Dette er tekstversionen af Flere organtransplanterede patienter viser et lavt niveau af antistoffer efter vaccination mod COVID-19 Det viser foreløbige forskningsresultater
Klik her for at komme til den grafiske version af Flere organtransplanterede patienter viser et lavt niveau af antistoffer efter vaccination mod COVID-19 Det viser foreløbige forskningsresultater

Forside - Læs op - Sitemap


Flere organtransplanterede patienter viser et lavt niveau af antistoffer efter vaccination mod COVID-19 Det viser foreløbige forskningsresultater


  - Vi kan se at to ud af tre af de i alt 38 organtransplanterede patienter, som indtil videre har deltaget i vores forskningsprojekt, har et lavt niveau af antistoffer, efter de er blevet vaccineret, fortæller Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q på OUH.

Organtransplanterede patienter får immundæmpende medicin for at hindre afstødning af det transplanterede organ, og en kendt bivirkning er, at immunsystemet reduceres i forhold til infektioner, men også vaccinationer.

Forskningsprojektet har undersøgt en række organtransplanterede patienter, som er i ambulante forløb på Odense Universitetshospital, OUH. De har fået foretaget en antistoftest en måned efter færdigvaccination med Pfizer-vaccinen. Antistofferne beskytter mod, at man bliver syg af COVID-19, og de bliver normalt dannet i kroppen, når man vaccineres, eller hvis man har været syg af COVID-19. Men det er altså ikke tilfældet for to ud af tre af de organtransplanterede patienter, der hidtil er undersøgt.

Derfor opfordres de organtransplanterede patienter til fortsat at følge de generelle smitteforebyggende tiltag mod COVID-19 til trods for vaccination.

- Organtransplanterede patienter er en meget udsat gruppe i forhold til COVID-19, og derfor er det vigtigt, at vi sikrer os, at vaccinerne virker efter hensigten. Med den viden vi har på nuværende tidspunkt, har vi taget kontakt til patienterne med en opfordring om, at de fortsat følger de COVID-forholdsregler, som de har gjort gennem det sidste år, og det uanset om de er blevet vaccineret eller ej, siger Isik Somuncu Johansen.

Fakta
Forskningsprojektet ved OUH har til formål at undersøge effekten af COVID-19 vaccination hos organtransplanterede i Region Syddanmark.

Der er inviteret i alt 663 organtransplanterede patienter i Region Syddanmark til studiet, og foreløbigt har 350 takket ja til at deltage. Indtil videre har forskerne resultater på 38 patienter, hvoraf 34 % har dannet målbare antistoffer efter vaccination.

Projektet løber fra den 18. januar 2021 til den 30. juni 2023, og inkluderer patienter, som har gennemgået en nyretransplantation, levertransplantation, hjertetransplantation eller lungetransplantation og er tilknyttet OUH i et ambulant forløb.

Forskningsgruppen består af:
Professor Isik Somuncu Johansen, Infektionsmedicinsk afdeling, som er ansvarlig for forskningsprojektet.
Afdelingslæge Anna Christine Nilsson, Klinisk Immunologisk afdeling.
Overlæge Ulrik Stenz Justesen, Klinisk Mikrobiologisk afdeling.
Overlæge Claus Bistrup, Nyremedicinsk afdeling.
Overlæge, Mikael Kjær Poulsen, Hjertemedicinsk afdeling.
Overlæge, Rozeta Abazi, Medicinske Mavetarmsygdomme.
Overlæge, Jesper Rømhild Davidsen, Lungemedicinsk afdeling.

 

Kontaktinformation
Isik Somuncu Johansen, overlæge og professor, tlf. 2624 2703, Isik.Somuncu.Johansen@rsyd.dk

OUH's pressetelefon: 40384218
 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk