Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Parkinsons sygdom (Rystelammelse)

Paralysis agitans, idiopatisk

Parkinsons sygdom kendetegnes ved langsomt tab af dopaminproducerende celler i hjernestammens sorte substans (substantia nigra). Årsagerne hertil synes at være en kombination af både arvelige og miljømæssige faktorer. De mest almindelige symptomer på Parkinsons sygdom er langsomme, hæmmede bevægelser, muskelstivhed, rysten af arme og ben, typisk i hvile, samt forstyrrede balancereflekser. Disse symptomer kaldes tilsammen parkinsonisme og forværres med årene. Enhver patient behøver dog ikke nødvendigvis have alle foran nævnte symptomer.

Symptomer som ved Parkinsons sygdom kan også opstå

  • hvis man er i behandling med psykofarmaka eller visse andre lægemidler
  • efter blodpropper i hjernen (vaskulær parkinsonisme)
  • ved hjernesvulst
  • ved visse stofskiftesydomme (Wilsons sygdom, hypoparatyreoidisme)
  • i forbindelse med sjældne sygdomme, hvor man foruden parkinsonisme også har atypiske symptomer (såkaldt ”Parkinson-plus” eller atypiske Parkinson syndromer f.eks. Multipel system atrofi, Progressiv supranukleær parese).

Visitation
Man henvises til undersøgelse og behandling på Neurologisk Afdeling N´s Parkinsonambulatorium, OUH, fra egen læge, praktiserende speciallæge i neurologi eller en anden sygehusafdeling.

Undersøgelse
Ved første, ambulante besøg gennemgås sygdomsforløbet og tidligere sygdomme, som kunne have betydning for symptomerne og behandling. Derpå gennemfører lægen en undersøgelse for at vurdere om der er tale om parkinsonisme. Undersøgelsen omfatter blandt andet vurdering af tale, øjenbevægelser, gang, balance, muskelkraft og bevægelighed i arme og ben samt koordination.

Der tages en række blodprøver og laves et hjertekardiogram (EKG) for at se, om der er andre sygdomme med betydning for parkinsonismen og dens behandling.

For at kunne afgøre om symptomerne skyldes blodpropper i hjernen eller en hjernesvulst bliver man som regel henvist til en ambulant røntgenscanning (CT-scanning) af hjernen. I visse tilfælde kan der være behov for en magnetscanning (MR-scanning) af hovedet eller en scanning med særlige sporstoffer (SPECT-undersøgelse).

Når sygdommen har udviklet sig i nogle år ses der undertiden tiltagende hukommelses- eller koncentrationsproblemer, hvilke eventuelt nødvendiggør neuropsykologisk undersøgelse.

Der gennemføres blodtryksmåling både i liggende og stående stilling (ortostatisk blodtryksprøve) ved svimmelhed eller gentagne besvimelser. I visse tilfælde kan der henvises til synkopeklinikken, OUH, med henblik på supplerende undersøgelse og behandling af besvimelserne.

Ved vedvarende vandladningsproblemer kan der være behov for supplerende undersøgelse og behandling.

Ved særlig tidligt sygdomsdebut er der ofte behov for udredning på klinisk genetisk afdeling, OUH, for at bedømme risikoen for efterkommer.

Behandling
Behandling af patienter med Parkinsons sygdom og relaterede sygdomme foregår i Neurologisk Afdeling N’s Parkinsonambulatorium. Behandlingen er altid individuel og tilrettelægges efter den enkelte patients situation og behov. Såfremt symptomerne forstyrrer dagligdagsaktiviteter, startes medicinsk behandling. Formålet med denne behandling er at erstatte eller kompensere for hjernens mangel på dopamin. Som regel indledes behandling med levodopa (Sinemet®, Madopar®) eller en såkaldt dopaminagonist. Disse lægemidler vil bedre symptomerne i løbet af få uger til måneder og er effektive i en længere årrække.

Ofte opstår der under sygdommens forløb både depression, angst, søvnforstyrrelser, svimmelhed pga. blodtryksfald i stående stilling samt vandladnings- og potensproblemer. Disse symptomer søges lindret ved at give forskellige lægemidler eller med ikke-medikamentelle tiltag. Tillige står der en sygeplejerske med specialisering for Parkinsons sygdom til rådighed, der løbende vil vejlede patienter og pårørende.

Kontrol og behandling fortsættes i Neurologisk Afdeling N’s Parkinsonambulatorium indtil symptomerne er behandlet tilstrækkeligt.

Når behandlingen fungerer godt kan regelmæssig kontrol foregå hos den praktiserende læge, eller der tilbydes i nogle tilfælde en kontrol med længere tids mellemrum i ambulatoriet her på sygehus.

Med sygdommens udvikling kan virkningen af medicindoserne aftage. Samtidig kan der opstå tendens til ufrivillige bevægelser. Dette nødvendiggør igen regelmæssige kontroller i Parkinsonambulatoriet, OUH, for at finjustere medicinen. Efter mangeårig behandling kan man dog ende i en situation, hvor tilstanden ikke kan bedres effektivt med medicin. Kirurgisk behandling, hvor der indopereres stimulerende elektroder i hjernen kan komme på tale. Denne operation foretages her i landet i på Århus Kommunehospital eller på Rigshospitalet, hvortil der i visse tilfælde kan henvises herfra.
Alternativt kan der afprøves pumpebehandling med enten Apomorfin eller Duodopa. Begge behandlingstyper tilbydes på Neurologisk Afdeling N, Odense Universitetshospital.

I forløbet af sygdommen vil daglig gymnastik og periodisk fysioterapi kunne understøtte den medicinske behandling. Denne træning kan gives i lokalområdet hos de kommunale terapeuter. Denne vederlagsfrie fysioterapi kan man blive henvist til fra egen læge.

En kommunal ergoterapeut kan rådgive med hensyn til hjælpemidler (f.eks. forhøjelse af sengen, støttegreb) og eventuelle boligændringer, der vil lette hverdagen. Igen er det egen læge, der kan henvise til denne ergoterapeutiske vurdering.

Endelig har alle Fynboer mulighed for gratis undersøgelse og behandling på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning i Odense, såfremt der foreligger talebesvær.


Siden er sidst opdateret: 11-02-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring