Skip til primært indhold

Vagtordningen er Region Syddanmarks interne vikarordning. Vi rekrutterer sundhedsfaglige vikarer, herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagoger, social- og sundhedshjælpere, medicinstuderende, sygeplejestuderende samt øvrige sundhedsstuderende til vagter på OUH, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus og Sygehus Sønderjylland samt Psykiatrien i Region Syddanmark

Vi vægter dybdegående kendskab til både vores vikarer og klinikkerne, såvel fagligt som personligt, højt. I vores samarbejde er kommunikation, faglighed og kollegial sparring de afgørende nøgleord.

Hver enkelt booking bliver behandlet med omhu og vi laver en grundig forventningsafstemning med både afdeling og vikar. Vi stræber konstant efter at skabe det perfekte match mellem vores vikarer og de ledige vagter og arbejder ud fra princippet "Rigtig vagttager til rigtig vagt". Vi støtter og hjælper afdelinger med at finde alternative løsninger, når den førstevalgte vagt ikke er tilgængelig.

Vi elsker at udvikle os i takt med de forandringer og nye behov, der opstår, og vi følger nøje med i afdelingernes udvikling og udfordringer på tværs af perioder.

Vigtigst af alt er, at Vagtordningen er en non-profit organisation, hvilket betyder, at vores primære formål er at støtte patienterne og samarbejde tæt med klinikkerne for at skabe værdi i sundhedsvæsenet. Vores ambition er, at opbygge et internt vikarbureau så Region Syddanmark i fremtiden kan blive selvforsynende med sundhedsfaglige vikarer.

APPFWU02V