Dette er tekstversionen af Strategi 2019-2022: Innovation skal give personalet tid til kerneopgaven
Klik her for at komme til den grafiske version af Strategi 2019-2022: Innovation skal give personalet tid til kerneopgaven

Forside - Læs op - Sitemap


Strategi 2019-2022: Innovation skal give personalet tid til kerneopgaven


Tegning af Nyt OUH

At blive klar til fremtidens sundhedsvæsen kræver innovation allerede i dag. På Odense Universitetshospital (OUH) sikrer den nye innovationsstrategi 2019-2022 retningen for innovationen frem mod Nyt OUH.

Peder Jest, direktør på OUH, forklarer hvorfor: “Innovation er blevet en struktureret disciplin i fodsporene på produktivitets- og kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Innovationsstrategien viser vejen og forpligter ledelserne til at tænke på både fremtidens patient og udover det næste budgetår. Og den hjælper os til at frisætte personalet til deres egentlige patientrettede opgaver”.

Innovationsstrategien fokuserer på fire områder:

  1. Fra tanke til drift indebærer, at vi struktureret følger innovationsprojekter hele vejen fra de første ideer, sammensætning af partnere, ansøgninger om finansiering til diverse fonde, projektledelse, evaluering, implementering og udbredelse.
  2. Mere tid til kerneopgaverne har fokus på, hvordan godt implementerede og målrettede teknologiske løsninger kan effektivisere arbejdsgange- og opgaver. Initiativerne skal sikre øjenkontakt med patienterne og effektiv skærmkontakt på personalets præmisser.
  3. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen arbejder for digital vidensdeling og kort afstand mellem hospital, egen læge og kommune, så mest mulig behandling kan ske i trygge omgivelser i borgernes eget hjem.
  4. Fra borger – til patient – til borger vil forene sygdom med hverdagslivet ved at patienten får øget indsigt i egen sundhed og deltager aktivt i behandlingsforløbet – under hensyntagen til den enkelte patients ønsker og kunnen.

”De forskellige innovationstiltag skal bidrage til gode rammer for personalet og patienterne, så de kan fokusere på det centrale, nemlig behandling og sundhed. Med strategien i ryggen ved vi, at vi holder kursen og sætter ind, hvor der er mest behov for det”, siger Tessa Lind Gjødesen, innovationschef på OUH.

 

Læs OUH’s Innovationsstrategi 2019-2022 her.


Hvis du har en god ide eller ønske til et innovationsprojekt, er du velkommen til at kontakte OUH Innovation på mail ouh.klu.innovation@rsyd.dk 
 




Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk