Venesectio
Information om venesectio
Du skal nu i gang med behandling med venesectio (tapning/åreladning).
I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Vi ved,
at mange patienter gerne vil vide mere om, hvad de selv kan gøre undervejs i behandlingen. Flere
steder vil du møde dette symbol
. Her finder du anvisninger på, hvad du selv kan være
opmærksom på, eller forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge bivirkninger eller forberede dig
på behandlingen. Symbolet
gør dig opmærksom på de bivirkninger, du kan opleve.
Forberedelse
Du skal have spist og drukket godt, inden du kommer. Drik gerne tre glas væske.
Kort om behandlingen
Vi tapper blodet gennem en blodårer i armen. Blodtapningen foregår på samme måde som ved tapning af bloddonorer. Behandlingen foregår i en hvilestol. Der indføres en kanyle i en åre (vene) i albuebøjningen. Denne kanyle er gennem en slange forbundet til en plastikpose, som blodet løber ned i. Der tappes som regel mellem 500 og 300 ml. blod. Tapningen tager omkring 30 minutter i alt.
Under tapningen tilbyder vi dig noget af drikke.
Efter behandlingen
Efter tapningen får du også lidt at drikke. Du skal blive siddende i en time efter blodtapningen, hvis det er første gang, du får tappet blod.
Du aftaler en ny tid med Afdeling X til blodprøver og evt. ny tapning.
Bivirkninger
Du kan få et blåt mærke, hvor du er blevet stukket. Det forsvinder i løbet af nogle dage og kræver ingen behandling.
Du kan blive svimmel i op til et par timer efter behandlingen.
Svimmelheden kan afhjælpes ved, at du drikker rigeligt med væske.
Du bør undgå at bruge armen til tunge løft ca. 1 døgn efter behandlingen.