Skip til primært indhold

Booster-vaccination og influenza-vaccination

I efterårs- og vintersæsonen 2022/23 anbefaler Sundhedsstyrelsen booster-vaccination mod covid-19 til personer i øget risiko for et alvorligt forløb. Læs mere om hvordan du skal forholde dig, hvis du er under 50 år og har en alvorlig reumatologisk sygdom.

Booster-vaccination

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at personer, der er fyldt 50 år og særligt sårbare, bliver booster-vaccineret for at undgå at blive alvorligt syge af covid-19 i løbet af efteråret og vinteren. 

  • Er du fyldt 50 år, modtager du en invitation til vaccination
  • Er du under 50 år og har en alvorlig reumatologisk sygdom, er anbefalingen at blive booster-vaccineret. Du modtager IKKE en invitation, men kan få vaccinen i et vaccinationscenter og hos nogle alment praktiserende læger og apoteker.

OBS: Reumatologisk Ambulatorium C indstiller ikke patienter til vaccination.

Hvis du vil vaccineres i et regionalt vaccinationscenter, skal du bestille tid på www.vacciner.dk. Det gør du ved at logge på vacciner.dk og udfylde en tro- og loveerklæring på, at du er i målgruppen, hvorefter du kan bestille en tid til vaccination, når det passer dig bedst.

Læs mere om vaccine af personer under 50 år på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Influenza-vaccination

Influenza-vaccinationen kører som vanligt efter almindeligt gældende retningslinjer, det vil sige ved egen læge. Vi har ikke sikker viden om afstand til øvrige vaccinationer, for eksempel covid-19-vaccination.
Det er ikke nødvendigt at holde pause med medicin ordineret fra Reumatologisk Ambulatorium C.

APPFWU01V