Skip til primært indhold

Praktiske informationer

Refusion af transportudgifter, mødeforplejning, politikker, kontor- og telefontider og find vej

Transportrefusion

Hvis du som forskningsven deltager i et møde eller en anden aktivitet med ForSa-P, kan vi refundere dine udgifter til transport i egen bil (op til 150 km) eller med offentlige transportmidler (tog, bus eller letbane).

Bemærk venligst, at transportafstanden beregnes fra din folkeregisteradresse. ForSa-P dækker ikke taxa uden forudgående aftale. Har du behov for en taxa eller specialtransport bedes du kontakte os først.

Når du deltager i et møde eller en anden aktivitet afholdt af os, vil du få udleveret en blanket til transportrefusion. Blanketten skal udfyldes og underskrives af dig, og returneres til en af ForSa-P's medarbejdere, der vil være til stede til mødet/aktiviteten. Du kan også downloade en blanket til transportrefusion.

Husk at medbringe:

  • Din bils registreringsnummer (nummerplade)
  • Billetter/kvitteringer til offentlig transport (tog, bus eller letbane)

Du kan sende os elektroniske kvitteringer på ouh.forsa-p@rsyd.dk.

Du vil modtage pengene direkte på din NEM-konto. Bemærk venligst, at ForSa-P hører under Odense Universitetshospital og refusion af transportudgifter betales gennem OUH’s økonomisystem. Udbetaling af refusion kan derfor tage op til 6-8 uger.

Refusion af andre udgifter

Har du haft andre udgifter i forbindelse med møder/aktiviteter i ForSa-P, f.eks. til parkering, børnepasning og lignende, kan du kontakte os på ouh.forsa-p@rsyd.dk og få udleveret en blanket til refusion.

 

Frokost og forfriskninger

Vi sørger for te, kaffe og småkager/frugt/lidt sødt inden møder og arrangementer afholdt af os. Giv os besked på ouh.forsa-p@rsyd.dk eller i tilmeldingsformularen, hvis du har allergier eller andre hensyn.

 

ForSa-P politikker

  • Politik og formular for samtykke til foto- og videooptagelser
  • Klageprocedure 

ForSa-P overholder følgende politik fra Region Syddanmark 

Kontor- og telefontider

ForSa-P's medarbejdere kan mødes på kontoret uden forudgående aftale mandage og torsdage 9-14. Kontakt os venligst for møder udenfor vores kontortid.

Telefontid er mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 9-14. Du kan se vores telefonnumre nederst på siden.

 

Find vej

ForSa-P har kontorer i kælderen ved indgang 102 (samme bygning som direktionssekretariatet og stab).

Kløvervænget 8D, indgang 102
5000 Odense C

 

ForSa-P har kontorer i kælderen ved indgang 102

Postadresse

Post til ForSa-P kan sendes til:

Odense Universitetshospital
Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende
c/o Rehabiliteringsafd. sekretariat
Kløvervænget 8B, indgang 108
5000 Odense

Lokalenr.
ForSa-P's kontorer findes i lokale 022-99-011 og 022-99-012.

 

Ved spørgsmål om praktiske informationer, kontakt:

Janni Eriksen-Jensen

Patient- og pårørendeleder

Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende (ForSa-P)


21 73 28 84 Center for Forskning Sammen med Patienter og Pårørende
APPFWU01V