 4.39, J.B. Winsløws vej 9A, 3. sal
Tirsdag 15. september 2015 kl. 15:00-17:30: De danske sundhedsregistre og kliniske databaser
Tirsdag 6. oktober 2015 kl. 15:00-17:30: Data management; etablering af analysedatasæt
Tirsdag 3. november 2015 kl. 15:00-17:30: Epidemiologisk analyse
Tirsdag 1. december 2015 kl. 15:00-17:30: Epidemiologiske fremskrivninger og modelleringer

Forudsætninger:
Deltagelse forudsætter et basalt kendskab til epidemiologiske begreber og analysemetoder. Deltagerne opfordres til at medbringe egen PC med passende software (f.eks. Stata, Excel, Access).
Workshop-serien udgør et sammenhængende hele, hvorfor deltagelse forventes alle fire fastsatte dage.

Gennemgående undervisere:
Professor, overlæge, dr.med. Anders Green, datamanager, cand.scient., ph.d. Peter Bjødstrup Jensen, projektkoordinator, postdoc, ph.d. Katrine Hass Rubin.

Tilmelding:
Tilmelding med angivelse af navn, arbejdssted/forskningsmiljø samt telefonnr. og e-mail adresse senest 18. august 2015 via Plan2learn eller til katrine.rubin@rsyd.dk.

Læs mere om OPENs øvrige workshops, seminarer mv.


Siden er sidst opdateret: 16-03-2015 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring