Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

ForsidepilForskning, job, uddannelse og samarbejdepilNyhederpilAkutmedicin - et nyt forskningsområde

Akutmedicin - et nyt forskningsområde

 

 

– Vores forskning skal resultere i viden om, hvad patientens tilstand fortæller om prognosen og om, hvilken udredning og behandling vi skal tilbyde, når de bliver indlagt akut, siger professor Annmarie Touborg Lassen. Foto: Heidi Lundsgaard
____________________________________________________

Hvad ligger forud for patientens akutte ankomst til hospitalet? Bl.a. dette spørgsmål søger en ny forskningsenhed at finde svaret på. Med Danmarks første professor i akutmedicin ved roret skal en del af forskningen ske i et tæt samarbejde mellem regionens fem akutafdelinger.

- Målet er først og fremmest at tilbyde de akutindlagte patienter den bedst mulige udredning og behandling så hurtigt som muligt. Og den viden skal vi dele regionalt og nationalt, ligesom vi skal prøve vores kræfter af internationalt. I dag står vi stærkt som universitetshospital, blandt andet på baggrund af en massiv forskningsindsats, der sikrer at behandlingen baseres på viden om, hvad der virker på en specifik diagnose.

- At forske i akutmedicin er forenklet sagt at forske i det, vi ikke ved - endnu, fortsætter Annmarie Touborg Lassen. – Vi høster viden om, hvilken behandling patienterne har brug for i det øjeblik, de ankommer til hospitalet, er i ambulancen eller har kontaktet deres egen læge.

Specifikke symptomer og undersøgelser

Forskning i klinisk akutmedicin er et hidtil uopdyrket område i Danmark og feltet kan måske betragtes som uhåndgribeligt. Her er ikke en bestemt diagnose at undersøge. Akutmedicinske patienter ankommer for over 80 procents vedkommende til hospitalet som ubeskrevne blade. Hos dem kan man ikke umiddelbart stille en diagnose, hvilket forsinker den rette behandling.

- Der er selvfølgelig akutte indlæggelser, hvor tegnene på en præcis diagnose er tydeligt. Det kan f.eks. være en pludselig opstået halvsidig lammelse, der er et konkret symptom på en blodprop i hjernen. Så er det direkte i skanneren. Bekræftes diagnosen – en blodprop. Så følger der intensiv medicinering med blodfortyndende medicin. Det er et skoleeksempel på, hvordan prognosen for en virkelig tidskritisk tilstand ændres via fokuseret diagnostik allerede fra modtagelse af patienten. Sådan skal det være for endnu flere patientkategoriers vedkommende.

Rødder i specialerne

Patienter er kun på Akutmedicinsk Afdeling i kort tid. Nogle kan tage direkte hjem efter undersøgelse eller behandlingsstart. Andre bliver indlagt på en specialafdeling.

- Vi er afhængige af samarbejdet med resten af hospitalet, og vi ønsker i det hele taget at være en meget åben forskningsenhed. Uanset diagnoser skal vi levere funktionelle rammer, så de enkelte specialer kan etablere projekter, der giver mening for dem, for os og ikke mindst for patienterne, slår Annmarie Touborg Lassen fast.

Annmarie Touborg Lassens største opgave er lige nu at stable forskningsenheden på benene og at orientere sig i forskningsmiljøer andre steder i verden.

Læs hele artiklen i Forskningsberetningen

 


Siden er sidst opdateret: 23-10-2012 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring