Hvad er forskning?

Forskning defineres som en omhyggelig undersøgelse af et bestemt emne eller problem ved hjælp af videnskabelige metoder. Forskning er en systematisk undersøgelse med henblik på at beskrive, forklare, forudsige og kontrollere det observerede fænomen. Dette kan indebære analyse af resultater fra allerede eksisterende forskning, indsamling af nye oplysninger for at supplere det allerede kendte, eller at sætte spørgsmålstegn ved det, man generelt tror om noget.

Denne information kan hjælpe dig på din rejse som forskningsven til at blive involveret i sundhedsforskning, forstå forskningscirklen og vurdere videnskabelig viden.

 

Forskningscirklen

Indhold i forskningscirklen

Tænk/Planlæg: Ideen til et forskningsprojekt udvikles tit over længere tid. Måske i kaffepausen med en kollega, på baggrund af noget man har set i klinikken, eller noget der er træls ikke at have svar på. Man udformer en problemstilling/hypotese, som man vil prøve at få svar på via studiet. Så modnes ideen ofte over tid ved flere samtaler med kolleger og samarbejdspartnere. Her vil man også begynde at planlægge design af studiet og afdække etiske aspekter. Man vil typisk også søge penge til at finansiere projektet her. 

Design/Etik: Man har fået penge, så projektet kan gå i gang. Detaljerne i studiet designes, og man finder ud af præcis hvordan man har tænkt sig at indsamle data: spørgsmål til spørgeskemaer, interviews, en ny træningsmodel, en ny behandling, ny medicin osv.  Og man søger evt. etiske tilladelser og før man går i gang med at indsamle data.

Indsamling og analyse: Nu går selve udførelsen af studiet i gang, og der skal indsamles noget data man senere kan analysere. Det kan være forskeren selv, der er ”ude i marken”, eller det kan være sygeplejersker, fysioterapeuter, bioanalytikere, og videnskabelige assistenter, der har opgaven alt efter hvilken data, det drejer sig om. Og data i denne sammenhæng kan både være ”våd data” (fx. blod, urin, genetiske analyser, biopsier) og ”tør data” (spøgeskemasvar, registerdata, interviews – altså tekst).

Analyse kan enten foregå sideløbende med indsamlingen eller bagefter. I planlægningsfasen vil man typisk have besluttet hvilke analyser, der skal bruges for at kunne give svar på ens problemstilling/hypotese.

Skriv & Publicer: Man er nu færdig med analyser og har skrevet resultaterne ned. Disse resultater skal offentliggøres, så andre kan bruge den nye viden, studiet har givet svar på. Ofte skriver forskerne en eller flere videnskabelige artikler, der publiceres i videnskabelige tidsskrifter. Der bliver lavet et opslag på LinkedIn, Twitter, forskningsenhedens hjemmeside, og hvis de er heldige, er der et medie, der finder resultaterne interessant, og så kan forskeren komme i aviser eller TV.

Del/Effekt: Det tager ca 17 år for ny viden og ny forskningsresultater at blive brugt ude i praksis. Så det er nok plads til forbedring på dette punkt. Men her følges op på studiet. Eventuelt laves evalueringer efter noget tid. Man bruger den nye viden til at lade sig inspirere til nye studier.

 

Liste med forskningstermer

Forskningstermer defineret 

Term/ord	Forklaring
Idé/koncept	Dette er udgangspunktet for ethvert forskningsprojekt. Alle kan få en idé til forskning; det behøver ikke være kompliceret.
Forskningsspørgsmål	For at begynde at tænke på et forskningsprojekt skal idéen omsættes til et struktureret forskningsspørgsmål. Dette bør omfatte en beskrivelse af den gruppe, du er interesseret i (population), hvad du vil gøre ved gruppen (intervention), hvad du sammenligner interventionen med (kontrol eller komparator), og hvad du ønsker at opnå/håber vil ske (resultat).
Prioritering	Det er ikke alle spørgsmål, der kan blive til forskningsprojekter. Man skal overveje, om det er muligt at gennemføre en forskningsundersøgelse for at besvare et spørgsmål, om man har de rette kompetencer og ressourcer, og om det er sandsynligt, at en undersøgelse vil blive finansieret.
Planlægning/design	Der er mange forskellige måder at tilrettelægge forskning på, alt efter hvilket spørgsmål der er tale om. Forskning kan omfatte indsamling af folks holdninger og synspunkter til noget eller sammenligning af grupper af mennesker (f.eks. mennesker, der får en behandling, sammenlignet med mennesker, der ikke får en behandling). Man skal også tænke over ting som tidshorisonten for forskningen, hvor mange mennesker man skal have til at deltage, og hvordan man finder dem. Resultatet af denne fase er en “forskningsprotokol.”
Finansiering	For at kunne gennemføre et forskningsprojekt skal man søge om støtte. Mange organisationer finansierer forskning, både internt og eksternt, f.eks. Helsefonden, Novo Nordisk Fonden, Region Syddanmark pulje til Fri og Strategisk Forskning, og også velgørende organisationer. Konkurrencen er stor, og realistisk set kan man være nødt til at søge flere gange forskellige steder for at få budget til at starte et  forskningsprojekt.
Etisk godkendelse	De fleste undersøgelser, der indsamler nye data fra mennesker, skal godkendes af en etisk komité, inden de påbegyndes. Komitéen vil overveje ting som fortrolighed og eventuelle skader, er kan være forbundet med at deltage.
Indsamling af data	Gennemførelse af de faser, der er beskrevet I forskningsprotokollen for indsamling af de oplysninger (data), der vil hjælpe med at besvare forskningsspørgsmålet.
Analyse af data	Man skal analysere dataene på den måde, som det står beskrevet i protokollen, så forskningsspørgsmålene kan besvares. Den type analyse, som forskerteamet anvender, afhænger af undersøgelsens udformning, måden dataene indsamles på og det spørgsmål, der stilles.
Fortolkning af resultater og konklusion	Når dataene er analyseret, skal man tænke over, hvad resultaterne betyder og beslutte, hvilke resultater der er vigtige. Man skal også overveje, hvordan man skal fortolke resultaterne i lyset af det, man allerede ved om emnet.
Formidling	Formidling er at fortælle folk om resultaterne. Det er vigtigt, at alle relevante personer (brugere, klinikere, forskere og beslutningstagere) får kendskab til vores forskningsresultater. Der er mange forskellige måder at fortælle folk om forskning på, bl.a. ved at holde foredrag, skrive artikler til tidsskrifter, sammenfatninger i almindeligt sprog, pressemeddelelser, informationsbrochurer og lægge oplysninger ud på hjemmesider.

Har du en idé til et nyt forskningsprojekt?

Har du en sygdom eller tager du dig af en person med sygdom, og har du idéer til, hvordan sygdommen bedre kan behandles eller håndteres? Det kunne være en god idé til et nyt forskningsprojekt!

Formulér et forskningsspørgsmål

Hvis du har en ide eller et spørgsmål, som kan danne basis for et nyt forskningsprojekt, opfordrer vi til, at du formulere det efter PICO-formatet.

PICO er et engelsk begreb, der bruges til at beskrive fire ting, som du skal tænke over, når du stiller et spørgsmål, der kan undersøges ved hjælp af videnskabelig forskning:

1. Population: Hvilken befolkningsgruppe er du interesseret i? Dette beskriver de patienter, som din forskningsidé vil undersøge, f.eks. deres alder og helbredstilstand.
2. Intervention: Hvad vil du gerne vide noget om? F.eks. en bestemt behandling, indgreb eller service, du ønsker at undersøge for den angivne befolkningsgruppe.
3. Control: Kontrollen er det, du ønsker at sammenligne en behandling eller indgreb med, f.eks. kan du ønske at sammenligne en ny medicinsk behandling med den behandling, som patienter med en given sygdom får på nuværende tidspunkt.
4. Outcome: Hvilket resultat er du interesseret i? Det er det, du håber, at der sker eller opnås som følge af behandlingen eller indgrebet.

Sådan håndterer vi dine spørgsmål og forslag til forskning

Vi behandler spørgsmål på to måder.

Spørgsmål fra patienter, pårørende og medlemmer af offentligheden opdeles i to kategorier:

1. Spørgsmål om en sygdom, en behandling eller en service, der tilbydes på OUH.
2. Spørgsmål om, hvordan man kan forske sammen – patienter, pårørende og forskere.

Spørgsmål om en sygdom, en behandling eller en service, der tilbydes på OUH

Forskningsspørgsmål opdeles i grupper efter emne. Vi forbinder de forskellige grupper med en passende afdeling på hospitalet, som ved mere om emnet.

En gang om året arrangerer vi et 'Meet and Match'-arrangement. Her præsenteres de forskellige forskningsspørgsmål for hospitalets afdelinger og én af deres forskere. Vi inviterer også alle, der har indsendt en idé eller et spørgsmål, til at deltage.

Spørgsmål om, hvordan man kan forske sammen – patienter, pårørende og forskere

Den anden gruppe af spørgsmål er spørgsmål, som vil blive behandlet i ForSa-P. Disse spørgsmål vil indgå i en prioriteringsproces:

1. Det første skridt er at præcisere spørgsmålet
2. For hvert spørgsmål kontrolleres det, om spørgsmålet allerede er blevet besvaret.
   
   Hvis spørgsmålet er blevet besvaret, vil vi besvare spørgsmålet på vores hjemmeside med henvisning til relevante ressourcer. Hvis spørgsmålet ikke er besvaret, eller hvis der kun er meget få oplysninger til at besvare spørgsmålet, bliver det tilføjet til vores liste over spørgsmål, der kan undersøges.
3. En gang årligt afholdes et møde, hvor vi præsenterer alle spørgsmålene og sammen med vores forskningsvenner prioriterer spørgsmålene. Den endelige liste med 10 spørgsmål, vil blive brugt til at udvikle et forskningsforslag.