Højdosis Melphalan og stamcellestøtte
Information om forløbet
Informationen her er tænkt som et supplement til den mundtlige information, du vil få undervejs i dit forløb. Personalet fra Afdeling X og Blodbanken, som du møder i forløbet, vil informere dig grundigt forud for hvert enkelt trin i forløbet.
I Afdeling X bestræber vi os på, at du og dine pårørende skal føle jer inddraget i behandlingen. Flere steder vil du møde dette symbol
. Her finder du anvisninger på, hvad du selv kan være opmærksom på, eller forslag til hvad du selv kan gøre for at forebygge eller forberede dig. Symbolet
gør dig opmærksom på de bivirkninger, du kan opleve.
Venlig hilsen
Personalet på Hæmatologisk Afdeling
Kort om behandlingsforløbet
Den kemobehandling, du skal igennem, er så stærk, at den ikke kun slår kræftcellerne ihjel. Den slår også knoglemarvens raske stamceller ihjel. Hvis du ikke har stamceller liggende i reserve, kan din krop derfor ikke producere blodceller efter en højdosis kemobehandling.
At du har fået høstet stamceller før kemobehandlingen, betyder, at du derefter kan få tilbageført stamceller, som er upåvirkede af kemobehandlingen. Stamcellerne bidrager til, at den normale knoglemarvsfunktion kan genoprettes og fungere fremover.
Hvad er stamcellehøst?
Stamcellehøst er en behandling, hvor du midlertidigt får udtaget en portion stamceller. Stamcellerne befinder sig normalt inde i din knoglemarv, hvor de danner røde og hvide blodlegemer og blodplader. Behandlingen med kemokur og vækstfaktor stimulerer din knoglemarv til at øge produktionen af
stamceller så meget, at de bliver frigivet fra knoglemarven og bevæger sig ud i dit blod. Fra blodet er det muligt at høste stamcellerne. Når stamcellerne er høstet, fryses de ned indtil den dag, du skal have dem tilbage.
Behandlingsforløbet består af 3 faser
1)den indledende fase, hvor din knoglemarv stimuleres til at producere flere stamceller, så der er nok stamceller at høste af
2)stamcellehøsten, hvor dine ekstra stamceller høstes og nedfryses
3)den afsluttende fase, hvor du får højdosis kemoterapi og får tilbageført de
høstede stamceller.
Hele forløbet varer typisk mellem 2-3 måneder.
Fase 1: Knoglemarven stimuleres til at danne så mange stamceller, at vi kan høste dem. Det sker ved en kombination af kemoterapi og vækstfaktor. Fase 1 tager typisk 10-14 dage består af de fire trin, som du kan se i figuren ovenfor.
På de næste sider uddyber vi de 4 trin i et typisk forløb i første fase.
Bestil gerne en tid hos din tandlæge til eftersyn og tandrens, inden du starter behandlingen. Især hvis det er mere end tre måneder siden, du sidst har været hos tandlægen. Det forebygger infektion i mund og tænder. Før du går i gang med din højdosis behandling bliver du tilset af vores tandplejer.
1) Du bliver indlagt på Afdeling X
Du bliver modtaget af en sygeplejerske, som viser dig til rette i afdelingen.
Du kan med fordel medbringe læsestof, computer, håndarbejde eller anden
underholdning.
2) Du får lagt drop med væske og kemoterapi
På indlæggelsesdagen skal du have kemoterapi med et stof, der hedder Cyklofosfamid. Du får kemoterapien som væske gennem et drop.
Det tager ca. 1 time at få kemoterapien.
Du kan med fordel sætte dig godt til rette med lidt mad og drikke og eventuelt musik eller anden underholdning.
Før og efter kemoterapien vil du også få væske i drop for at forebygge irritation af slimhinden i blæren. Efter kemoterapien skal du have 5 liter væske i drop i de efterfølgende ca. 24 timer, dvs. også om natten.
Du skal i de 24 timer lade vandet på bækken eller i kolbe og derefter kontakte personalet, så de kan registrere, hvor meget du udskiller.

bivirkninger ved cyklofosfamid
Påvirkede slimhinder i hele kroppen
Slimhinderne starter i munden og går gennem svælg, hals, mave og tarm. Du kan derfor opleve at få påvirkede slimhinder mange steder i kroppen, fx i blæren. Slimhinden i munden kan fx blive sart og øm, og du kan få lidt synkesmerter.
Du skal helst drikke op til 3 liter væske i dagene efter kemo for at beskytte slimhinden i din blære. Får du svie, smerter eller blødning under vandladning efter kuren, skal du give en sygeplejerske besked.
Feber
Ca. 5 dage efter du har fået kemo, vil antallet hvide blodlegemer falde. De færre hvide blodlegemer betyder, at dit immunforsvar bliver svækket, og at du derfor har større risiko for at få en infektion.
Du skal være særligt opmærksom på feber i ugen efter kemo. Du skal altid kontakte afdelingen, hvis du får over 38,5 i temperatur eller føler dig generelt utilpas. Vi vil så indlægge dig til observation eller behandle dig med antibiotika.
Kvalme og opkastning
I dagene umiddelbart efter kemo vil du højst sandsynlig opleve appetitløshed, smagsændring, kvalme og/eller opkastning. Vi giver dig forebyggende medicin mod kvalme sammen med kuren, og du skal fortsætte den kvalmestillende behandling i dagene efter.
Hvis du til trods for den kvalmestillende medicin stadig har kvalme, skal du kontakte os.
Se gerne Patientens Bog for flere forslag til små måltider.
Du kan evt. have gavn af et Seaband-armbånd, som du kan købe på apoteket.
Hårtab
Måske har du allerede haft større eller mindre hårtab efter dine behandlinger forud for stamcellehøsten. Hvis ikke, vil du tabe håret efter behandling med Cyklofosfamid. Hårtabet begynder 3-4 uger efter, at du har fået kemo. Du vil opleve at tabe håret på hovedet og evt. også andet hår som kønsbehåring og øjenbryn. Hårtabet er dog meget individuelt.
Du kan med fordel vælge at få håret klippet meget kortere eller helt af, så du undgår hår på tøjet og i sengen.
Du kan få rekvisition til paryk. Det er en god ide at lade frisøren se dit hår, inden det falder af, så han eller hun kan danne sig et indtryk af din frisure.
væDu kan få rekvisition til at købe hat, kasket eller anden hovedbeklædning, hvis du ikke ønsker paryk.
3) Du bliver udskrevet
Denne første indlæggelse, hvor du får kemoterapi med Cyklofosfamid, varer som regel 2 dage. Du vil derfor blive udskrevet dagen efter kemo.
Enkelte patienter kan dog have behov for 1-2 dage mere i afdelingen.
Efter du er er udskrevet, skal du starte behandlingen med vækstfaktor hjemme. Når du udskrives, vil du derfor få udleveret sprøjter, pjece og blive grundigt informeret om, hvordan det skal foregå. Hvis du selv ønsker at tage medicinen, lærer vores sygeplejersker dig eller en af dine pårørende teknikken.
Ellers sørger vi for at bestille en hjemmesygeplejerske til opgaven.
4) Du får indsprøjtning med vækstfaktor hjemme
6 dage efter du har fået Cyklofosfamid begynder behandlingen med vækstfaktor hjemme. Frem til stamcellehøsten skal du have vækstfaktor som indsprøjtning i låret eller i maven én gang om dagen mellem kl. 8-10 i 5 dage.
Den dag, hvor du skal have selve stamcellehøsten, er det meget vigtigt, at du får indsprøjtningen med vækstfaktor allerede kl. 6.
Det tidlige tidspunkt er vigtigt for planlægningen i Blodbanken, som er dem,
der foretager selve stamcellehøsten.
bivirkninger ved vækstfaktor
Ømhed eller smerter i knoglerne
Vækstfaktor kan give dig symptomer som ømhed eller smerter i knoglerne specielt i bækken, lænd og lår. Det er et tegn på, at medicinen virker, og at din knoglemarv arbejder på at frigive stamcellerne.
Hvis du får mange smerter, må du gerne tage almindelig smertestillende medicin som fx Paracetamol/Pamol, som kan købes i håndkøb på apoteket. Du skal dog være opmærksom på, at Paracetamol/Pamol sænker din temperatur, og derfor kan det være svært for dig at vurdere, om du har feber. Feber, der skyldes infektion, vil dog sjældent kunne holdes vedvarende nede af
Paracetamol/Pamol.
Husk, at du altid kan kontakte os, hvis der er noget, du er utryg ved.
Fase 2: Selve stamcellehøsten. Du skalmøde i modtagelsen på afdeling X 10 dage efter, at du har fået Cyklofosfamid. I denne fase høster vi de ekstra stamceller, som den første fase har stimuleret din krop til at producere.
Stamcellehøsten kan gå i gang, så snart vi kan måle et tilstrækkeligt højt antal stamceller i dit blod.
Denne fase tager typisk 1-3 dage og består af 5 trin som set ovenfor. På de næste sider uddyber vi de fem trin, som et typisk forløb i anden fase består af.
Obs! På denne dag skal du tage vækstfaktor kl. 6 om morgenen, inden du møder i afdelingen.
1) Du møder ambulant i vores modtagelse
Du møder kl. 8 i afdelingen. Hurtigst muligt efter, at du er ankommet til afdelingen, får du taget en blodprøve. Blodprøven bliver sendt til Blodbanken, der måler, om der er nok stamceller i dit blod til, at stamcellehøsten kan sættes i gang.
Der kan være 2 resultater af målingen:
1)Hvis blodprøven viser, at antallet af stamceller i dit blod er højt nok, starter stamcellehøsten samme dag.
2)Hvis antallet af stamceller i dit blod ikke er højt nok, skal du møde igen tidligt næste dag. Det fortsætter du med, indtil antallet af stamceller i dit blod er højt nok. Det kan i den forbindelse komme på tale at supplere med en anden vækstfaktor.
3) På den dag hvor du møder til stamcellehøsten, får du anlagt drop i begge arme eller i særlige tilfælde et centralt venekateter (CVK). Hvad der er bedst for dig, blev vurderet til forsamtalen, hvor du fik ultralydsskannet dine blodårer i armene.
CVK'et vil du også høre omtalt som et dialysekateter. Det er et stort kateter, der går ind i en blodåre ved halsen. Denne type kateter kan kun bruges til stamcellehøsten og fjernes derfor igen, når stamcellehøsten er udført.
Selve stamcellehøsten foregår på Fælles Daghospital. Du skal dog møde i X-Modtagelse kl. 08.00 forud for stamcellehøsten, da du skal tilses af en læge inden og du skal komme retur til X-Modtagelse efter endt stamcellehøst.
2) Du får lagt kateter, hvis du ikke allerede har et.

3) Du får høstet stamceller gennem kateteret
Det er en sygeplejerske fra Blodbanken, som udfører stamcellehøsten.
Høsten foregår ved, at du bliver koblet til et stort apparat via dine drop eller dit kateter. Dit blod ledes ind i apparatets blodcellecentrifuge, hvor stamcellerne skilles fra og høstes. Blodets øvrige bestanddele og celler sendes tilbage til blodbanen. Derfor har du brug for 2 drop eller et CVK med 2 "ben".
Tapning og tilbageførsel foregår samtidig, og der er højest 330 ml blod ude af kroppen ad gangen.
Høsten varer ca. 3-4 timer.
Du skal være sengeliggende under hele stamcellehøsten og kan ikke forlade stuen. Du kan derfor med fordel gå på toilettet, inden høsten starter. Det kan også være en god ide at have lydbøger, musik, eller anden underholdning, som du kan fordrive tiden med under behandlingen. Du må ikke bøje dine arme ret meget under høsten, hvis du har fået lagt drop i armene.
bivirkninger ved anlæggelsen af kateter
Smerter under anlæggelsen
Nogle patienter mærker stort set intet til anlæggelsen af kateteret, mens andre synes, det gør ondt. De fleste synes, det er lidt ubehageligt.
Hvis du er meget nervøs for at få kateteret lagt, kan du bede personalet om at få noget beroligende medicin. Giv gerne besked så hurtigt som muligt, hvis du ønsker beroligende medicin. Det giver os mulighed for at koordinere tidspunktet med afdelingen, som lægger kateteret, så den beroligende medicin virker bedst muligt, når kateteret lægges.
Smerter efter anlæggelsen
Der kan være moderate smerter i skulderen eller den øverste del af ryggen i op til en uge efter, du har fået lagt kateteret.
Hvis du har behov for smertestillende medicin, kan du bede sygeplejersken om det.
Punkteret lunge
En meget sjælden komplikation ved anlæggelsen af kateteret er punkteret lunge. Dette kan ske, hvis narkoselægen ved indføring af kateteret kommer i kontakt med lungen, hvorved der kan opstå en mindre rift eller et lille hul på lungen. Hvis komplikationen mod forventning skulle opstå, kan det blive nødvendigt at lægge et dræn i lungehulen i nogle dage, hvorefter vævet heler op igen. Risikoen for en punkteret lunge er dog særdeles lille.
Hvis du efter anlæggelsen af kateteret får smerter ved vejrtrækning eller
åndenød, skal du sige det til personalet.
4) Du får målt antallet af høstede stamceller
Når dagens høst er overstået, måler Blodbanken antallet af høstede stamceller.
Efter et par timer får vi resultatet af målingen.
Der kan være 2 resultater af målingen:
1)Hvis målingen viser, at der høstet nok stamceller, er høstforløbet overstået.
2)Hvis målingen viser, at der ikke er høstet nok stamceller, skal behandlingen gentages, indtil der er høstet nok stamceller.
Nogle patienter danner nok stamceller til at blive færdighøstet på én dag. Det er dog ofte nødvendigt at høste stamceller i 2 dage eller sjældnere i 3-4 dage.
Vi anbefaler, at du ikke lægger andre planer i denne uge fra mandag-fredag.
Når der er høstet stamceller, nedfryses de i Blodbanken. Via en speciel nedfrysningsteknik kan de holde i mange år.
5) Du får fjernet kateteret og får lagt din videre behandlingsplan
Når stamcellehøsten er overstået, fjernes kateteret igen. Der er sædvanligvis ingen gener forbundet med dette.
Hvis du har fået lagt drop i armene, fjernes de dagligt og anlægges på om morgenen.
Efter stamcellehøsten bliver du indkaldt 2-4 uger efter til den afsluttende behandling.
bivirkninger ved stamcellehøsten
Snurren eller prikken i læber og fingre
Under stamcellehøsten tilsættes citronsyre til blodet, som forhindrer blodet i at størkne. Citronsyre er et stof, der i forvejen findes i kroppen. Syren kan give lette gener i form af snurren eller prikken i læber og fingre.
Hvis du oplever snurren eller prikken i læber og fingre, skal du fortælle sygeplejersken det. Generne kan nemt nedsættes ved, at du får et tilskud af kalk ved at drikke et glas mælk eller får en brusetablet med kalk.
Fase 3: Du skal have højdosis kemoterapi og have tilbageført de høstede stamceller. Det kan både foregå ambulant eller under indlæggelse. Det er din læge, der vurderer, hvad der er det bedste for dig.
Denne fase tager typisk mellem 2-4 uger og består af 4 trin, som det ses på figuren ovenfor. På de næste sider uddyber vi de 4 trin, som et typisk forløb i tredje fase består af.
1) Du møder på Afdeling X og får lagt kateter
Du møder på Afdeling X og får lagt CVK, hvis du ikke har et i forvejen. Du har brug for kateteret
til kemoterapi, tilbageførsel af dine stamceller og støttende behandling som fx væske og antibiotika.
Dette CVK er tyndere end det kateter, du fik lagt i anden fase, men det kaldes også CVK. Anlæggelsen
af kateteret foregår på samme måde, som da du fik lagt det i første fase, og bivirkningerne er også de
samme.
Når kemoterapien er afsluttet, kan du evt. gå hjem på orlov, indtil du skal have dine stamceller tilbage.
Det er en lægefaglig beslutning, om du kan tage hjem på orlov eller skal fortsætte med at være indlagt.
2) Du får kemoterapi
I tredje fase består din kemoterapi af et stof, der hedder Melphalan. Du får Melphalan gennem kateteret samme dag.
Du skal sutte på is i den tid, det tager at få kemo samt i ti minutter før og efter selve behandlingen. Nedkølingen får blodkarrene i slimhinden til at trække sig sammen, så de bliver mindre sårbare over for Melphalans påvirkning.
Du skal sutte på is i ca. 1 time.
3) Du får tilbageført de høstede stamceller
Når der er gået 48 timer sidenMelphalan, skal du have dine stamceller ført tilbage i kroppen. Det er en sygeplejerske, der udfører denne del af behandlingen.
Stamcellerne bliver tøet op på din stue i et særligt kar, umiddelbart før du skal have dem. Vi er på stuen under hele proceduren. Du får stamcellerne i dit CVK, hvorefter de selv finder deres plads i din knoglemarv og begynder at dele sig.
Inden selve indgiften får du medicin, der forebygger reaktioner, der kan opstå i forbindelse
med at du får stamcellerne tilbage. Efter indgiften vil du udskille en lugt af løg eller rødbede via din ånde, sved og urin. Du kan ikke selv lugte det, men det kan pårørende og personale.
Det skyldes det konserveringsmiddel, der bruges i nedfrysningen af dine stamceller. Derfor får du
enestue de første par dage med særlig udluftning.
Hvis du er vurderet til ambulant forløb, kan du gå hjem fire timer efter indgift af stamceller, hvis alt forløbet planmæssigt. Er du indlagt, vil du typisk ligge på stue med særlig udluftning i de første 1-2 dage. Du må gerne få besøg af pårørende, forlade afdelingen og gå en tur, men du må ikke bevæge dig rundt i afdelingen af hensyn til afdelingens øvrige indlagte patienter.
Er du visiteret til at være ambulant patient, er du tilknyttet hjemmeenheden i store dele af dit behandlingsforløb. I stedet for at være indlagt kommer du regelmæssigt på afdelingen, typisk hver anden dag, til ambulante kontroller i hjemmeenheden. Når du møder ind i hjemmeenheden, får du taget blodprøver, og du vil blive vurderet af sygeplejerske og læge med henblik på, om din medicin skal justeres, eller om du evt. har behov for transfusion med blod eller blodplader. Du vil få udleveret en dagbog, du skal føre derhjemme for at holde styr på din medicin og dit velbefindende.
Når du er hjemmeenhedspatient er det vigtigt, at du straks kontakter os hvis:
- Du får over 38,5 i feber eller føler dig generelt utilpas.
- Du får en blødning, der ikke vil standse, fx i munden eller fra et sår
- Du føler dig meget træt
- Du bliver bleg, svimmel og kuldskær.
Det er en lægefaglig beslutning, om du kan blive tilknyttet hjemmeenheden, eller om du skal forblive indlagt.

bivirkninger ved melphalan
Mange af bivirkningerne ved Melphalan er de samme som dem, der under første fase blev omtalt i forbindelse med Cyklofosfamid. Her beskriver vi derfor kun de bivirkninger, som er mere udtalte, end du oplevede dem ved behandling med Cyklofosfamid (der vil dog forekomme gentagelser).
Smerter i mund og hals
Som dagene går, vil du kunne se, at slimhinden i munden gradvist går fra at være rødlig til at blive hvidlig. Du kan føle dig hævet inde i munden og opleve øget slimdannelse. Du kan også opleve ømhed og måske smerter i mund og hals samt synkesmerter og problemer med at tygge maden. Personalet vil
være opmærksom på dit behov for evt. smertestillende medicin.
Hvis personalet vurderer, at du spiser for lidt, vil vi tilbyde at lægge en tynd slange kaldet en sonde ned gennem næsen, som du vil få den nødvendige mængde ernæring igennem. Hvis du har svært ved at drikke nok, kan du få væske igennem dit kateter.
Svampeinfektion i munden
Dine slimhinder er i risiko for at blive inficeret med bakterier, svamp eller virus. Du får forebyggende medicin mod disse infektioner gennem hele forløbet. Det mindsker risikoen, men forhindrer ikke, at der kan komme infektion. Svampeinfektion ses i munden som afgrænsede, fastsiddende, hvide belægninger.
Det er vigtigt, at du holder din mund ren, da mange mikroorganismer kommer ind i kroppen ad den vej. Brug blød tandbørste og undlad så vidt muligt at børste for meget på gummerne. Det kan anbefales at bruge elektrisk tandbørste i starten, men nogle patienter vil opleve, at den måske bliver for hård ved tænderne/gummerne et stykke henne i forløbet. Hvis munden bliver meget øm, kan du få udleveret skumgummipinde til at børste tænderne og renholde munden.
Hold din mund fugtig hele tiden, da det kan mindske gener som eksempelvis mundtørhed.
Forkølelsessår
En hyppigt forekommende infektion er forkølelsessår (herpes simplex), der kan sidde omkring næse/mund eller inde i munden. Ofte vil man kun se et rødt område på f.eks. læberne eller en blist-lignende defekt i munden som tegn på begyndende herpes. Hvis du ser tegn på forkølelsessår, skal du fortælle det til læge eller plejepersonale. Det kan nemlig betyde, at du skal have ændret din medicin.
Hvis du ser tegn på forkølelsessår, skal du fortælle det til læge eller plejepersonale. Det kan nemlig betyde, at du skal have ændret din medicin.
Diarre
Mange patienter får diarré. Det kan skyldes kemoterapiens påvirkning af slimhinden i tarmen, infektion eller behandling med antibiotika, som ændrer den normale bakterieflora i tarmen. Det kan blive nødvendigt med antibiotika, som er direkte møntet på infektion i tarmsystemet, eller stoppende medicin.
Påvirkning af slimhinden i urinveje og blære
Kemoterapien kan genere slimhinden i urinveje og blære. For at forebygge dette, skal du have rigelig med væske. Vi fører ind i et skema, hvor meget væske du drikker og får i drop. Og vi vejer dig for at sikre balance i dit væskeregnskab.
Du skal drikke 3 liter væske om dagen indtil dine blodprøver er stabile.
bivirkninger ved melphalan
Infektion
Behandlingen giver øget risiko for infektion pga. kemoterapiens virkning på de raske celler i
knoglemarven. Det gør, at antallet af hvide blodlegemer (leucocytter) nedsættes. De hvide blodlegemer
er vigtige i kroppens forsvar mod infektioner. På dag 7 starter du behandling for at stimulere immunforsvaret - det er den samme som du fik inden stamcellehøsten.
Når dit immunforsvar er lavt, er det vigtigt, at du spiser efter kostrestriktionerne.
Kontakt os, hvis du oplever nogle af følgende symptomer, da du kan have en behandlingskrævende infektion:
Almen utilpashed og kulderystelser
Temperatur på over 38,5
Belægninger i munden eller synkesmerter
Tegn på betændelse i huden som fx rødme omkring dit CVK
Hoste eller andre forkølelses-symptomer.
Du kan minimere risikoen for infektion ved at sikre god håndhygiejne efter toiletbesøg og før
måltider. Du bør også undgå kontakt med personer, der hoster, er forkølede eller har feber.
Blodmangel (lav blodprocent)
Kemoterapien kan give dig lav blodprocent. Det er det, vi også kalder lav hæmoglobin. Det sker, fordi
kemoterapien også rammer de raske celler i knoglemarven, som ellers skal danne nye røde blodlegemer, der er med til at transportere ilt rundt i kroppen.
Fortæl os altid, hvis du
Oplever åndenød
Har hjertebanken
Er svimmel
Har hovedpine
Er kuldskær
Er bleg
Har susen for ørerne.
Hvis vi kan måle, at blodprocenten er lav, giver vi dig en blodtransfusion.
Blødning
Du kan have øget risiko for blødning i perioder af behandlingen, fordi kemoterapien nedsætter antallet
af blodplader (trombocytter). Blodplader er celler i blodet, der forhindrer blødninger.
Kontakt os, hvis du får en af følgende symptomer, da du måske har brug for en transfusion:
Blødning fra næse, mund eller skede
Blod i afføring eller urin
Mange blå mærker eller små røde prikker i huden.
Sterilitet og for tidlig overgangsalder
Hos mænd og yngre kvinder vil behandlingen med stofferne Cyklofosfamid og Melphalan næsten altid give en varig påvirkning af de indre kønsorganer og medføre sterilitet, hvor man altså ikke mere vil være i stand til at få børn.
Hos kvinder vil menstruationerne ophøre, og der vil således indtræde en for tidig overgangsalder. Hvis dette medfører gener, kan der ofte være gavn af hormontilskud. Vi anbefaler, at du taler med din behandlende læge om dine behov og muligheder.
4) Efter afslutningen i hjemmeenheden eller udskrivelsen fra X Nord vil en af stamcellekoordinatorerne kontakte dig en gang om ugen. Samtalerne vil tage udgangspunkt i de problemstillinger, du oplever efter hjemsendelsen.
Du får en lægetid til ambulant kontrol i vores ambulatorium X4, når du bliver udskrevet. Derudover får
du tilbudt en tid hos en sygeplejerske. Fokus vil være på at støtte dig og dine pårørende i at komme
bedst muligt tilbage til hverdagen.
Når du er kommet hjem, råder vi dig til at hvile dig hver dag, gå ture i den friske luft og spis så godt og nærende, som du kan. Så genfinder du hurtigere dine kræfter og din energi.
Hvis du er patient fra Vejle, Aabenraa eller Esbjerg, vil du blive tilbagehenvist 100 dage efter din behandling.
Sygemelding
Vi anbefaler, at du er sygemeldt fra din arbejdsplads i minimum tre måneder efter udskrivelsen.
Kontakt os straks, hvis
- du får over 38,5 i feber eller føler dig generelt utilpas
- du får en blødning, der ikke vil standse, fx i munden eller fra et sår
- du føler dig meget træt
- du bliver bleg, svimmel og kuldskær.
Hvis du har brug for at kontakte afdelingen efter din udskrivelse, kan du i dagtimerne kontakte
afdelingens patientforløbsvejleder på tlf. 65 41 11 72. På hverdage efter kl. 15 og i weekender/helligdage
eller ved akut behov for hjælp fx ved feber eller utilpashed, skal du kontakte sengeafdeling X1 på tlf. 65
41 11 52.
bivirkninger ved indgift af stamceller
Blussen i ansigtet eller kriller i halsen
Du kan blive varm og blussende i ansigtet eller få kriller i halsen. Det er en reaktion på konserveringsmidlet DMSO, som beskytter stamcellerne under nedfrysningen. DMSO er ikke farligt for dig, og symptomerne plejer at forsvinde af sig selv ret hurtigt igen.
Du kan med fordel sutte på bolsjer, mens stamcellerne bliver sprøjtet ind, da stamcellerne kan give en speciel smag i munden.
Sådan kontakter du os
Hæmatologisk afdeling X
Tlf.: 6541 1152
Åben hele døgnet.
E-mail: www.ouh.dk/odexpatient
Denne mailadresse kan benyttes, hvis du har brug for:
1)ændring af tid i ambulatoriet
2)kontakt til hjemmeenheden
3)kontakt til patientforløbsvejlederen
Afdeling X har desværre ikke mulighed for at tilbyde e-mail-konsultationer.
Patientforløbsvejleder
Tlf.: 6541 1172
Mandag-fredag: kl. 8.30-14.00
Blodprøvetagning
R-laboratorium, Indgang 85, kælder
Mandag-torsdag: kl. 7.35-15.00
Fredag: kl. 7.35-14.30
Transportbestilling
Tlf.: 7011 3111
Mandag-fredag: kl. 8.00-15.00
Du kan tidligst bestille 14 dage før.
