Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Apopleksi

Apopleksi  

Apopleksi (slagtilfælde) er en sygdomsbetegnelse, der omfatter såvel blodprop i hjernen (cerebralt infarkt) som hjerneblødning (intracerebral hæmorragi).

 

Årsagen til apopleksi er en pludselig forstyrrelse af blodforsyningen til en del af hjernen. I de fleste tilfælde skyldes det en blodprop, som tilstopper en af hjernens pulsårer. I andre tilfælde går der hul på en blodåre og der opstår en egentlig hjerneblødning.

 

Begge situationer fører til en større eller mindre skade i den berørte del af hjernen, hvor hjernecellerne går til grunde. Nogle gange forsvinder generne af sig selv indenfor det første døgn, hvilket betragtes som en forbigående kredsløbsforstyrrelse i hjernen.

  

Symptomer 

Symptomerne ved apopleksi opstår pludseligt og uventet. De kan f.eks. være:

 

  • Halvsidig lammelse
  • Skævhed af munden
  • Ændret følesans i den ene side af kroppen
  • Taleforstyrrelser
  • Synsforstyrrelser
  • Bevidsthedsændring

 

Symptomerne kan optræde enkeltvis eller i forskellige kombinationer og sværhedsgrader. Dette er afhæng af skadens omfang samt hvor i hjernen, skaden er opstået.

 

Ved pludselig opståede symptomer på apopleksi bør man straks ringe ”112” idet hurtig undersøgelse og behandling kan være afgørende for begrænsning af apopleksiens omfang.

  

Indlæggelse 

På Odense Universitetshospital bliver patienter med tegn på akut apopleksi modtaget i OUH´s fælles akutmodtagelse (FAM). Her bliver man undersøgt og behandlet af læger fra Neurologisk Afdeling N. Pårørende er velkomne til at deltage i samtalen med lægen. Når de første undersøgelser er gennemført bliver man overflyttet til akutafsnittet CAP eller til neurologisk sengeafsnit N1 / N2.

 

I forbindelse med indlæggelsen bliver der lagt et program for, hvilke undersøgelser der skal foretages, og hvilken behandling der skal iværksættes.

  

Undersøgelser 

Blodprøver:

Der bliver taget en række blodprøver for at sikre at tilstanden ikke er opstået som følge af anden sygdom – f.eks. sukkersyge eller forhøjet kolesteroltal.

 

Skanninger:

En CT-skanning af hjernen kan afgøre om der er tale om en blodprop eller en hjerneblødnng – en viden som er afgørende for lægens valg af behandling. En sådan undersøgelse vil almindeligvis blive foretaget i løbet af det første døgn efter indlæggelsen. Nogle gange foretages i stedet en MR-skanning, som er en undersøgelse, hvor man benytter magnetfelter til at skabe et billede af hjernens væv og blodårer.

 

Ultralydsundersøgelse af halspulsårerne:

Hvis der er mistanke om, at det er en forkalkning eller forsnævring af halspulsårerne, der er årsag til blodproppen, undersøges halsens pulsårer med ultralyd.

 

Undersøgelse af hjertet:

Hjerterytmen vil blive undersøgt med et hjertekardiogram. I visse tilfælde kan der være behov for yderligere hjerteundersøgelser, som da oftest foregår ambulant på hjertemedicinsk afdeling.

 

Behandling

Ved blodprop i hjernen kan der i nogle tilfælde være mulighed for akut behandling med blodpropopløsende medicin (trombolyse) og / eller fjernelse af blodproppen gennem et kateter ført op gennem blodårerne (trombektomi). Denne behandling er imidlertid kun effektiv såfremt den kan iværksættes indenfor de første få timer efter blodproppens opståen.

 

Efter en blodprop i hjernen tilbydes medicin med henblik på at forebygge nye kredsløbsforstyrrelser. Behandlingen kan f.eks være clopidogrel eller en kombination af magnyl og persantin. I nogle tilfælde kan behandling med stærkere blodfortyndende medicin f.eks. marevan eller dabigatran komme på tale. Det sker især, når blodproppen er forårsaget af hjerteforkammer flimmer. Ved forhøjet kolesteroltal kan der være behov for kolesterolsænkende behandling.

 

Hvis undersøgelserne tyder på, at en forkalkning eller forsnævring af en halspulsåre har været årsag til blodproppen, er det i visse tilfælde muligt at fjerne forsnævringen ved en operation af blodåren. Denne operation foregår på karkirurgisk afdeling, OUH.

 

Genoptræning

Genoptræning (rehabilitering) af de funktioner, der er gået tabt som følge af blodproppen, begyndes umiddelbart efter indlæggelsen, og fortsætter sideløbende med undersøgelser og behandling. Hvis det under indlæggelsen viser sig at der bliver behov for videre rehabilitering, vil afdelingen i samråd med patienten og de pårørende indstille patienten til dette enten under indlæggelse eller i kommunalt regi.

Flere forskellige fagpersoner deltager i genoptræningen:

 

Plejepersonale, der er specielt uddannet til at være opmærksomme på apopeksipatienternes særlige behov for lejring i sengen, mobilisering, hjælp til spisning, hygiejne, toiletbesøg, osv

 

Fysioterapeuter, der snarest muligt efter indlæggelsen vurderer patientens tilstand og tilrettelægger et genoptræningsprogram. Det indebærer typisk daglig træning i afsnittet eller i fysioterapien.

 

Ergoterapeuten tilrettelægger også sin del af træningsprogrammet efter en konkret vurdering af patientens tilstand. Formålet er at sætte patienten i stand til igen at kunne varetage så mange af dagligdagens funktioner som muligt.

 

Talepædagogen kan træde til med træning, hvis der er opstået sprogforstyrrelser (afasi) eller taleforstyrrelser (dysartri).

 

I særlige tilfælde gennemføres en neuropsykologisk undersøgelse af hukommelses- og koncentrationsbesvær.

 

Udskrivelse

Op til udskrivelsen vil personalet sammen med patienten og de pårørende vurdere behovet for hjælp derhjemme. Det kan f.eks. dreje sig om behov for hjemmehjælp, hjemmesygeplejerske, ændringer i boligen eller støtte til at vende tilbage til jobbet.

 

Ved udskrivelsen informeres patienten både mundtligt og skriftligt om eventuel medicin, anbefaling om kontrol efter udskrivelsen m.v. Samme oplysninger bliver også sendt til egen læge. Der vil desuden blive taget stilling til eventuelt forbud mod at føre motorkøretøj i en kortere eller længere periode.

 

 

Efter udskrivelsen

Efter en apopleksi er det vigtigt, at man – trods eventuelle handikap – forsøger at genoptage en så normal tilværelse som muligt. Det er også vigtigt at følge den forebyggende behandling samt efterleve råd fra sygehuset om kost, rygning, alkohol og motion. Det anbefales endvidere at få tid til en kontrol hos egen læge 1-2 uger efter udskrivelsen.

 

Patientforening

Patientforeningen HjerneSagen kan yde støtte til såvel den apopleksiramte som til de pårørende. Man kan læse mere om HjerneSagen på foreningens hjemmeside:

www.hjernesagen.dk

 

 


Siden er sidst opdateret: 11-02-2019 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring