Frivillige på OUH
Du kan møde frivillige på OUH
Under dit ophold og besøg på OUH kan du møde frivillige i forskellige sammenhænge, bl.a. som besøgsvenner, hvor frivillige tilbyder indlagte patienter samvær i form af et spil kort, højtlæsning, en hyggesludder over en kop kaffe eller lignende. De frivillige indsatser henvender sig til alle patienter. Særligt kan det være rart med besøg for patienter, der ikke umiddelbart har et venne- eller familienetværk, eller patienter med familie, der bor langt væk.
De frivillige overtager aldrig sygeplejerskernes arbejde, men indsatserne er tilrettelagt sammen med afdelingens personale. De frivillige har tavshedspligt.