Skip til primært indhold

IVAC

Information om kemoterapi

Du skal nu i gang med behandling med IVAC.

 

I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Vi ved,

at mange patienter gerne vil vide mere om, hvad de selv kan gøre undervejs i behandlingen. Flere

steder i pjecen vil du møde dette symbol . Her finder du anvisninger på, hvad du selv kan være

opmærksom på, eller forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge bivirkninger eller forberede dig

på behandlingen. Symbolet gør dig opmærksom på de bivirkninger, du kan opleve.

 

Hvis du og dine pårørende læser hele pjecen forud for behandlingen, får I et godt overblik over

forløbet.

 

Venlig hilsen

Personalet på Hæmatologisk Afdeling X

Kort om behandlingen

 

IVAC består af tre typer kemoterapi. der bekæmper din sygdom på forskellig måde. Navnet IVAC kommer fra de stoffer, der indgår i behandlingen:

 

I = Ifosfamid

V = Vepesid/Etoposid

AC = Ara-C/cytarabine

 

Kemoterapi er cellegifte, som rammer og ødelægger celler, der deler sig hurtigt. Stofferne virker ved at beskadige cellers arveanlæg (DNA) og forhindre celledeling. Celler, der deler sig hyppigt, eller som ikke kan reparere skadet DNA, er mest følsomme for kemoterapi, og kræftceller har netop disse egenskaber.

 

Du er indlagt, mens du får behandlingen. Det er, fordi du skal have behandlingen over 14 timer de første to dage og 11 timer de næste 3 dage. Derudover skal du i 5 dage hele tiden være tilkoblet væske i drop for at beskytte dine nyrer. IVAC gives over flere behandlingsserier. Normalt får man 4 serier. Du får behandlingen i et centralt venekateter (CVK). Mange patienter får behandling med antistoffet Rituximab dagen før opstart på IVAC. Så starter din behandling med IVAC på dag 2 i serien.

 

Før behandlingen får du taget blodprøver, og du får udleveret medicin, der skal forebygge en evt. allergisk reaktion. Det skal tages en time, før behandlingen starter. I hele behandlingsserien skal du vejes morgen og aften for at holde øje med, om du ophober væske.

 

På dag 2 og 3 vil behandlingen foregå sådan her: Du får saltvand i det ene CVK-ben - denne væske vil du være tilkoblet de næste 5 døgn for at beskytte dine nyrer, væsken vil løbende blive udskiftet af sygeplejerskerne på afdelingen. I det andet CVK-ben opsætte Cytarabin, som løber ind over 3 timer. Herefter gives Ifosfamid over 1 time. Dernæst Etoposid over 1 time. Til slut får du igen Cytarabin over 3 timer. Undervejs i forløbet vil du i droppet få vanddrivende medicin og et præparat, der skal beskytte din blære. Du vil også få øjendråber 4 gange om dagen.

 

På dag 4, 5 og 6får du fortsat saltvand i det ene CVK-ben. I det andet får du Ifosfamid over 1 time efterfulgt af Etoposid over 1 time. Ligesom på dag 2 og 3 får du i dit CVK vanddrivende medicin og et præparat, der skal beskytte dine nyrer. Ligeledes får du fortsat øjendråber 5 gange om dagen.. Herefter skylles droppet igennem.

På dag 6 skal du også have intraspinal kemokur (kemoterapi i rygmarven), hvis det er planlagt.

 

På dag 8 skal du have indsprøjtning med vækstfaktor. Hvis du får antistoffet Rituximab i denne behandling, skal du også have det på denne dag.

 

Du får taget blodprøver hver dag efter første serie for at se, hvornår din knoglemarv er klar til endnu en behandling.

 

Understøttende behandling

I forbindelse med behandlingen vil du få forskellige former for understøttende behandling.

Du vil få flere forskellige kvalmestillende tabletter, der virker på hver deres måde. Det er vigtigt, at du tager dem som anvist.

 

Fortæl personalet, hvis du alligevel oplever kvalme

Kemoterapien nedbryder mange celler i kroppen, og affaldsstofferne herfra passerer ud af kroppen sammen med urinen. For at beskytte urinvejene mod disse affaldsstoffer skal du have tabletter, der hedder Allopurinol.

 

Når du er i behandling med kemoterapi, kan du komme i risiko for en bestemt type lungebetændelse, der hedder pneumocy ste pneumoni (PCP). Du vil derfor få udleveret tabletten sulfametoxazol, som virker forebyggende mod PCP. Den skal tages en gang dagligt og bør indtages med et måltid.

 

Typiske bivirkninger på sulfametoxazol er mavesmerter, diarre, kvalme og opkastninger. Tag fat i os, hvis du er meget generet af bivirkninger.

 

Kemoterapi svækker immunforsvaret. Derfor er der stor risiko for opblussen af herpesinfektion, og derfor får du tablet Aciclovir som forebyggede behandling.

 

For at du hurtigst muligt får gendannet dit immunforsvar, skal du have indsprøjtning med vækstfaktor. Det stimulerer knoglemarven til at danne hvide blodlegemer. Du får vækstfaktor som indsprøjtning i maveskindet eller i låret en gang i hver serie.

 

Bivirkninger kan være reaktioner på indstiksstedet samt influenzalignende symptomer som muskel- og ledsmerter og let feber.

 

bivirkninger

Kvalme og opkast

En del patienter oplever kvalme og opkast. Derfor vil du også få kvalmestillende medicin sideløbende

med din behandling.

 

Det er vigtigt, at du fortsætter med at tage din kvalmestillende medicin i den aftalte periode, også

selvom du ikke oplever kvalme.

Fortæl os, hvis du er meget generet af kvalme. Vi kan hjælpe dig med at justere din medicin, så den

virker bedre.

 

Du kan modvirke kvalme ved at:

  • Spise hver gang du er sulten gerne mange små måltider om dagen

  • Drikke rigeligt - gerne ca. 40 ml pr. kg. kropsvægt

  • Sidde op og spise

  • Spise let fordøjelig mad, eksempelvis frugt, desserter, kiks og lignende

  • Anrette maden pænt

  • Hvile dig i løbet af dagen

  • Bevæg dig hver dag og få frisk luft i løbet af dagen

  • Brug evt. et Seaband armbånd

  • Lyt gerne til musik, du kan lide det kan måske aflede din kvalme.

 

Appetitløshed/madlede

Kemoterapien kan påvirke din appetit og din lys til mad. Det er dog afgørende, at du får rigeligt med

næring for at ruste din krop til behandlingen. Derfor er det vigtigt, at du spiser, selvom du ikke har lyst

til mad. Det gælder også, hvis du er overvægtig, når du starter behandlingen. Det er ikke tiden til en

slankekur.

 

Fortæl os altid, hvis du oplever appetitløshed og har svært ved at spise. Vi kan hjælpe dig til at få

gang i appetitten igen.

 

Det kan du selv gøre:

  • Spis det, du har lyst til, og når du har lyst. Gerne mange små måltider om dagen.

  • Spis mad med højt indhold af fedt, protein og kulhydrat også gerne søde sager som desserter og

  • chokolade

  • Tilsæt fedtstof i din mad kom fx piskefløde i din mad og brug smør på brødet.

  • Drik gerne søde drikkevarer som sodavand, juice, saftevand samt energi eller proteindrikke.

  • Drik dagligt 40 ml. væske pr. kg. kropsvægt. Hvis du fx vejer 70 kg, skal du drikke 2,8 liter. Så undgår

  • du dehydrering, der kan føre til appetitløshed.

 

Infektion

Behandlingen giver øget risiko for infektion pga. kemoterapiens virkning på de raske celler i

knoglemarven. Det gør, at antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) nedsættes. De hvide blodlegemer

er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner.

bivirkninger

Kontakt os, hvis du oplever nogle af følgende symptomer, da du kan have

en behandlingskrævende infektion:

  • Almen utilpashed og kulderystelser

  • Temperatur på over 38,5

  • Belægninger i munden eller synkesmerter

  • Hoste eller andre forkølelses-symptomer.

 

Du kan minimere risikoen for infektion ved at sikre god håndhygiejne efter toiletbesøg og før

måltider. Du bør også undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.

 

Blodmangel (lav blodprocent)

Kemoterapien kan give dig lav blodprocent. Det er det, vi også kalder lav hæmoglobin. Det sker, fordi

kemoterapien også rammer de raske celler i knoglemarven, som ellers skal danne nye røde blodlegemer,

der er med til at transportere ilt rundt i kroppen.

 

Fortæl os altid, hvis du

  • Oplever åndenød

  • Har hjertebanken

  • Er svimmel

  • Har hovedpine

  • Er kuldskær

  • Er bleg

  • Har susen for ørerne.

Hvis vi kan måle, at blodprocenten er lav, giver vi dig en blodtransfusion.

 

Hårtab

I forbindelse med behandlingen vil du helt eller delvist tabe håret på hovedet og andre steder på

kroppen. Håret vil vokse ud igen, når behandlingen er afsluttet. Det kan være anderledes i farve og

struktur, når det kommer igen.

Tal med os, hvis du ønsker at søge tilskud til paryk eller hat.

 

Hud og negle

Du kan opleve forandringer i hud og negle. Det kan vise sig som fortykkede, flossede eller stribede negle.

Din hud kan blive tør, og du kan få brune pletter. I sjældne tilfælde kan du få udslet. Negle og hud bliver

normale igen, når behandlingen er slut.

Bleomycin kan give udslet eller blærer med små sår på huden. Der kan også komme hudforandringer i

form af mørkfarvning og/eller fortykkelse af huden.

 

Du har øget risiko på hudkræft, så brug gerne solcreme med en høj faktor (gerne +50) og beskyt din

hud med tyndt tøj og evt. en hat på solrige dage.

Brug gerne en fed, uparfumeret fugtighedscreme hver dag

Gå ikke ud i solen mellem kl. 12 og kl. 15

Kontakt afdelingen, hvis du får udslet, så vi evt. kan give dig behandling for det

 

 

 

 

bivirkninger

Påvirkning af slimhinder

Du kan opleve irritation af slimhinden i blæren eller munden.

 

Kontakt os med det samme, hvis du oplever nedenstående i svær grad:

  • Får sår, blærer eller belægninger i mund og svælg

  • Oplevet mundtørhed

  • Får sejt spyt

  • Har øget slimdannelse

  • Har synkesmerter eller problemer med at tygge maden

  • Smerter eller blødning i forbindelse med vandladning.

Drik rigeligt, så blære og urinveje gennemskylles grundigt.

Vær ekstra opmærksom på din mundhygiejne.

 

Træthed

En af de hyppigste og mest invaliderende bivirkninger ved behandlingen er træthed. Trætheden kan

have mange årsager det kan være den medicinske påvirkning af din krop, men det kan også være den

psykiske belastning ved et alvorligt sygdomsforløb.

Trætheden kan påvirke dit humør, så du bliver mere irritabel eller hurtigere bliver ked af det. Trætheden aftager normalt, når du er færdig med din behandling.

 

Det kan du selv gøre for at afhjælpe trætheden:

  • Tag hvilepauser i løbet af dagen. Men hvil ikke hele tiden.

  • Sørg for at røre dig. Gerne i frisk luft det kan give en mere normal form for træthed.

  • Sæt forventningerne ned. Accepter, at du ikke kan det samme som før, du blev syg.

  • Bed familie og venner om hjælp til praktiske gøremål.

 

I nogle tilfælde oplever vores patienter, at trætheden ikke aftager, når behandlingen er overstået.

Kontakt os, hvis din træthed bliver ved efter afsluttet behandling.

 

Forstoppelse

En del patienter får forstoppelse.

 

Du kan afhjælpe forstoppelsen ved at:

  • Drikke 2-3 liter væske dagligt

  • Dyrke motion

  • Spise svesker, hørfrø eller lignende.

  • Tage håndkøbsmidlet Movicol mod forstoppelse.

Fortæl os, hvis du er meget generet af forstoppelse.

 

Diarre

Mange patienter får diarré. Det kan skyldes kemokurens påvirkning af slimhinden i tarmen, infektion

eller behandling med antibiotika, som ændrer den normale bakterieflora i tarmen.

 

Giv os altid besked, hvis du får diarre. Diarre defineres som mindst tre løse, vandige afføringer om

dagen. Det kan føre til, at du mister vigtige salte og væske. Du kan derfor få brug for væske og salt i

drop. Det kan også blive nødvendigt med antibiotika, som er direkte møntet på infektion i tarmsystemet, eller stoppende medicin.

 

 

 

 

 

 

bivirkninger

Det kan du selv gøre ved let diarre:

  • Drik rigeligt helst 40 ml væske pr. kg. kropsvægt. Drik gerne søde, energiholdige drikke som sodavand, juice, saftevand samt energi- eller proteindrikke.

  • Spis bananer, salte kiks og supper for at holde sukker- og saltbalancen.

  • Spis syrnede mælkeprodukter som A38, yoghurt, ymer, tykmælk og creme fraiche.

  • Følg de gamle husråd om at spise revet æble, havresuppe, hvidt brød, kartoffelmos, ris og drikke cola. I nogle tilfælde kan det bremse din diarre.

 

Blod i urinen

Du kan opleve irritation af slimhinden i blæren. Dette viser sig bl.a. som blod i urinen. For at undgå det får du et præparat, der hedder mesna, i forbindelse med behandlingen.

 

Påvirkning af hjernen

Ifosfamid kan påvirke hjernen og give forskellige gener af den årsag, typisk hovedpine og træthed. Generne er ofte forbigående.

Fortæl os, hvis du har ovennævnte gener.

 

Påvirkning af nyrefunktion

Ifosfamid kan påvirke nyrefunktionen, dette forebygges med væskebehandling.

Nerveskade

Cytarabin kan påvirke nervesystemet. Det kan vise sig ved problemer med at styre sine bevægelser, fx problemer med at gå eller styre en arm eller hånd i den rigtige retning. Nervepåvirkningen kan også vise sig ved sløvhed eller talebesvær.

Hvis du oplever sådanne eller lignende problemer, er det vigtigt, at du siger det til

os. Symptomerne forsvinder sædvanligvis gradvist af sig selv igen.

 

Røde øjne

Cytarabin kan give gener i øjnene i form af sviende, smertende, røde øjne, evt. med blødning. Derudover kan der forekomme lysfølsomhed, synsforstyrrelser og øjnene kan løbe i vand. Bivirkningerne kan forebygges ved brug af binyrebarkhormonholdige øjendråber eller binyrebarkhormon tabletter. Det er derfor, du får øjendråber under de første 5 dage af IVAC behandlingen.

 

Påvirkning af hjertet

Hjertets muskulatur kan blive skadet og pumpekraften vil i så fald svækkes. Denne sjældne, men alvorlige bivirkning kan opstå både tidligt i forløbet, og flere år efter behandlingen.

Fortæl os, hvis du får symptomer på hjertesvækkelse, f.eks. åndenød og hævede fødder/ben.

 

 

 

Sådan kontakter du os

Hæmatologisk afdeling X

Telefon: 65 41 11 52.

Telefontid: Hele døgnet.

 

Kontakt altid afdelingen med det samme, hvis du oplever:

  • Temperaturstigning over 38,5 C og generel utilpashed
  • Andre tegn på infektion
  • Blødning.

 

Sikker digital post:

www.ouh.dk/odex

 

Du kan skrive til os via Den Digitale Postkasse, hvis du har brug for:

1. Ændring af tid i ambulatoriet

2. Kontakt til hjemmeenheden

3. Kontakt til patientforløbsvejleder.

 

Afdeling X kan desværre ikke tilbyde mailkonsultation og svar på prøver og lignende via mail. Vi

anbefaler i stedet sundhed.dk.

 

Patientforløbsvejleder

Telefon: 65 41 11 72.

Telefontid: Mandag - fredag: 8.30-14.00.

 

Transportbestilling

Tlf.: 70 11 31 11.

Mandag-fredag: kl. 8.00-15.00.

Du kan tidligst bestille 14 dage før

APPFWU02V