Anlæggelse af CVK

I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Flere steder vil du derfor møde dette symbol . Her finder på forslag til, hvad du selv kan være opmærksom på eller gøre i forløbet. Symbolet gør dig opmærksom på bivirkninger, du kan opleve.

Informationen her er et supplement til den information, du vil få af personalet. Hvis du eller dine pårørende læser hele informationen, får I et godt overblik over forløbet.

Med venlig hilsen

Personalet på Hæmatologisk Afdeling

Hvad er et centralt venekateter?

Et centralt venekateter er en tynd plastslange, som lægges ind i en blodåre, der sidder under kravebenet og munder ud tæt på hjertet.

Du kan du få forskellige behandlinger i dit CVK, fx kemoterapi, transfusioner med blodprodukter og

medicin. På den måde undgår du at blive stukket hver gang, du skal have taget blodprøver eller have medicin.

Det er forskelligt hvilke typer CVK, patienter i Afdeling X har. Det afhænger blandt andet af den

behandling, der skal gives. Et CVK kan være et- eller flerløbet. Nogle katetre går direkte ud gennem

huden, mens andre løber et stykke under og går ud gennem huden (de såkaldte "tunnelerede" katetre).

(Nedenstående billed er venligst udlånt af Cancer Research UK)

Hvordan foregår det?

Forberedelser

Nogle patienter skal have transfusion med blodplader (som er med til at standse blødning), inden kateteret lægges. Det sker for at sikre, at blodets evne til at størkne er i orden. Spørg personalet, hvis du er i tvivl om, om det gælder dig.

Hvis du er i blodfortyndende behandling, skal du fortælle det til din læge. Du skal nemlig holde pause med medicin inden anlæggelse af CVK.

Aftenen før kateteret lægges eller på selve dagen, skal du tage bad og vaske dig grundigt. Tag rent hospitalstøj på overkroppen efter badet.

Selve indgrebet

Du bliver kørt i en seng til en operationsstue, hvor en narkoselæge lægger kateteret. På operationsstuen bliver området ved kravebenet renset, og du bliver lokalbedøvet. Når kateteret er lagt, bliver det syet fast til huden, og der lægges en vandtæt forbinding over.

Du bliver gennemlyst med røntgen, imens lægen lægger kateteret på plads for at sikre, at det ligger rigtigt.

Det tager 15-30 minutter at få lagt et kateter. Men du er væk fra afdelingen i cirka en time på grund af tid til klargøring og sikring af, at alt er, som det skal være.

Hvis du får lagt et tunneleret CVK, vil der være tråde, der skal fjernes på dag 14 og dag 42.

bivirkninger ved anlæggelse af kateter

Smerter under anlæggelsen

Nogle patienter mærker stort set intet til anlæggelsen af kateteret, mens andre synes, det gør ondt. De fleste synes, det er lidt ubehageligt.

Du kan bede personalet om t få noget beroligende medicin, hvis du er meget nervøs for at få kateteret lagt.

Smerter efter anlæggelsen

Der kan være moderate smerter i skulderen eller den øverste del af ryggen i op til en uge efter, du har fået lagt kateteret.

Bed sygeplejersken om smertestillende medicin, hvis du har behov for det.

Betændelse

Der kan opstå betændelse omkring indstiksstedet eller igennem kateteret til blodbanen.

Vær opmærksom på:

• Feber

• Varme

• Hævelse

• Rødme, væske eller pus fra indstiksstedet

• Kulderystelser i forbindelse med eller umiddelbart efter skylning af kateteret

Punkteret lunge

En meget sjælden komplikation ved anlæggelse af kateteret er punkteret lunge. Dette kan ske, hvis narkoselægen ved indføring af kateteret kommer i kontakt med lungen, hvorved der kan opstå en mindre rift eller et lille hul på lungen. Hvis komplikationen mod forventning skulle opstå, kan det blive

nødvendigt at lægge et dræn i lungehulen i nogle dage, imens vævet heler igen. Riskoen for en punkteret lunge er dog særdeles lille.

Sig til personalet, hvis du får smerter ved vejrtrækning eller oplever åndenød.

Hvordan er din hverdag med et CVK?

Når der ikke skal løbe væske, medicin eller transfusioner i dit CVK, lukker vi det med en prop i enden af kateteret og sætter en forbinding over det.

Du må gerne tage brusebad, da forbindingen over kateteret er vandtæt. For at undgå at vand og sæbe samler sig i propperne, hæftes kateteret opad og dækkes af lille vandtæt plaster eller badepose, inden du går i brusebad. Du skal undlade at holde bruseren direkte mod stedet, hvor kateteret ligger.

Personalet vil instruere dig i, hvordan du skal håndtere bad med kateter, inden du tager hjem.

Du må IKKE have kateteret under vand. Det betyder, at du skal undlade at tage karbad, gå i svømmehallen, bade ved stranden osv.

Hold øje med indstiksstedet. Hold særligt øje med, om området omkring indstiksstedet bliver rødt eller irriteret. Hvis du studser over noget, eller tænker at området ændrer sig, skal du kontakte personalet, så vi kan sikre, at der ikke er infektion i området - og behandle hurtigst muligt, hvis

en infektion er på vej.

De fleste kan beholde kateteret i hele behandlingsforløbet. Det kan dog en sjælden gang være nødvendigt at fjerne det på grund af infektioner.

Vi lader kateteret sidde, indtil du er færdigbehandlet, medmindre der opstår komplikationer ved det.

Hjem med kateter

Når du skal hjem med et glat CVK, lukker vi kateteret af og dækker det helt til med en forbinding.

Ved et tunneleret CVK er det anderledes. Et tunneleret CVK kan ikke lukkes af. Har du et tunneleret CVK, skal du have plaster over indstikstedet i de første uger, men derefter skal du ikke have det på. I stedet bliver der koblet slanger på, som lukkes med prop.

Inden du tager hjem vil vi tale med dig om, hvordan din forbinding skal skiftes derhjemme, hvordan du holder såret rent, og hvordan du i det hele taget skal forholde dig til kateteret.

Du eller én af dine pårørende kan blive oplært i at skifte din forbinding selv, hvis du har lyst. Hvis ikke, vil vi sørge for, at der kommer en hjemmesygeplejerske og hjælper dig, mens du er hjemme.

Hvis plasteret over dit CVK løsner sig, skal du skifte det med det samme, hvis du kan det. Hvis du ikke selv kan skifte det, skal du kontakte hjemmeplejen.

De fleste patienter fortæller, at de gradvist vænner sig til at have kateteret og med tiden næsten ikke lægger mærke til, at det er der.

Sådan kontakter du os

Hæmatologisk afdeling X:

Telefon: 6541 1152

Telefontid: Hele døgnet

Kontakt altid afdelingen med det samme, hvis du oplever:

• Temperaturstigning over 38,5 C
• Andre tegn på infektion
• Blødning
• Almen utilpashed
• Luftvejsproblemer.

Sikker digital post:

www.ouh.dk/odex)

Du kan skrive til os via Den Digitale Postkasse, hvis du har brug for:

1) Ændring af tid i ambulatoriet

2) Kontakt til hjemmeenheden

3) Kontakt til patientforløbsvejleder

Afdeling X kan desværre ikke tilbyde mail-konsultation og svar på prøver og

lignende via mail.

Patientforløbsvejleder:

Telefon: 65 41 11 72

Telefontid: Mandag - fredag: 8.30-14.00

Transportbestilling:

Tlf.: 7011 3111

Mandag-fredag: kl. 8.00-15.00

Du kan tidligst bestille 14 dage før.