Gå til indhold
FORSIDEN | PRINT | SITEMAP |
header ouh 1ouh header 2

Dissemineret sklerose

Sclerosis disseminata

En kronisk demyeliniserende sygdom ofte karakteriseret ved angreb (attak), som kan afficere det centrale nervesystem. Hvert attak kan efterlade større eller mindre grad af invaliditet. De fleste patienter debuterer med et attakfrit forløb for derefter efter ca. 8-10 år at gå over i et langsomt progredierende forløb.
Endvidere findes forløbsformer, hvor man fra debuttidspunktet progredierer uden forekomst af attakker (primær progressiv form).

Visitation
Patienten visiteres til Neurologisk Afdeling N’s Ambulatorium efter henvisning fra egen læge eller speciallæge i neurologi.

Patienten får optaget en neurologisk journal bestående af anamnese-optagelse samt somatisk og neurologisk undersøgelse. Hvis der på baggrund af anamnesen og den kliniske neurologiske undersøgelse findes mistanke om dissemineret sklerose suppleres med udredning i form af MR-skanning af cerebrum samt gerne medulla spinalis. Evt. kan der blive behov for supplering med kontrastoptagelse. Udredningsprogrammet suppleres med undersøgelse af rygmarvs-væsken til bestemmelse af IgG-index (forholdet mellem IgG i spinalvæske og blod) samt om der er forekomst af oligoklonale bånd ved immunelektro-forese.

I forbindelse med attakaktivitet vil man endvidere ofte kunne påvise en stigning i leukocyttallet i spinal-væsken.

Oftest suppleres endvidere med neurofysiologisk undersøgelse i form af visuel evokerede potentialer (VEP) til bestemmelse af evt. forlængelse af latensen af de evokerede svar.
På baggrund af anamnese, den kliniske neurologiske undersøgelse samt parakliniske undersøgelser stilles diagnosen dissemineret sklerose.


Behandling
Behandlingen af dissemineret sklerose er dels medikamentelt dels rettet mod sequelae som følge af sygdommen. Den medikamentelle behandling kan inddeles i akutbehandling i form af højdosis Methylprednisolon-terapi. Denne er rettet mod akutte attakker, og skal, hvis virkningen skal være optimal, iværksættes indenfor 14 dage efter attakdebut. Der må ikke være ledsagende feber og/eller infektion. Hvis patienten har sygdomsaktivitet, kan profylaktisk behandling i form af Interferon- eller Copaxone-terapi komme på tale. Denne profylaktiske behandling nedsætter risikoen for attakker og sværhedsgraden af attakkerne med ca. 30 %.
Bivirkninger kan forventes i form af influenza-lignende symptomer med let temperaturstigning, led- og muskel-smerter.
Ved fortsat sygdomsaktivitet på trods af ovenstående behandling kan man overveje Tysabri- eller Gilenyabehandling.

Ofte vil patienten pga. attakkerne have efterladt større eller mindre neurologiske sequelae, hvorfor vedligeholdende træning fysiotera-peutisk anbefales. Patient med dissemineret sklerose har ret til vederlagsfri fysioterapi.

Neurologisk Afdeling N har samarbejde med Neuro-urologisk Ambulatorium på Afdeling L samt med Motilitetsklinikken på OUH mhp. vurdering/behandling af evt. komplikationer ved sygdommen.


Siden er sidst opdateret: 21-11-2012 af Odense Universitetshospital.



Tilgængelighedserklæring